En tidlig morgen i december 2017 var Senija Jane Augustino som så mange gange før ude at samle brænde til den daglige madlavning. Hun gik sammen med nogle andre flygtningekvinder i et område, der ligger mellem flygtningelandsbyen og den nærmeste lokale beboelse.
“Pludselig hørte vi nogen, der råbte ad os. De råbte at vi skulle lade brændet være. Først vidste vi ikke, hvad vi skulle gøre. Et øjeblik efter gik de og kom løbende tilbage med macheter og truede af os. Så lod vi brændet ligge og skyndte os at stikke af”, fortæller Senija Jane Augustino.
Den dag besluttede hun, at det var sidste gang, hun havde samlet brænde. Det var ikke værd at risikere livet for, mente hun. Og den resolutte og viljestærke kvinde havde en ret exceptionel mulighed for at prioritere anderledes i sin privatøkonomi.
Vær med i kampen mod klimaforandringerne ved at:
Pension som starthjælp
Senija Jane Augustino er mor til fem børn og bor i en flygtningelandsby i det nordlige Uganda. Hun kommer oprindeligt fra Sydsudan, hvor borgerkrige har hærget de seneste mange år. Siden september 2016 har hun boet med sin familie; mand, børn og en bror i Bidi Bidi-området i Yumbe-distriktet, hvor der bor mere end 270.000 flygtninge fra Sydsudan.
I Sydsudan havde Senija Jane Augustino arbejdet i en årrække som minerydder for en international organisation. Da hun sagde sit job op, fik hun udbetalt sin pension, der var et anseeligt beløb svarende til 32.500 kroner.
En del af de penge investerede hun ved ankomsten til Uganda i en mølle, som de øvrige flygtninge og lokale indbyggere mod betaling kan få malet deres korn til mel på. Indtægten, som varierer fra 6 til 20 kroner om dagen, valgte Senija Jane Augustino at bruge til at købe briketter i stedet for at samle brænde.
“Jeg sparer mange penge ved at bruge briketter. De penge, jeg før brugte til brænde, kan jeg nu bruge til at supplere madrationer med løg, tomater og andre grøntsager samt kød og fisk, så min familie får mere næringsrigtig kost. En briket kan brænde i op til syv timer – det er praktisk. Og der er ingen røg, når man laver mad med briketter”, fortæller hun.
At det sidste hverken er en overdrivelse eller en påstand, ser vi ved selvsyn, da Senija Jane Augustino allerede har sat noget af aftensmaden over og går i gang med at tilberede resten. Madlavningen foregår indendørs uden røg i et af familiens fire små huse, der fungerer som køkken.
God klimasamvittighed
Briketter koster kun en tredjedel af, hvad brænde koster. Besparelser i husholdningsbudgettet er dog kun en af årsagerne til den store begejstring for briketterne.
Briketterne er også en slags forsikring mod nogle af sikkerhedstruslerne i nærområdet. Man undgår mulige sammenstød og trusler på livet i kampen om områdets ressourcer. Men Senija Jane Augustino ser endnu flere fordele ved det nye alternativ:
Ved at bruge mindre brænde mindsker man skovrydning. Det er et stort problem her. For jo mere skov vi fælder, desto dårligere er det for klimaet. Det øger for eksempel risikoen for tørke.
Ugandas skovdække er faldet fra 50 procent af landets samlede areal i starten af 1930’erne til omkring syv procent i 2020.
Landet huser knap 1,5 millioner flygtninge. De mange flygtninge og 90 procent af befolkningen er afhængige af brænde til husholdningen. Og selvom uganderne forsøger at kompensere for den fældede skov, er nettoresultatet i minus. Der fældes fire gange så megen skov, som der plantes.
Langsigtede fremtidsplaner
Besparelsen fra briketterne sammen med indtægter fra møllen gør det muligt for Senija Jane Augustino at brødføde familien og samtidig holde skindet på næsen. Men det er ikke det hele. Briketterne rummer endnu flere muligheder for den driftige kvinde.
Folkekirkens Nødhjælps lokale partner Raising Gabdho Foundation lærer flygtninge som Senija Jane Augustino om produktion, salg og markedsføring og senere distribution af briketterne, der fremstilles af husholdningsaffald som stængler, kolber og skaller. Og det er noget, der interesserer Senija Jane Augustino. Hun har hørt om projektet og vil meget gerne være en del af det.
Senija Jane Augustino drømmer om den dag, hun kan vende tilbage til Sydsudan.
“Men når den dag kommer, vil jeg ikke længere arbejde som minerydder. Det er for hårdt, og man skal være væk fra sin familie i helt op til en måned”, siger hun og fortsætter: “Men hvis jeg kan drive forretning med at producere og sælge briketter, kan jeg både være hos min familie, betale udgifterne og endda spare op”.
Hun vil gerne bygge flere huse til sig selv og familien på den jord, som de ejer og dyrker.
“Jeg vil også bruge eventuel opsparing til at købe mere land, som jeg kan leje ud til landbrug. Jorden, hvor vi kommer fra, er nemlig meget frugtbar”, siger Senija Jane Augustino.
Fakta om projekt Ren Energi
Projekt Clean Energy lærer grupper af flygtninge i det nordlige Uganda at bruge bio-briketter i husholdningen som et klimavenligt alternativ til indsamlet brænde.
Projektet oplyser om de økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige fordele ved at skifte brænde ud med briketter.
Flygtningene lærer at fremstille og markedsføre briketterne. Hele processen fra indsamling af råmateriale (bio-affald) til produktion, salg og distribution administreres gennem en mobil-app.
Projektets overordnede mål er både at reducere skovfældning og de miljø- og sundhedsskadelige CO2-udledninger fra afbrænding – og at give flygtninge, særligt kvinder, mulighed for økonomisk indtjening.
Folkekirkens Nødhjælps Innovationsfond har støttet projektet Clean Energy med 187.217 kroner, mens den lokale partner while Raising Gabdho Foundation har bidraget med 70.586 kroner. Projektet løb fra november 2018 til juli 2019.
Denne artikel har været bragt i en anden version i Folkekirkens Nødhjælps magasin i februar 2019.
