Støt

Danmarks Indsamling 2019

Tema: Styrk verdens piger

Hver anden pige i Malawi bliver gift, inden hun er fyldt 18 år. Men børneægteskaber og teenagegraviditeter kan forhindres, hvis unge piger får adgang til uddannelse.

16-årige Queen Office burde gå i skole og være sammen med sine jævnaldrende veninder. Men i stedet har hun travlt med at passe sin lille søn på fem måneder og samtidig voksenlivet at kende.

Queen er en af de mange unge piger i Malawi, der hvert år bliver tvangsgift i en alt for tidlig alder. Hun var blot 15 år gammel, da en ældre mand i landsbyen gjorde hende gravid, og fordi børn uden for ægteskabet er en synd i Malawi, blev Queen tvunget til at gifte sig med manden.

Ægteskabet var alt andet end kærlighed, og den unge pige blev både udsat for fysisk, psykisk og seksuel misbrug.

Malawis piger skal gå i skoleuniform – ikke i brudekjole

For halvdelen af alle piger i Malawi begynder voksenlivet i en alt for tidlig alder, og derfor er historien om Queen langt fra et særsyn. I Malawi bliver piger helt ned til 10-årsalderen gift bort – og ofte med ældre mænd på 25-40 år. Årsagen er fattigdom.

Men vi ved, at når piger vokser op i trygge rammer, hvor de går i skole og får en uddannelse, så hjælper det ikke bare den enkelte pige, men hele det samfund, hun er en del af. For når uddannelse går op, går fattigdom ned – desværre er virkeligheden for alt for mange piger, at uddannelse går ned og håbløshed, desperation og trøstesløshed går op.

Derfor sætter Danmarks Indsamling 2019 fokus på de mange piger rundt om i verden, som har brug for hjælp til at få en god start på livet.

Læs mere om Danmarks Indsamling

Queen vil have en uddannelse

Efter seks måneder lykkedes det Queen, ved hjælp af den lokale organisation EAM, at komme ud af ægteskabet, og i dag er hun flyttet hjem til sine forældrene sammen med den lille søn. Hendes største drøm at begynde i skole igen og få sig en uddannelse.

Folkekirkens Nødhjælp vil med penge fra Danmarks Indsamling hjælpe piger, der er blevet reddet ud af trangsægteskaber. Pengene skal sikre, at piger som Queen kan komme i skole igen og få en uddannelse.

Derudover skal projektet støtte særligt udsatte familier, så de ikke føler sig nødsaget til at gifte deres unge piger væk.

Danmarks Indsamling sendes lørdag den 2. februar på DR1.