© Folkekirkens Nødhjælp

Genbrugsbutik Solbjerg

Om vores genbrugsbutik

Butikken i Solbjerg åbnede i december 2004 i det tidligere posthus og er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær.

Solbjerg-borgerne har taget godt imod genbrugsbutikken, der har opbygget en bred kreds af givere og kunder. Vi har ikke problemer med at finde varer at sælge.

Genbrugsbutikken er samlingspunkt for de ca. 30 frivillige kvinder og mænd, der står for den daglige drift.

Udvalget er stort og spænder fra tøj til børn og voksne over sko, tasker, smykker, bøger, møbler, brugskunst, billeder til el-artikler, fjernsyn og hifi-udstyr.

Der er opstillet en cContainer er opstillet ved butikken, så det er nemt at aflevere varer.

Bliv frivillig

Hyggen er i højsæde blandt os frivillige. Og mens snakken går og kaffen bliver kold, opstår magien og nye venskaber.  

Som frivillig bliver du en del af det meget større fællesskab, der er Folkekirkens Nødhjælp. Du gør en god gerning, for jo flere varer butikken sælger, des flere penge er du med til at sende til mennesker i nød.

Kort sagt er du med til at gør en forskel for de mennesker, der har allermest brug for det. 

Det kræver ingen erfaring at blive en del af fællesskabet, men måske er du: 

  • købmand eller krejler af natur 
  • typen, der elsker kundekontakt og et godt fællesskab 
  • godt inde i tendenser indenfor tøj, ting og sager 
  • en person, der kan lide at dekorere 
  • god til at sortere og prissætte genbrugstøj og andre ting og sager af høj kvalitet 

Som frivillig i vores hyggelige butik i Solbjerg kan du – sammen med dine kolleger – dyste mod andre butikker, deltage i det store årsmøde og du kan møde vores gode ambassadører.  

Vi har brug for dig, så meld dig til allerede i dag – det bliver superhyggeligt!

Vil du høre mere? Udfyld dine oplysninger her

Vi kontakter dig hurtigst muligt for en uforpligtende snak.

"*" indikerer påkrævede felter

Hvilken by/butik kunne du tænke dig at være frivillig i?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kvinde går med stok på en udtørret og krakeleret vej © Mikkel Østergaard
Klimakrisen: Du kan hjælpe

Ved at handle genbrug i en vores genbrugsbutikker er du med til at lette presset på klimaet. Overskuddet går til dem, der hver dag kæmper med konsekvenserne af klimaforandringerne.

Læs om klimakrisen
Kvinde handler en kjole i en genbrugsbutik © Martin Schubert
Genbrug: Sådan fungerer det

Hvert år har vores genbrugsbutikker et overskud på 25 millioner kroner, som bliver sendt videre til vores arbejde til gavn for mennesker i nød i verdens fattigste lande.

Se, hvordan det virker
Kvinde, der handler i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker © Folkekirkens Nødhjælp
Bliv genbrugsfrivillig

Tekstilindustrien og vores enorme forbrug af tøj, er en kæmpe belastning for klimaet. Men du kan blive en del af løsningen! Og så er det endda hyggeligt.

Læs mere

Find andre butikker nær dig

Vores genbrugsbutikker sælger forskellige ting. I nogle butikker finder du møbler, andre børnetøj eller bøger. Vil du se, hvilke andre butikker der ligger tæt på dig?

Find genbrugsbutik