Whitney Mills står med hænderne bag ryggen i den syriske ørken

Syrien: Ragnarok er ikke slut endnu

En kvindes kamp for at give mennesker deres liv tilbage.

© Jakob Dall

Imens hævntørstige militser og skrupelløse terrorceller svækker fremskridtet, forsøger Folkekirkens Nødhjælp at få hjælpen frem til de syrere, som ikke engang FN har adgang til. 34-årige Whitney Mills fra Texas står i spidsen for den svære indsats. Hun fortæller her om håb og frygt i en svær kamp for at give mennesker deres liv tilbage.

”Huse, skoler og legepladser skal ryddes for eksplosivt krigsaffald. Næsten alt skal genopbygges. Forpinte mennesker skal have basal nødhjælp for at overleve”.

Ordene kommer fra Whitney Mills, en texansk kvinde, der har skiftet den amerikanske ørken ud med den syriske. Fra byen Derik leder hun Folkekirkens Nødhjælps humanitære indsats for ofrene af den borgerkrig, der blev antændt i 2011. Krigens ødelæggende ild er stadig ikke brændt ud, og den har efterladt et forkullet og iturevet land.

Regimet og diktatoren, som fremprovokerede opstanden og startede voldsspiralen, sidder stadig på magten. Men Syrien er i dag ukendeligt. Når man zoomer ind, er det ødelagt. Når man zoomer ud, er det i bedste fald fragmenteret. Store landområder regeres ikke længere fra Damaskus – kun på papiret. Der betyder, at millioner ikke får nødhjælp, fordi FN ikke har mandat i de områder, som har løsrevet sig fra det officielle Syrien.

”Vi opererer i det nordøstlige Syrien, som regeringen mistede kontrollen med, da den Islamiske Stat opstod på et fundament af desperation og ørkenstøv i grænselandet mellem Irak og Syrien,” siger Whitney Mills med kraftig sydstatsdialekt.

Kalifatet lever stadig

I det nordøstlige Syrien, som også kaldes NES, kæmper et kurdisk selvstyre for at beholde magten over et territorie, som de erobrede fra Islamisk Stat 2017. Ifølge Whitney Mills har freden dog på ingen måder sænket sig over området:

”Det er bogstavelig talt et skrøbeligt og eksplosivt fundament, det kurdiske selvstyre står på. Det anslås, at en ud tre syriske bygninger er forurenet med eksplosive genstande. Utallige militser opererer stadig i NES. Fattigdommen er ude af kontrol, og sikkerhedssituationen – også for vores personale – er kritisk.”

De kurdiske styrker i Syrien blev verdenskendte for at nedkæmpe Islamisk Stat. Men selvom kalifatet er faldet, trives ideologien stadig, fortæller Whitney Mills, imens hendes blå øjne mørkner:

”Det er svært og farligt at arbejde humanitært i NES. Islamisk Stat og andre radikale militser lever stadig i mindre lommer. Det syriske regime og tyrkisk-støttede militser gør, hvad de kan, for at dræbe drømmen om et autonomt kurdisk område,” siger Whitney Mills.

Krigens børn skal i skole igen

Selvom Deir ez-Zur er et af de områder, der både trues af Islamisk stat og regimets tropper, har Folkekirkens Nødhjælps mineryddere alligevel formået at rydde en skole her. Den var fyldt med rester fra klyngebomber og IS-krigernes eksplosive efterladenskaber.

Mange børn har psykiske mén fra krigen og får derfor tilbudt traumebehandling og psykosocial støtte. Vi indretter skolen med ramper og handicapvenlige løsninger, så de ca. 12 % af de syriske børn, der har fysiske men, også kan komme i skole.

”Der er stadig kampe tæt på, men børnene har brug for at komme i skole igen og få noget, der minder om en hverdag,” siger Whitney Mills og fortsætter:

”Som organisation har vi mange strenge at spille på. Det betyder, at vi sikrer, at børnene kommer tilbage på skolebænken på en god måde. Mange børn har psykiske mén fra krigen og får derfor tilbudt traumebehandling og psykosocial støtte. Vi indretter skolen med ramper og handicapvenlige løsninger, så de ca. 12 % af de syriske børn, der har fysiske men, også kan komme i skole. Forældre kan vi støtte økonomisk, så de kan genopbygge deres huse uden at ofre familiens måltider,” siger Whitney Mills og fremhæver, at Folkekirkens Nødhjælp har særligt fokus på at skabe den optimale sammenhæng mellem de forskellige indsatser.

