“Hver gang jeg rejser til Vestbredden, oplever jeg noget nyt og bliver endnu mere forundret og forarget over, hvordan tingene er.”
Sådan beskriver Christian Cramon, landechef for Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina, situationen på Vestbredden. I dag må han nøjes med kortere besøg i området, fordi internationale NGO’er har stadig sværere ved at opnå de nødvendige tilladelser til at arbejde i Palæstina.
Christian Cramon følger fortsat udviklingen på Vestbredden tæt. Ifølge ham er presset på den palæstinensiske befolkning vokset markant siden oktober 2023. Det bekræftes også i en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen B’Tselem.
Alene i 2026 er 76 palæstinensere, heriblandt 18 børn, blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere. Samtidig er mere end 3.800 palæstinensere på Vestbredden blevet fordrevet fra deres hjem som følge af bosættervold, nedrivninger og tvangsudsættelser.
Manden, der nægtede at flytte
Da Christian Cramon besøgte Vestbredden i maj 2026, mødte han en mand ved navn Omar, der bor i landsbyen al-Walaja sydvest for Jerusalem.
Da Israel i begyndelsen af 00’erne begyndte at opføre den mur, der i dag skærer gennem dele af Vestbredden, blev Omars landsby delt i to – og det samme gjorde hans hjem. Muren skulle nemlig gå tværs gennem Omars jord. Myndighederne forsøgte flere gange at få ham til at flytte, men Omar nægtede at forlade det hjem, hvor familien havde boet og levet af jorden i generationer.
I dag ligger Omars hus alene på den ene side af den israelske mur, afskåret fra resten af landsbyen.
En tunnel forbinder familien til naboer og familie, men de har ikke fri passage. Gæster skal søge om besøgstilladelse, og kameraer overvåger konstant, hvem der kommer og går.
Familien har gennem årene oplevet både chikane og vold. Et af børnene fik et åbent kraniebrud efter et overfald på vej til skole, og Omars højgravide kone mistede sit ufødte barn efter et andet overfald.
”Vi sad alle med tårer i øjnene, mens Omar fortalte familiens historie, men volden er desværre langt fra usædvanlig på Vestbredden,” siger Christian Cramon.
Bosættervolden eksploderer
Siden begyndelsen af 2026 har voldelige bosættere såret omkring 880 palæstinensere. Antallet af tilskadekomne er mere end tidoblet siden 2020, og angreb fra bosættere udgør nu 56 procent af alle registrerede palæstinensiske personskader på Vestbredden.
”Vi ser mange flere bosætterorganisationer, som er mere strukturerede, og rigtig mange bosættere er bevæbnede,” siger Christian Cramon.
Men volden får sjældent konsekvenser. Den israelske menneskerettighedsorganisation Yesh Din har gennem to årtier dokumenteret omfattende straffrihed for bosættere. Ifølge organisationen fører kun 3 procent af sager om vold mod palæstinensere til domfældelse.
Og volden rammer ikke kun mennesker. Også kritisk infrastruktur som vandrør og elledninger rammes. Og flere og flere må bo under forhold, der minder om humanitære flygtningelejre:
“Vores program har ændret sig fra primært at være et udviklingsprogram til også at inkludere nødhjælp og helt grundlæggende humanitære indsatser,” fortæller han.
Annekteringen rykker frem
Volden og chikanen er desværre kun en del af historien. De politiske og juridiske forandringer, som gradvist ændrer kontrollen over Vestbredden, er mindst lige så bekymrende.
I februar besluttede den israelske regering at åbne for, at israelere kan købe jord på Vestbredden. Det er første gang siden 1967.
”Det er jo en de facto annektering,” fastslår Christian Cramon.
Samtidig er det israelske bosætterprojekt E1-planen rykket nærmere virkeliggørelse. Projektet skal forbinde Jerusalem med en stor bosættelse 7 kilometer mod øst. Bosættelsen vil splitte Vestbredden geografisk og gøre det langt sværere for palæstinensere at bevæge sig mellem den nordlige og sydlige del af området.
”Mange palæstinensere er afhængige af at kunne bevæge sig mellem de forskellige dele af Vestbredden for at komme på arbejde eller besøge familie, så det kan få store konsekvenser,” siger Christian Cramon.
En hverdag uden frihed
Mens nye bosættelser skyder op og områder lukkes af, bliver bevægelsesfriheden stadig mere begrænset.
Der er nu omkring 925 checkpoints, vejspærringer og andre bevægelsesrestriktioner på Vestbredden. Alene siden 2023 er der tilføjet næsten 300 nye spærringer.
