Støt

Flygtninge skal have hjælp

02.09.2015

©Nikolaj Søndergaard
Støt nu
  • SMS 'AKUT150' til 1911 og støt med 150kr

Den handlingslammelse, Europa viser i mødet med den største flygtningestrøm siden anden verdenskrig, er sørgelig.

For mennesker i nød skal have hjælp!

Det mener danskerne også! På få dage har Folkekirkens Nødhjælp samlet 1,7 millioner kroner ind til de flygtninge, som er på vej gennem Europa.

Langt de fleste penge er kommet ind ved, at danskerne har set fotos på Facebook, som på stedet får dem til at give penge på mobilen via SMS.

Hjælp i Ungarn

Folkekirkens Nødhjælp har besluttet – for første gang siden krigen i Kosovo for 16 år siden – at udføre akut nødhjælpsarbejde i Europa.

I første omgang samarbejder Folkekirkens Nødhjælp om at skaffe vand, mad, tæpper og hygiejneudstyr til de mange flygtninge i samarbejde med vores søsterorganisation, Hungarian Interchurch Aid.

Hungarian Interchurch Aid hjælper registrerede flygtninge, der har søgt tilflugt i både etablerede centre og midlertidige lejre. Flygtningene har brug for mad, rent vand, latriner og hygiejneudstyr, især til kvinder og småbørn.

Hjælp til ikke-registrerede flygtninge

Christer Lænkholm, humanitær rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, er taget til Serbien, Makedonien og Ungarn for at danne sig et overblik over situationen.

Sammen med lokale søster-organisationer skal Christer Lænkholm finde flere måder at hjælpe på.

”Den store udfordring bliver at hjælpe de flygtninge, der ikke bliver registreret. Kun de ganske få af de tusindvis af mennesker, der lige nu er på vej mod Vesteuropa, lader sig registrere. Og det er kun registrerede flygtninge, der kan få hjælp på asylcentre”, siger Christer Lænkholm.

En af Christer Lænkholms opgaver bliver derfor bl.a. at finde måder, man kan hjælpe de ikke-registrerede flygtninge på.

Akut hjælp er ikke løsningen

De mange tusinde udmattede flygtninge, der er på vej gennem Østeuropa skal have hjælp. Men akut nødhjælp standser ikke flygtningestrømmen. Den kan kun standses ved at tage fat på de grundlæggende årsager til, at folk flygter – dvs. ved at hjælpe i nærområderne.

”Derfor er vores hjælp i Europa midlertidig – den vigtigste opgave er at sikre ordentlige forhold for flygtninge i nærområderne”, siger Christer Lænkholm.

Brug af de indsamlede midler

Folkekirkens Nødhjælp har besluttet, at de indsamlede penge dels går til de mennesker, der er undervejs lige nu

– og dels til at hjælpe flygtninge i nærområderne med langsigtede forbedringer der, så de ikke behøver flygte.