”Vi risikerer en fuldstændig uoverskuelig katastrofe, hvis ikke vi håndterer det her rigtigt lige nu.”
Sådan siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp om ebolaudbruddet i det østlige DR Congo og nabolandet Uganda.
Udbruddet sker i et område præget af væbnede grupper, svage myndigheder og stor mistillid til både institutioner og internationale organisationer. Millioner af mennesker er på flugt i regionen, og kombinationen af krig, sult, ekstrem fattigdom og et potentielt omfattende sygdomsudbrud er eksplosiv.
Vi er dybt bekymrede. Ikke kun over smitten, der breder sig, men også over konsekvenserne for mennesker, der allerede lever midt i krig, flugt og ekstrem fattigdom.
”Vi er dybt bekymrede. Ikke kun over smitten, der breder sig, men også over konsekvenserne for mennesker, der allerede lever midt i krig, flugt og ekstrem fattigdom. Mange familier er helt afhængige af nødhjælp for at overleve. Hvad sker der, hvis hjælpen pludselig bliver begrænset af frygt for smitte?” siger Jonas Nøddekær.
Restriktioner begrænser
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i det østlige DR Congo i mange år. Lige nu er den største risiko, at smittefrygt, kontrolposter og restriktioner vil begrænse folks bevægelsesfrihed og gøre det endnu sværere at levere nødhjælp.
”Når mennesker ikke kan bevæge sig frit, rammer det alt det, der holder familier i live: Markeder lukker, nødhjælp forsinkes, børn mister skolegang, og syge mennesker får endnu sværere ved at nå frem til behandling. Ebolaudbruddet risikerer dermed at forværre en i forvejen ekstrem humanitær krise,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær.
Mere end et sygdomsudbrud
Informationsarbejde og lokal tillid er helt afgørende i en situation som denne. Folkekirkens Nødhjælp forbereder derfor et tæt samarbejde med vores lokale partnere – kvindegrupper, ungdomsgrupper, kirker og radiostationer. Sammen vil vi sprede information om symptomer, smitteveje og forebyggelse. Og ikke mindst bekæmpe rygter og stigmatisering af dem, som er syge.
Samtidig tilpasser vi løbende vores hjælpearbejde for at forebygge smitte. For eksempel foregår nødhjælpsuddelinger allerede nu i meget mindre grupper, og vi prioriterer hygiejnen højt.
Men erfaringerne fra tidligere smitteudbrud har vist, at sygdomsudbruddet ikke kun må behandles som en sundhedskrise.
”Vi er nødt til også at se det som en beskyttelseskrise. Børn risikerer at blive adskilt fra deres familier, kvinder og piger risikerer vold og udnyttelse, og mennesker med ebolasymptomer risikerer frygt og stigma. Det må vi ikke lade ske,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær.
Hele verdens problem
Samtidig er det vigtigt, at vi ikke kun betragter ebola som et østafrikansk problem. For som verden ser ud i dag, er det noget, der vedrører os alle sammen.
Verden hænger sammen. Epidemier, konflikter og humanitære katastrofer stopper ikke ved landegrænser.
”Verden hænger sammen. Epidemier, konflikter og humanitære katastrofer stopper ikke ved landegrænser. Derfor handler det her ikke kun om DR Congo. Som verdenssamfund er vi nødt til at reagere – og det skal gå hurtigt, så en allerede katastrofal situation ikke udvikler sig yderligere,” siger Jonas Nøddekær.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er 101 personer indtil videre bekræftet smittet med ebola i DR Congo, mens antallet af mistænkte tilfælde er opjusteret til over 900. WHO’s generaldirektør har samtidig meldt om 220 mistænkte dødsfald, og WHO har hævet sin samlede risikovurdering fra “høj” til “meget høj”.
