Jaanta vågner med et sæt.
Hendes 5-årige søn Samson skriger og græder højlydt.
Klokken er et om natten, og det er bælgmørkt. Jaanta finder lommelygten frem på sin telefon for at se, hvad der er sket.
Samson peger grædende på sin læbe, og Jaanta ser, at han bløder fra to huller ovenover læben.
Hun kigger ned på sivmåtten, hvor Samson sov for ganske kort tid siden. Sandet ved siden af afslører spor efter en slange.
Da jeg forstod, at det var et slangebid, blev jeg ked af det og bange, fordi det kunne slå min søn ihjelJaanta
Et smertefuldt forløb
Jaanta tager Samson op på ryggen og skynder sig ned til den lokale klinik, der ligger to kilometer væk. Undervejs begynder Samson at kaste op.
Da Jaanta endelig når frem, er der ikke meget, de kan gøre for Samson på klinikken, da de ikke har den rigtige medicin. I stedet får Jaanta besked på at tage ind til hospitalet i Lodwar.
Hun ringer efter en motorcykeltaxa og ankommer med Samson på hospitalet kl. 3 om natten.
Endelig får han behandling mod det livsfarlige slangebid.
Næste morgen er Samsons ansigt så hævet, at han ikke kan se ud af øjnene. Men Jaanta er fortrøstningsfuld og sikker på, at han vil overleve.
Samson er indlagt på hospitalet i en måned og fortsætter med at tage medicin, efter han bliver udskrevet.
Landsbybanken er Samsons redning
Jaanta er med i den lokale landsbybank – også kaldet låne- og sparegruppe – i landsbyen Naotin i Turkana-regionen i det nordlige Kenya. En gruppe, som Folkekirkens Nødhjælp startede i juni 2019.
Det er gruppen, der gjorde det muligt for Jaanta at låne penge til at betale hospitalsregningen. Samtidig tildelte gruppen hende også et socialt tilskud, som hun ikke skal betale tilbage.
”Han ville have været død, hvis han ikke kom på hospitalet,” fortæller Jaanta.
Samson har stadig smerter, og han er lam i den ene side af ansigtet. Men havde det ikke været for landsbybanken, havde han ikke overlevet det livsfarlige slangebid.
Hvad er en låne- og sparegruppe?
En låne- og sparegruppe fungerer egentlig som en bank. Forskellen er dog, at det er gruppens medlemmer, der udgør banken. Der er typisk mellem 25-30 personer i en gruppe.
Gruppen giver familier i de fattigste egne, der ikke normalt har adgang til en bank, mulighed for at spare op og for at låne penge til at investere i en forretning, et nyt tag på huset eller andet, de har brug for.
Det er gruppens medlemmer, der bestemmer, hvor meget det koster i rente at låne penge. Indtægten fra renterne bliver fordelt mellem alle gruppens medlemmer en gang om året.
I Jaantas gruppe har de også indført, at alle medlemmer skal betale et mindre socialt tilskud en gang om ugen på 50 shilling (ca. 3 kr.). De gives til et medlem, der er i akut nød, og det er et tilskud, der ikke skal betales tilbage.
