Sidste år blev en hel congolesisk landsby udslettet og næsten 300 mennesker blev slået ihjel. Kort før var 45-årige Angelic Nyirambabazi flygtet fra sin egen landsby i samme region.
Angelic flygtede alene. Uden sin familie eller nogen af sine ejendele. Det har givet hende store traumer.
”Min flugt skete meget pludseligt, da kuglerne begyndte at flyve om ørene på mig. Jeg var meget bange og følte mig stresset,” siger Angelic, som boede omkring fem timers gang fra grænsen til Uganda.
Angelic Nyirambabazi er én af omkring 500.000 congolesere, der ifølge FN’s Flygtningekommission er flygtet til Uganda. Hun krydsede grænsen til Uganda og blev modtaget på transitcenteret Nyakabande. Her kan flygtninge opholde sig, lige når de er kommet over grænsen, inden de bliver hjulpet videre til en flygtningelejr.
Jeg kom hertil uden noget som helst – ingen bagage, intet andet tøj end det, jeg havde på kroppenAngelic Nyirambabazi
Adskilt fra sin familie under flugten
Angelic er langt fra den eneste på transitcentret med voldsomme oplevelser i bagagen, og som befinder sig i et fremmed land helt alene.
Mange er flygtet i al hast – for nogles vedkommende helt alene og uden viden om, hvor deres familie er.
”Min familie og jeg blev adskilt under flugten fra vores hjem. Det hele skete så hurtigt. Jeg er helt alene, og jeg ved ikke, hvor min mand og børn er,” siger Angelic.
Krisehjælp har gjort en stor forskel
Angelic Nyirambabazi flygtede fra sit hjem ligesom mange andre, da kampene mellem den congolesiske hær og oprørsgruppen M23 kom helt tæt på hendes landsby.
Når flygtninge som Angelic krydser grænsen og ankommer til Nyakabande transitcenter, får de tilbudt krisehjælp med gruppesessioner eller individuelle samtaler. Hjælpen gives af uddannet personale fra den ugandiske organisation Care and Assistance for Forced Migrants (CAFOMI), som er støttet af Folkekirkens Nødhjælp. Her har Angelic fået hjælp til at bearbejde hendes traumatiske oplevelser.
”Den krisehjælp, som jeg har modtaget, har taget en stor byrde fra mine skuldre.”
Hun fortsætter: ”Da jeg først kom til Uganda, havde jeg det dårligt. Jeg var under et enormt pres. Jeg kom uden min mand og uden mine børn. Mentalt havde jeg det dårligt, og jeg var fuld af bekymring,” fortæller Angelic.
Den krisehjælp, som jeg har modtaget, har gjort en stor forskel for mig. Det er med til at hjælpe mig videre i mit liv.Angelic Nyirambabazi
Men den situation har ændret sig nu. Krisehjælpen i transitcentret har gjort en kæmpe forskel for Angelic. Hun har fået sat ord på de voldsomme oplevelser, hun har med i bagagen, og det har hjulpet hende videre i sit liv.
