Hvorfor er vandmelonen et symbol for Palæstina?

Når du skærer en vandmelon midt over, ser du sorte kerner, rødt kød, hvid hinde og en grøn skal. Det er de fire farver, du finder i det palæstinensiske flag.

🍉-emojien er overalt på sociale medier, i en Instagram-bio, i et kommentarfelt på Facebook eller en video på TikTok. Du har sikkert også set vandmeloner på plakater og T-shirts til demonstrationer.

Frugten er overalt. Og bag det ligger en historie, der strækker sig fra palæstinensiske marker over en lukket kunstudstilling i Ramallah i 1980 til Tel Aviv-taxier og sociale mediers algoritmer.

Her er, hvordan en ganske almindelig sommerfrugt blev et af Palæstinas mest genkendelige symboler.

Frugten før flaget

Vandmelonen har været dyrket i området fra Jenin i nord til Gaza i syd i hundredvis af år. Den var et symbol på palæstinensisk landbrugsliv, før den blev et symbol på noget mere.

De fleste af de palæstinensere, der blev fordrevet fra deres hjem i 1948 – begivenheden palæstinensere kalder al-Nakba, “katastrofen” – var bønder. Derfor blev afgrøder som vandmelon, oliven, appelsiner og citroner tidligt knyttet til forestillingen om jorden og tilhørsforholdet til den. Vandmelonen skiller sig ud i den samling, fordi dens indre tilfældigvis rummer alle flagets farver.

Det palæstinensiske flag i sin nuværende form blev første gang proklameret som Palæstinas flag ved Palæstinas Nationalråds møde i Gaza den 1. oktober 1948, hvor det arabiske oprørs flag fra Første Verdenskrig blev valgt som nationalflag.

1967: Farverne bliver forbudt

Efter Seksdageskrigen i juni 1967 besatte Israel Vestbredden, Østjerusalem, Gazastriben, Sinaihalvøen og Golanhøjderne.

Allerede to måneder senere, i august 1967, udstedte den israelske hær en Militærordre, som stadig er i kraft på Vestbredden. Ordren forbyder blandt andet forsamlinger på over ti personer om “politiske” spørgsmål uden tilladelse, og den kriminaliserer offentlig fremvisning af “flag eller politiske symboler” uden hærens godkendelse.

I praksis betyder det, at hvis en palæstinenser hejser sit flag i offentligheden, risikerede de at blive anholdt.

Forbuddet gælder ikke kun selve stoflaget. En militærordre fra 1981 forbød palæstinensiske kunstnere under besættelsen at bruge kombinationen af rød, sort, hvid og grøn i deres værker, uanset motivet.

Det er præcis her, vandmelonen kommer ind.

Gallery 79, Ramallah, 1980

En sommerdag i 1980 åbnede tre palæstinensiske kunstnere en udstilling på Gallery 79 i Ramallah: Sliman Mansour, Nabil Anani og Issam Badr. Ifølge Mansour nåede udstillingen kun at være åben i tre timer, før israelske soldater ryddede lokalet og lukkede galleriet.

To uger senere blev de tre kunstnere indkaldt af en israelsk officer. Han forsøgte først at overtale dem til at lade politisk kunst ligge og i stedet male “smukke blomster” eller kvindeportrætter. Han tilbød endda at købe den slags værker.

Så kom de to påbud: Fremover skulle udstillinger godkendes af militæret, og kunstnerne måtte ikke male i det palæstinensiske flags farver.

Ifølge Mansours beretning spurgte Issam Badr: “Hvad så, hvis jeg maler en blomst i rød, grøn, sort og hvid?” Officerens svar er blevet historisk:

“Selv hvis I maler en vandmelon, bliver det konfiskeret.”

Der er små variationer i historien.

Nogle gange tilskrives replikken Mansour selv, andre gange Badr. Mansour har selv understreget, at fortællingen har fået et mytisk liv med årene. Men rammen står fast: idéen om vandmelonen som farvebærer kom fra manden, der ville forbyde farverne.

