Kvinde, der handler i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker

7 tips til genbrug

Her får du 7 tips til, hvornår du bør slå et smut forbi din lokale genbrugsbutik

© Folkekirkens Nødhjælp

Du kan finde de mest finurlige genstande i landets genbrugsbutikker.
Men de er også i den grad fyldt med brugbare sager til enhver lejlighed.

Vi har besøgt vores genbrugsbutik i Sydhavnen for at finde nogle af dem.

Nedenfor får du 7 tips til, hvornår det kan være en god idé at slå et smut forbi din lokale genbrugsbutik.

Du finder din nærmeste genbrugsbutik lige her.

1. Gaver

Værtindegaven. Pakkelegsgaven. Fødselsdagsgaven.

Næste gang du skal give en gave, så smut forbi din genbrugsbutik.

Her finder du smukke vaser, fine skåle, halstørklæder, brætspil mv.

I vores øjne bliver ting kun mere værd, når de tidligere er blevet værdsat af en anden. Også selvom prisen ikke afspejler det.

Fineste sæt vaser. Lige til at give i housewarming-gave.
Måske en lille krukke med hjemmebagte cookies er den allerbedste værtsgave?

2. Højtidens pynt

Gæk, gæk, gæk. Frygt ej, hvis din pynt er blevet væk.

I genbrugsbutikker kan du nemlig finde alverdens pynt til højtiden. Om det er juleaften, påskefrokosten eller udklædning til fastelavn!

Temauger: Genbrugsbutikker har ofte temauger med bestemte genstande. Søger du noget bestemt, så kan du altid spørge de frivillige i butikkerne. Eller følge med på deres sociale medier, hvor vi annoncerer, når havemøblerne er fundet frem eller når julepynten er i ruden.

3. Spar en tur i IKEA

Kender du en, der skal flytte eller holde stor fest?

Vi skal alle forsøge at mindske vores forbrug i kampen mod klimaforandringerne. En god måde at gøre det på er at købe brugt og billigt i stedet for nyt og billigt.

Her er bare lidt af det, du nemt kan finde i din lokale genbrug:

  • Smukke stel
  • Bestik
  • Glas i alle former
  • Stole
  • Borde
  • Bøjler
  • Lamper
Bøjler hænger til salg
Bestik som får et nyt liv

4. Havespil

Når sommeren nærmer sig, skal vi i haven.

Vi skal ud på rulleskøjter. Ud at svømme med vores svømmebriller. Spille havespil med familien.

I din lokale genbrug kan du hver sommer finde netop disse ting.

Her vil der ofte være masser havespil og andet havesjov. Her i april fandt vi både svømmefødder og rundboldspil.

Lidt af hvert til sommerens aktiviteter.

Viser det danske vejr sig fra sin regnfulde side? Så kan du også finde brætspil, puslespil og andre hyggelige indendørsaktiviteter i din lokale genbrugsbutik.

5. Unik opbevaring

I genbrugsbutikker kan du finde mange unikke småmøbler og fine kurve.

Måske du mangler en elegant løsning til at gemme skoene i entréen eller affaldsorteringen?

Kommode fra Sydhavn Genbrug. Brugt til artikel om genbrugstips.
En lille unik apotekerkommode.
Kurve i Sydhavn Genbrug. Brugt til artikel om genbrugstips.
Skal du snuppe en kurv med?

6. Stof

I mange genbrugsbutikker finder du smukke stofstykker, sengetøj eller andet til dit syprojekt.

TIP: Du kan også bruge stoffet til genanvendelig gaveindpakning.

Tekstil til den kreative

7. Krukker og potter

Det er sommertid og havemøblerne kan stilles frem.

Mangler du noget at plante dine nye blomster i?

Så kan du finde krukker og potteskujlere i alle mulige størrelser i din lokale genbrug.

Fine potter der kalder på en plante!

Bonus: Er du skattejæger?

Og til den eventyrlystne er der altid muligheden for at gå på skattejagt.

Hvad er det mest finurlige du kan finde?

Vi spurgte de frivillige i butikken på Sydhavnen, og her var deres bud:

Et smukt træfad af en art. Her foldet sammen.
Sådan ser fadet ud, når det er foldet ud.
De fandt også en virkelig gammel kælk. Den skal dog liiige skrues lidt på, inden den kommer til salg.

Genbrug for klimaet

FN’s klimapanel udråber gang på gang vores unødvendige overforbrug som et kæmpe klimaproblem. Når du ser værdi i ting, der tidligere er blevet værdsat af andre, så gør du din hverdag lidt mere klimavenlig!

I Danmark er vi først lige begyndt at mærke, hvad klimaforandringerne kan få af konsekvenser. Men klimaforandringerne skaber lige nu og her enorme udfordringer for børn og voksne i de lande, vi arbejder i.

Vil du være med til at give klimahjælp hver dag – året rundt? Se hvordan lige her

Derfor er klimahjælp en stor del af vores arbejde. Vi planter eks. tørkeresistente afgrøder, bygger solcelleanlæg og giver akut hjælp ved oversvømmelser.

 © Jakob Dall
Twitter LinkedIn Facebook