”Enten dør vi voksne, og børnene må overleve selv. Eller også sulter børnene ihjel, imens vi ser på,” siger Rabla Abdoo. Hun er 40 år og bor i det sydlige Etiopien i den del af Afrika, som også er kendt som Afrikas Horn. Her er livet på grænsen lige mellem sult eller død et vilkår – ikke kun for Rabla og hendes familie, men for 37 millioner mennesker.
”Vi har ikke set regn i 2,5 år, og det er syv år siden, vi havde en almindelig regnsæson, der kunne give en god høst”.Rabla
Før tørken havde Rabla hvede, majs og bønner på sin jord. Men nu har tørken forvandlet hele området til ørkensand, hvor ingenting kan gro. Rabla og hendes familie har mistet syv køer, 10 geder og tre æsler, fordi de ingen vand har. Nu frygter hun mest af alt for, om hun og hendes familie kan overleve.
”Det kan blive os næste gang. Vi har ingen mad, ingen vand, og vi har mistet alle vores dyr,” siger Rabla.
Et menneske hver 48. sekund
Afrikas Horn har flere gange været ramt af tørke og hårde perioder, men ifølge FN er denne tørke den værste i 40 år. Mange klimaforskere mener endda, det er den værste tørke i mere end 70 år – måske nogensinde. Årsagen er klimaforandringerne. For når temperaturen stiger, så har vandet i atmosfæren lettere ved at fordampe, og derfor falder der mindre eller ingen regn.
”Hver dag vågner børnene grædende, fordi de er tørstige. De besvimer, fordi de ikke får mad og vand nok i løbet af dagen”,” siger Rabla”.Rabla
Sultkatastrofen på Afrikas Horn er så slem, at der dør et menneske af sult hvert 48. sekund. Mange er så desperate for at overleve, at de forlader deres hjem for at lede efter et bedre sted at bo. Desværre ender de fleste på gaden eller i midlertidige lejre, som ikke er meget bedre end der, hvor de flygtede fra. På grund af de store grupper af klimaflygtninge er migration et voksende problem på hele Afrikas Horn.
”Mange familier er flyttet længere op i bjergene. Det var deres eneste udvej, hvis de ikke skal dø af sult. Men det er farligt,” siger Rabla Abdoo og fortæller, at der flere steder er kamp om ressourcerne, som skaber voldelige konflikter.
Akut nødhjælp og langsigtede løsninger
Lige nu overlever Rabla og hendes familie kun af den nødhjælp på 500 kroner om måneden, som de får fra Folkekirkens Nødhjælp til at købe mad og vand. Men der er både brug for akut hjælp og langsigtede løsninger for at bremse den galoperende sultkatastrofe på Afrikas Horn – og for at redde etiopiske Rabla Abdoo og hendes familie.
En af de langsigtede løsninger, som Folkekirkens Nødhjælp har fokus på, er at skabe vandhuller og søer, som bedre kan holde på regnvandet, når regnen på et tidspunkt falder. I Bale-dalen, hvor Rabla og hendes familie bor, har hun og 575 andre familier fra området udgravet et 2275 m3 stort hul. Hver familie har fået løn af Folkekirkens Nødhjælp for deres arbejde.
På sigt skal hullet fungere som et stort vandreservoir, hvor landsbyen kan hente vand til deres dyr og marker. Omkring hullet er der gjort klar til at plante stiklinger og træer, som kan give skygge og holde på vandet. Og når regnen engang kommer, vil familierne få geder og dele-okser, som de kan bruge til at pløje jorden og såsæd til nye afgrøder som quinoa og mungbønner, der kan klare sig bedre i det nye klima.
Ved at sætte stærkt ind med både akut nødhjælp og langsigtede projekter kan vi sikre, at familierne i Bale-dalen står stærkere både nu og i fremtiden.