Kunstnerens svar

Sliman Mansour delte historien om officerens ord med både bekendte og pressen. Reglerne mod bestemte farver vakte international opsigt og modstand, og han fik støtte fra kunstnere verden over, inklusive israelske venstrefløjskunstnere.

I 1987, samme år som den første intifada brød ud, malede Mansour værket Watermelon Boy. Det var baseret på en palæstinensisk folkefortælling om en helt, der bliver født ud af en vandmelon. Samme år var Mansour med til at stifte kunstnerkollektivet New Visions, som boykottede israelsk-importerede materialer og i stedet arbejdede med ler, mudder, henna og andre lokale råstoffer.

Fra folkefortælling til flagerstatning

Symbolet fik sin nuværende form gennem en anden kunstner: Khaled Hourani, der er født i Hebron i 1965 og er tidligere direktør for kunstafdelingen i Det Palæstinensiske Kulturministerium. Han hørte historien fra Gallery 79 og lavede i 2007 en silkscreentryk-serie kaldet The Story of the Watermelon til bogen Subjective Atlas of Palestine.

Seks år senere, i 2013, isolerede han et enkelt tryk fra serien og gav det en ny titel: The Colors of the Palestinian Flag.

Værket blev vist på udstillinger i Egypten, Jordan, Skotland og Frankrig, og det er dette billede, der siden er blevet til den vandmelon, du ser på t-shirts, plakater og som emoji online.

Ben-Gvir og taxi-kampagnen

Symbolet fik ny relevans i januar 2023, da Israels nye minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir fra det højrenationalistiske Otzma Yehudit, gav politiet ordre til at fjerne palæstinensiske flag fra offentlige rum i Israel.

Der eksisterer teknisk set ingen lov mod at hejse flaget, men politiet foretager alligevel anholdelser med henvisning til, at flaget “forstyrrer den offentlige orden”.

Som svar lancerede den arabisk-israelske civilsamfundsorganisation Zazim en kampagne i juni 2023. Billeder af vandmeloner med teksten “Dette er ikke et palæstinensisk flag” blev klistret på 16 delte taxier, der kørte gennem Tel Aviv.

Palæstinensiske Amal Saad, som organiserede kampagnen, sagde til Al Jazeera: “Hvis I vil stoppe os, finder vi en anden måde at udtrykke os på.”.

🍉 som algoritme-trick til shadowbanning

Efter terrorangrebet i oktober 2023 spredte vandmelonen sig hurtigt online.

I december 2023 offentliggjorde Human Rights Watch rapporten Meta’s Broken Promises, som gennemgik over 1.050 tilfælde af fjernet eller nedtonet propalæstinensisk indhold på Facebook og Instagram i perioden oktober-november 2023. Rapporten konkluderede, at Metas indholdsmoderering var præget af “fejlagtige politikker”, “inkonsekvent og fejlagtig implementering” samt “unødig regeringsindflydelse”.

Også kaldet “shadowbanning”. Shadowbanning er en praksis, hvor en digital platform skjult begrænser en brugers indhold, så andre ikke kan se det, uden at brugeren får besked. Nøgleelementer omfatter skjult censur, manglende besked til brugeren og nedsat synlighed.

For at komme uden om shadowbanning begyndte brugere at skrive “G4z4” i stedet for “Gaza” og at bruge 🍉-emojien i stedet for det palæstinensiske flag. Der er ingen dokumentation for, at emojien faktisk narrer platformene, men den har fået et andet formål: et fælles signal blandt dem, der forstår referencen.

Vandmelonen lever i dag videre gennem kunstnere, aktivister, og milliarder af opslag på sociale medier.

Så næste gang du støder på en 🍉 i et kommentarfelt, så ved du hvorfor.

Denne artikel er en del af Folkekirkens Nødhjælps oplysning om palæstinensisk kultur og historie. Vi har arbejdet i Palæstina i over 70 år. Vi arbejder med akut nødhjælp, mineundervisning og rettighedsarbejde. Gaza: Sådan arbejder vi

Kilder