For mange familier betyder det, at helt almindelige hverdagsaktiviteter som at køre børn i skole eller tage på arbejde tager flere timer eller slet ikke kan lade sig gøre.
Christian Cramon fortæller om en medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, der pendler mellem Ramallah og Jerusalem hver dag – en tur, som normalt tager en time.
“Det tager hende nu to til tre timer hver vej. Hver morgen står hun i kø til checkpointet og venter. Først skal alle bosættere og bosætternes skolebusser igennem. Derefter kan andre krydse checkpointet,” siger han.
En anden medarbejder har siden 2023 været nødsaget til at arbejde hjemmefra, fordi det simpelthen har været umuligt at passere checkpoints.
Deres historier er eksempler på, hvordan hverdagen for mange palæstinensere på Vestbredden er blevet mere besværlig.
Det bliver kun værre
Christian Cramon har svært ved at se noget, der peger på en forbedring på kort sigt. I oktober skal israelerne til valg, men han tvivler på, at det grundlæggende vil ændre udviklingen:
“Forholdene for palæstinenserne bliver kun værre på Vestbredden. Bosætterne vil tage mere og mere jord, og det bliver sværere at opretholde en levestandard, sælge sine produkter og få et arbejde. Og det sker med opbakning fra den israelske regering,” siger Christian Cramon.
Og det er netop summen af udviklingen, der bekymrer ham. Hver enkelt bosættelse, vejspærring eller jordovertagelse kan virke begrænset i sig selv, men tilsammen ændrer de livet for millioner af palæstinensere på Vestbredden.
For israelerne handler det om at lægge så meget pres som muligt på palæstinenserne, så de på et tidspunkt selv rykker væk.
“Vi i Vesten er nødt til at blive ved med at støtte op om palæstinensernes ret til deres land på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza. Vores partnere har mere end nogensinde brug for støtte til at udføre deres vigtige arbejde,” afslutter han.
Sådan hjælper Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med lokale partnere for at hjælpe de familier, der rammes hårdest. Vi hjælper blandt andet med at:
- Genopbygge det mest basale. Vi giver kontantstøtte, så familier kan etablere eller genopbygge livsvigtig infrastruktur – for eksempel vandrør – efter at de er blevet ødelagt. Det gør, at familierne kan blive boende i deres område.
- Styrke lokalsamfundene. Vi er med til at opføre fælleshuse og træne lokalsamfund i at håndtere konflikter og stå sammen. Det gør dem mere modstandsdygtige, selv når de er under angreb.
- Bevare levebrødet. Gennem vores partnere støtter vi landbruget – blandt andet ved at donere og plante oliventræer – så familier kan holde fast i deres indkomst og deres jord.
- Give juridisk hjælp. Vores partnere yder juridisk bistand til rettighedsforkæmpere, der beskytter palæstinensernes rettigheder.
- Sikre ligestilling. Vi arbejder forebyggende og tilbyder juridisk rådgivning til kvinder.
Folkekirkens Nødhjælp opfordrer det internationale samfund til at lægge et større pres på Israel for at stoppe de ulovlige udvidelser af bosættelserne, de facto-annekteringen og fordrivelserne af palæstinensiske civile. Helt konkret bør Danmark og EU forbyde handel med og investeringer i de ulovlige bosættelser. Den seneste tid er der kommet nyt momentum i Europa. EU har vedtaget sanktioner mod flere bosætterorganisationer og bosætterledere, og Danmark er blandt de lande, der ønsker yderligere restriktioner på handel med bosættelserne. Vi håber, at det bliver fulgt op af konkrete beslutninger om handel og investeringer.
Vestbredden i tal
- Over 3.800 palæstinensere er fordrevet fra deres hjem i 2026. Flere end 44.000 palæstinensere er blevet fordrevet siden oktober 2023.
- Alene i 2026 er 76 palæstinensere på Vestbredden, heriblandt 18 børn, blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere. Siden den 7. oktober 2023 er 1.107 palæstinensere blevet dræbt.
- Omkring 880 palæstinensere er blevet såret i forbindelse med bosætterangreb i 2026. Det er mere end ti gange så mange som i 2020.
- Lige nu findes der 925 bevægelsesrestriktioner på Vestbredden i form af checkpoints og vejspærringer.
Kilder
oPt: Humanitarian Situation Report | 23 July 2026 | OCHA
900 obstacles and counting: West Bank families trapped as aid access shrinks | UN News
Israel Couldn’t Remove a Palestinian Home, So It Ghettoized It
The Elimination Project | B’Tselem
Extremist Israeli settlers: EU lists four entities and three individuals – Consilium
