© Mikkel Østergaard

Kontanthåndtering

Med hjælp fra Salling Group kan vi nu præsentere en løsning for kontanthåndteringen i 2023.

Det vil være muligt for dig som indsamlingsleder at aflevere dine kontanter i udvalgte Føtex og Bilka varehuse.

Du kan aflevere kontanterne i Føtex eller Bilka søndag d. 12. marts 14-18 eller mandag d. 13. marts 14-18.

Når du modtager dine indsamlingsmaterialer, modtager du samtidig bankposer. En til mønter og en til sedler. Du modtager derudover labels som skal klistres på poserne. På den måde ved de i Føtex eller Bilka, hvilket sogn poserne kommer fra.

Du modtager

  • Bankposer til mønter og sedler
  • Labels som skal klistres på poserne

Du optæller

  • Du optæller pengene og fordeler dem i poserne
  • Posen med sedler kan indeholde op til ca. 25.000 kr.
  • Posen med mønter kan indeholde op til ca. 6000 kr.
  • Sæt labels på bankposerne

Du afleverer

  • Poserne skal afleveres i kundeservice
  • Du modtager en kvitteringen

Nokas, som er et kontanthåndteringsfirma, afhenter kontanterne fra butikken mandag eller tirsdag. Derefter gentæller Nokas kontanterne og melder det endelige resultat ind til Folkekirkens Nødhjælp.

Derefter orienterer vi jer, hvis der er en uoverensstemmelse mellem jeres optalte resultat og Nokas optælling.

Vælg det varehus, du vil aflevere kontanter i