© Elsebeth Grummesgaard Gjesing

Er din kirke med i Sogneindsamlingen?

Vi samler. Sammen.

En urolig verden kalder på stærke folkelige og kirkelige kræfter, som skaber håb og handling.

Når vi samler ind til mennesker i nød, viser vi helt konkret, hvad det vil sige at tage ansvar for hinanden – det er diakoni i praksis. Folkekirkens Nødhjælp er jeres samarbejdspartner i folkekirken, når det handler om at hjælpe mennesker ude i verden, der er ramt af fattigdom, sult, krig eller katastrofer.

Diakoni er kirkens hjertesag. Diakoni udøves, når mennesker træder i karakter som næstekærlige medmennesker og bruger deres evne til at hjælpe andre og medvirke til at forbedre deres livskvalitet. For os er diakoni formidlingen af Guds kærlighed i ord og handling.
Marianne Christiansen, biskop, Haderslev Stift

Engagér kirkens menighed

Søndag den 8. marts 2026 samler kirker, skoler, FDFere, spejdere og foreninger sammen med Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker i nød. Årligt deltager cirka 10.000 mennesker.

Sogneindsamlingen er på den måde en god mulighed for at åbne kirken for nye dele af lokalsamfundet. Indsamlingsdagen kan på den måde styrke relationen og fællesskabet hos aktive kirkegængere, og samtidig invitere helt nye til en meningsfuld aktivitet i sognet.

Er dit lokale sogn ikke med, så hjælper vi jer meget gerne i gang.

For os i Bellahøj Kirke er Folkekirkens Nødhjælp et vindue til verden udenfor. Et vindue til mennesker, der ikke har samme levevilkår som os. Folkekirkens Nødhjælp giver mulighed for at blive oplyst og for at handle. Konkret indgår vi i Bellahøj Kirke i sogneindsamlingen hvert år. Her tager blandt andet FDF’erne og årets konfirmander del i indsamlingen.
Hanna Smidt, frivillig koordinator i Bellahøj Kirke

Engager børn og unge i indsamlingen

Mange steder er børn og unge med til at samle ind – og det kan gøres både meningsfuldt og sjovt med #TagDel. #TagDel er et engagerende undervisnings- og aktivitetsmateriale, hvor konfirmander blandt andet kan få besøg af unge, der selv har oplevet nødhjælpsarbejdet ude i Verden. #TagDel gør det på den måde nemt at involvere unge i Sogneindsamlingen.

Læs mere om #TagDel.

Konfirmander samler ind til årets sogneindsamling arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp.

4 gode grunde til at tilmelde jeres kirke

I udfører internationalt diakonalt arbejde. Sogneindsamlingen er en konkret aktivitet, der giver jeres kirke mulighed for at føre det kristne budskab om næstekærlighed ud i livet.

I styrker det lokale fællesskab i menigheden.
Indsamlingsdagen er en mulighed for at engagere jeres menighed og give de frivillige en hyggelig og social oplevelse.

I gør jeres kirke synlig i lokalsamfundet. På indsamlingsdagen banker de frivillige på hundredvis af døre i jeres lokalsamfund. Brug dagen på at sprede god stemning og nå ud til nye medlemmer af menigheden.

I redder liv. Jeres indsamling gør en kæmpe forskel for mennesker, der lider under klimakatastrofer og er med til at redde liv.


Jeg vil gerne høre mere

Udfyld din oplysninger herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Du kunne også være interesseret i …