James Kuony Malua oplever oversvømmelser på grund af klimakrisen

Vi skal tale om klimaretfærdighed

Hvem har ansvaret for at gøre noget, når klimaforandringerne påvirker hele verden?

© Paul Jeffrey / Life on Earth Pictures

Det kan være svært at tale om ansvar, når emnet lander på klima.

For når hele verden – hver eneste beboer på vores jord – bliver påvirket af klodens klimaforandringer, hvem har så ansvaret for at gøre noget?

I lande som Kenya og Bangladesh ser vi i Folkekirkens Nødhjælp hver eneste dag direkte konsekvenser af klimaforandringerne.

Floder, der tørrer ud. Børn der sulter, når høsten fejler – igen. Og når regnen endelig kommer, så styrter den ned, skaber oversvømmelser og tvinger familier til at flygte fra deres hjem.

Vidste du at…
  • FN vurderer, at mellem 3,3 til 3,6 milliarder mennesker lever lige nu under forhold, som er særdeles sårbare over for klimaforandringer. Lige under 50% af verden befolkning (IPCC, FN, 2022)
  • Selv hvis vi overholder Paris-aftalens mål om en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,5 °C, så vil 36% af Himalayas glaciere være smeltet i 2100 (The Hindu Kush Himalaya Assessment, 2019).
  • FN understreger i en rapport fra 2022, at der endnu er håb forude. For det er stadigvæk muligt at ændre den katastrofale kurs. Det kræver, at klima bliver tænkt ind i alle aspekter af vores samfund. FN’s klimapanel skriver selv: “We have the knowledge and the tools. Now it is our choice to make” (IPCC, FN, 2022).

Du finder rapporterne fra FN’s klimapanel lige her.

Klimakrisen er uretfærdig

Og lande som Danmark har et ansvar for at handle. For vi kan ikke komme udenom, at klimakrisen er uretfærdig. Og det skal vi heller ikke.

De mennesker, der bliver hårdest ramt – det er også dem, der har bidraget allermindst til klimaforandringerne.

Hvis du bor i Bangladesh og er en fattig fisker, så har du en meget lille udledning af CO2 eller drivhusgasser. Du har ikke skabt problemet, men det er dig, der mister dit hus og din mulighed for at skabe en indtægt.

Kernen i en ambitiøs og retfærdig klimapolitik er for Folkekirkens Nødhjælp at de, som har (haft) den største udledning, tager ansvaret på sig og arbejder for at løse problemet.

Klimaretfærdighed er altså at tage ansvar for sin klimabelastning. Og det betyder, at vi skal yde hjælp og støtte der, hvor klimaforandringerne hærger.

Det er ikke altid nok at forbygge

En stor del af vores arbejde er klimatilpasning. Vi hjælper eksempelvis bønder med at tilpasse deres afgrøder til de nye ekstreme vejrmønstre. Du kan eksempelvis læse om Daisy, der med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp har omlagt sit landbrug fra skrøbelige majsplanter til tørkeresistente grønne bønner, auberginer og chiliplanter.

Men det er ikke altid nok at arbejde med klimatilpasning og forebyggelse.

James Kuony Malua oplever besvær og oversvømmelser på grund af klimakrisen
James Malua fra Sydsudan oplever voldsomme oversvømmelser på grund af klimakrisen.

Ét af de store spørgsmål i snakken om klimaretfærdighed, der ikke får nok fokus, er spørgsmål om tab og skade. Altså de tab og skader som udsatte mennesker oplever ved oversvømmelser, tørke og uvejr.

For hvad med de tilfælde, hvor klimatilpasning ikke er nok? Hvis vandet stiger så meget, at det skaber oversvømmelser. Familiers huse forsvinder og afgrøder drukner.

Det er ikke nok at investere i vindmøller. Vi er også nødt til at hjælpe de mennesker, der bliver tvunget til at flygte.

I Folkekirkens Nødhjælp kæmper vi for at politikere og institutioner verden over begynder at anerkende disse problemer og forstår, at disse mennesker har brug for støtte.

Det er ikke nok at investere i vindmøller. Vi er også nødt til at hjælpe de mennesker, der bliver tvunget til at flygte.

Og det er vi nødt til for at skabe bare en snært af retfærdighed i den ellers uretfærdig klimakrise.

Vil du holde dig opdateret på vores politiske arbejde? Så kan du følge vores klimaekspert Mattias Söderberg på Twitter lige her.

Twitter LinkedIn Facebook