Fra genbrug til gavebord

7 idéer til personlige genbrugsgaver med historie, sjæl og omtanke

Vidste du, at:

Over halvdelen af danskerne vil gerne modtage en genbrugsgave, men kun en fjerdedel har inden for det seneste år givet en genbrugsgave. Kilde: Ritzau

En gave skal nødvendigvis ikke være ny for at være god. Genbrugsgaver rummer historie og personlighed – og så er de langt bedre for miljøet.

Her får du inspiration til kreative gaver, der skiller sig ud.

Tip 1: En gave i glas

Glas og syltetøjsglas findes i alle former og størrelser – og kan forvandles til unikke gaver.

1. Dekorér glasset – gør det personligt

  • Tusch: tegn spiraler, mønstre eller skriv et citat direkte på glasset.
  • Mosaik: brug små perler eller stykker af knust glas til at lave mosaik og lim på.
  • Slikepapir: Klip silkepapir i hjerter eller stjerner og klæb på med lim

2. Fyld med hjemmelavet mad

Hjemmelavede lækkerier er altid en sikker gaveidé. Giv noget, som du selv har lavet:

  • Granola
  • Brombærmarmelade
  • Basilikumspesto
  • Krydderiolie
  • Chokoladetrøfler

3. Overrask med små gaver

Hvis du ikke vil give mad, kan glasset fyldes med små, kreative overraskelser:

  • Søde sedler om modtageren
  • Oplevelsesidéer skrevet på små sedler, som dig og modtageren kan lave
  • Fyrfadslys, så glasset bliver en lysestage
  • Badesalt eller strandsten

Tip 2: En genbrugs-gave-kurv

En gavekurv er altid et hit til værtinden eller fødselaren – og med ting fra genbrug, bliver den både unik og personlig.

Sådan gør du:

  1. Find en kurv i genbrug.
  2. Tilføj vintagefund, f.eks. et chamerende krus, stel, en god bog eller unikke dekorationer til hjemmet.
  3. Fyld op med lækkerier som kaffe, thé, nødder eller chokolade.
  4. Pak ind med et sødt bånd eller cellofanpapir.
  5. Du har nu den perfekte gavekurv.

Her finder du vores guide til at sammensætte den ideelle værtsgavekurv med genbrugsfund:

Tip 3: En sammensat lampe som gave

Genbrugsbutikker bugner af sjove lampeskærme- og fødder. Det giver anledning til at mixe unikke lamper på tværs, som bliver en anderledes sjov gaveidé.

Tag på jagt i de nærlæggende genbrugsbutikker, og se hvilke muligheder du har at gøre godt med.

Har du brug for hjælp til upcycling af gamle lamper? @idetgulehus guider dig igennem trin for trin

Tip 4: Fra genbrugsramme til unik indretning

Tag en gammel ramme fra genbrugen. Fyld den med:

  • Hjemmelavet grafik
  • Børnetegninger
  • Citater
  • Gamle fotos

Resultatet bliver en personlig og kreativ gave, der kan hænges op og pynter i hjemmet.

Se, hvordan vi har upcyclet en ramme fra genbrug her.

Tip 5: Fra gammel potte til spirende gave

Har du lyst til at give en spirende gave? Der findes altid flotte unikke potter i genbrugsbutikerne. Med en stikling fra en plante kan du ompotte i en rustik potte. Så har du en gave, som kan blive ved med at gro og blomstre.

Tip 6: Sy din egen gave af genbrugsmaterialer

For de ekstra kreative (og sy-kyndige) er genbrugsbutikken en skattekiste af fund til upcycling af nye kreationer. Det behøver nødvendigvis ikke at være kreering af nyt tøj.

Faktisk har vi lavet guides til, hvordan du kan lave dine egne:

Alle fem billige og fine gaveidéer.

Tip 7: Personaliser din gaveindpakning

Genbrugsbutikken er den oplagte mulighed for at finde originale alternativer til indpakning. Der findes oftest stofstykker, sengetøj, plakater, duge eller tørklæder, som kan blive brugt på sjove måder for genanvendelig gaveindpakning.

Gaver pakket ind i genbrugstørklæder

Stof og materialer fra genbrug
Stof og tekstil til salg i Sydhavn genbrugsbutik
Vidste du, at:

Hvert år bruger danskerne ca. 825 ton gavepapir. Det svarer til, at 5.800 personer flyver fra København til London. Ved at bruge materialer fra genbrugen, kan du på sigt bidrage til sænke forbruget af gavepapir – og så kan genbrugsindpakning bruges igen og igen.

Kilde: https://affaldplus.dk/julens-indpakning

Andre gode gaveideer

Hvis mulighederne i genbrugen er sluppet op, kan du give en gave, som hjælper der, hvor der er allermest brug for det.

Køb en gave med mening

I vores webshop kan du give en skolebænk til børn, klimafrø, som hjælper en bonde med at dyrke afgrøder, eller en fodbold, der giver børn et frirum fra krig og konflikter.

Find din gave
Twitter LinkedIn Facebook