Fiskere i Turkana, Kenya

Hyrder får ny fremtid som fiskere

Tidligere hyrdefolk i Kenya må finde nye veje til at holde sig selv i live, når dyrene dør af sult og tørst

© Jakob Dall

David Nangiro sidder i skrædderstilling i det tørre sand og reparerer sit fiskenet, som er blevet ødelagt, da en krokodille forsøgte at få tænderne i hans fangst.

Han har lange grove ar over kinderne. Håret er kort, armene senede, og hans øjne alvorlige.

Det lå ikke i kortene, at David skulle være fisker. Hans far, farfar og forfædrene før dem var alle hyrder, men da det var Davids tur til at overtage hyrdestokken, var der ikke flere dyr tilbage.

”De fleste af min fars geder og kvæg døde under tørken i 2011. Da tørken ramte hårdt igen i 2015 og 2016, bukkede de sidste dyr under for manglen på vand og mad”, fortæller David Nangiro.

Vil du være med til at give klimahjælp hver dag – året rundt? Se hvordan lige her

Khat erstatter måltider

Det nordlige Kenya har i 10 af de seneste 16 år har været ramt af tørke. Derfor opstår der hele tiden nye fiskersamfund langs Turkanasøens bred. Og som mange andre fra området søgte David derfor ned mod Turkanasøen for at blive fisker.

Folkekirkens Nødhjælp støtter det lokale fiskersamfund. Det betyder, at lokale som David får en ny mulighed for at forsørge dem selv og deres familie som fiskere.

Kenyansk mand
David familie har altid været hyrder, men da han skulle overtage hyrdestokken var der ikke flere dyr tilbage. ©Jakob Dall

”Søen er det eneste sted, hvor vi kan finde noget at spise i dag,” siger David, imens han med tungen flytter en klump khatblade fra den ene kind til den anden. Han tygger khat for at opnå en falsk mæthedsfølelse og spise mindre fisk, forklarer han.

Jeg spiser så få fisk som muligt. De fleste sælger jeg, og pengene bruger jeg til at betale for mine to brødres skolegang. Resten af pengene sender jeg hjem til mine forældre
David Nangiros

Krokodiller gør fiskeri farligt

David er en del af et fiskerkollektiv på 16 mand. Sammen ejer de en lille fiskerjolle med motor og på trods af bådens beskedne størrelse er 4-5 mand med, når jollen stævner ud. Fiskerne lever typisk på vandet i en uge, inden de vender tilbage til fastlandet.

Fisketurene er fyldt med farer. Turkanasøen er nemlig fyldt med krokodiller, og de traditionelle hyrdefolk i det nordlige Kenya har ikke nogen erfaring med at fiske.

Folkekirkens Nødhjælp støtter derfor de nye fiskersamfund ved at betale 60% af de lokalt byggede fiskerjoller. Derudover får fiskeraspiranterne træning i at sejle, fiske med net og i at konservere fangsten.

”Jeg har tidligere set lidt ned på fiskerne, men I dag er jeg meget stolt over at være fisker. Jeg er stolt over at være den, der kan betale for min families liv”, siger David.


Kvinde arbejder i sin køkkenhave. Illustration til Folkekirkens Nødhjæpls klimahjælper. © Jakob Dall

Bliv Klimahjælper

Vil du skabe løsninger for verdens mest udsatte, der lige nu mærker klimaforandringerne på egen krop? Som Klimahjælper gør du en forskel hver eneste måned.

Bliv Klimahjælper

Vores arbejde i Turkana
  • Turkana ligger i Kenyas nordvestlige hjørne og grænser op til Uganda, Etiopien og Sydsudan. Her bor 1,3 millioner mennesker, hvoraf langt de fleste ernærer sig som hyrder. Landskabet betegnes som halvørken, men regionen har almindeligvis to regntider årligt.
  • På grund af klimaforandringer er vejret blevet mere uforudsigeligt, og tørkeperioderne er blevet længere og hyppigere. Derfor er den traditionelle hyrdekultur i det nordvestlige Kenya truet.
  • Med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp finder en del af befolkningen nyt liv som fiskere ved Turkanasøens bred.
Twitter LinkedIn Facebook