Når folk kender deres rettigheder, kan de bedre bekæmpe ulighed

Behovet for at beskytte sårbare gruppers rettigheder er større end nogensinde. Menneskerettighederne er under pres mange steder, hvor krig og konflikt svækker helt basale rettigheder for stadig flere mennesker.

Diskrimination og brud på menneskerettighederne er en gennemgående årsag til marginalisering og fattigdom. Arbejdet med rettigheder er derfor også en fundamental indsats i bekæmpelsen af ulighed, lokalt som globalt.

En menneskerettighedsbaseret tilgang

Folkekirkens Nødhjælp har i årtier arbejdet efter en menneskerettighedsbaseret tilgang.

Det betyder først og fremmest, at vi til enhver tid forsvarer menneskerettighederne, men også, at alle vores projekter og programmer bliver udformet derefter.

Både, når vi rykker ud efter en pludselig katastrofe, eller når vi arbejder langsigtet med lokale partnere, sætter vi individets rettigheder over tilhørsforhold. Det er en rød tråd igennem vores arbejde, og samtidig en målrettet indsats for at oplyse udsatte grupper om deres rettigheder – og støtte dem i at udbrede den viden til andre.

Vi tror på, at det er gennem den oplysning og understøttelse, vi bedst styrker mennesker og løfter samfund.

I det vestlige Nepal har uddannelse i rettigheder styrket kvinder som Mina Devi Sunar. Hun er medlem af en kvindegruppe og uddannet ‘social mediator’ i Kailali-distriktet.

Siden hun fik sin licens i 2020, har hun hjulpet andre kvinder med dalit-baggrund ved at oplyse og bygge bro til lokalpolitikerne, blandt andet i sager om statsborgerskab og partnervold.

”Jeg havde aldrig troet, jeg ville komme så langt. Da jeg begyndte på uddannelsen til social mediator, tænkte jeg:

”Hvad laver jeg her? Jeg har ikke lyst til at sige noget, jeg ved ikke noget.” Nu kan jeg banke i bordet på lokalpolitisk niveau.”

Som kvinde med dalit-baggrund og uden uddannelse og statsborgerskab havde Chakalay Chaudary svært ved at finde arbejde – og samtidig ingen adgang til hjælp fra det offentlige system.

Gennem et projekt støttet af Folkekirkens Nødhjælp lærte hun sine rettigheder at kende og blev del af en kvindegruppe, der hjalp hende med at blive statsborger som 35-årig. De sidste fem år har hun derfor bl.a. kunne købe geder og kyllinger gennem en låne-spare-gruppe, der giver mad og mulighed for at opbygge en indtægt.

Hira Sarko er, ligesom 15 andre kvinder, del af kvindegruppen ’Amar Jyoti Tole’ som laver bambusstole i Kanchanpur-distriktet. Efter de i sommeren 2023 modtog undervisning, materialer og udstyr, sælger Hira efterhånden flere stole, end hun kan nå at lave, og kan nu leve af indtægterne. Det gør også, hun har opnået større uafhængig fra særligt mandlige familiemedlemmer.

“Jeg behøver ikke længere at bekymre mig om udgifterne til mine børns skolepenge, tøj og andre ting, de har brug for. Det er blevet meget nemmere for mig nu.”

Laxmi Bishwakarma kalder sig ’stolt repræsentant for dalit-kvinders rettigheder’. Hun arbejder* for ligestilling og med diskriminationssager på lokalpolitisk niveau i forvaltningsenheden ’Gaunpalika’.

Hun hørte først om kvindegrupperne fra en nabo. Senere blev hun ’social mediator’, og har deltaget i uddannelsesprojekter inden for bl.a. kommunikation og ledelse.