Håbet spirer i en ødelagt by

Syrien er klyngebomber, blodsudgydelser, kemiske våben, tortur, terror, frygt og fordrivelser. Men Syrien er også kvinder, der har fået nok af undertrykkelse. Syrien er nyfødte børn, der først om mange år vil forstå landets tragiske historie. Syrien er håbefulde unge, der klamrer sig til håbet om en bedre fremtid.

Raqqa er en fuldstændig ødelagt by, der hviler på et fundament af massegrave

For Whitney Mills er Syrien alle de civile, der vil have hverdagen tilbage:

”Raqqa er en fuldstændig ødelagt by, der hviler på et fundament af massegrave og åbne sår i den krigstrætte befolkning. Samtidig er det en by med håb og gåpåmod. En tredjedel af byen er stadig ødelagt, og mange bygninger kan styrte sammen når som helst. Alligevel ser jeg legende børn alle steder, ligesom de voksne åbner restauranter på stribe i de udbombede ruiner.”

Whitney Mills er programansvarlig for vores humanitære aktiviteter i NES. Han har base i den syriske by, Derik

Mændenes dominans er slut

Da Islamisk Stat regerede Raqqa, var gaderne næsten renset for kvinder og børn. I kalifatet tilhørte byens rum de langskæggede mænd, men i dag er både børn og kvinder med til at give byen sit liv tilbage.

”Vi skal aldrig undervurdere den positive effekt af diversitet i et samfund,” siger Whitney Mills, der er udtalt feminist. Hun beskriver entusiastisk, hvordan kvinder tager aktivt lederskab i genrejsningen er det syriske samfund:

”I Raqqa har borgerne for første gang nogensinde fået en kvindelig borgmester, og overalt i byen møder jeg entreprenante kvinder, der målrettet forsøger at skabe et nyt Syrien med en bedre balance mellem kønnene.”

Tyrkiske militser truer freden

Det lysner i Raqqa, men tyrkisk-støttede militser gør alligevel Whitney Mills bekymret for fremtiden:

”De tyrkisk støttede militser forsøger med al kraft at udvide den såkaldte tyrkiske sikkerhedszone og forbinde zonen med de områder, Tyrkiet allerede kontrollerer omkring den syriske by Afrin”.

Lige meget hvad, så er ragnarok nok desværre ikke slut endnu

I 2019 overtog Tyrkiet kontrollen i et 115 kilometer langt Syrisk landområde. De tyrkiske tropper fordrev tusindvis af mennesker, da det blev proklameret, at området nu skulle fungere som en bufferzone mellem Tyrkiet og det krigsramte Syrien. Det vil uden tvivl styrke tyrkernes magtposition betragteligt, hvis de formår at forbinde bufferzonen med områderne ved Afrin, men ifølge Whitney Mills vil den militære strategi have enorme menneskelige konsekvenser:

”Den humanitære situation ved byer som Kobane og Membij er allerede kritisk. Hvis tyrkisk-støttede militser indtager de områder, vil rodløse mennesker blive tvunget til at flygte endnu en gang,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at ikke kun sikkerhedssituationen på grænsen til Tyrkiet kan eskalere den humanitære krise. Også det syriske regime mod syd og vest forsøger at genvinde kontrollen over de kurdiske områder.

”Hvis det syriske regime overtager magten i NES, kan det betyde omfattende repressalier for de civile, der har støttet et kurdisk selvstyre,” siger Whitney Mills og tilføjer:

”Lige meget hvad, så er ragnarok nok desværre ikke slut endnu.”

I 2020 hjalp Folkekirkens Nødhjælp 61.000 syrere med husly og basale fornødenheder. 215.000 syrere fik traumebehandling og psykosocial støtte.

84.000 menneskers boligområder blev ryddet for ueksploderet ammunition. ligesom børn og voksne er blevet oplyst om risiciene ved at leve på områder forurenet med krigsaffald.

Twitter LinkedIn Facebook