Vil du være en del af et internationalt fællesskab og samtidigt lære mere om Ukraine? Og vil du styrke unges demokratiske håb – både dit eget og andres?
Vil du gøre en forskel sammen med andre unge?
Vil du vide mere om Ukraine og krigens konsekvenser? Vil du være med til tale håbet op? Vil du dele dine erfaring – eller lære af andres – fra foreninger og kirkelige organisationer? Vil du gerne engagere dig i et internationalt projekt, samtidigt med du passer studie og venner hjemme? Så er dette det helt rigtige for dig.
Vil du være med?
20.-26. februar 2027: Besøg i Holland, hvor uge fra Ukraine, Danmark, Norge og Holland mødes for at få ideer og inspiration til deres engagement i frivilligt arbejde, fælles aktiviteter, præsentation af de forskellige kulturer, udforskning af byen, ophold hos værtsfamilier, daglige refleksioner, teambuilding og lederudvikling gennem træning, trosbaserede aktiviteter og besøg.
Én uge i juni eller juli 2027: Camp i Ukraine (hvis det er muligt). Alle samles igen og arbejder sammen om at genopbygge en lille del af det ukrainske lokalsamfund. Derudover vil der være fokus på demokratiske værdier og civilsamfundets muligheder for at genopbygge tillid og forståelse.
Aldersgrænse: 18-28 år
Et år med fællesskab, handling og refleksion
Krigen i Ukraine har tydeliggjort, hvor vigtigt fællesskab, tillid og ansvar er – både i kirken og i samfundet generelt. Mange unge oplever, at fællesskaber lukker sig om sig selv, og at fordomme og afstand vokser. Vi vil gøre det modsatte: åbne dørene, bygge relationer og skabe rum, hvor man kan mødes på tværs af lande, traditioner og forskelle.
Projektet samler unge, der vil lære af hinanden gennem konkrete oplevelser. Du deltager i internationale udvekslinger, frivilligt socialt arbejde, fælles refleksioner og workshops, hvor praktisk hjælp går hånd i hånd med samtaler om tro, fremtid og fælles ansvar.
Du kommer til at være en del af en international gruppe, hvor fremtidsdrømme, demokratiske forventninger og trosmæssige spørgsmål kan deles og diskuteres. På rejserne kommer du tæt på ukrainere, hvis liv er defineret af krig og andre unge, hvor krigen ligger som lidt mere i baggrunden. Men der er meget mere at tale om, så derfor bliver det praktiske arbejde, de demokratiske diskussioner og workshops om håb, tro og fremtidsdrømme det primære.
C.O.M.E. er et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Nødhjælp og vores ukrainske partner Ukrainian Educational Platform.


For dig, der vil tage ansvar og tro på fremtiden
- Internationale konferencer og besøgsrejser
- Indblik i demokratisk dannelse og tværkirkeligt socialt arbejde
- Styrket dit fremtidshåb og dine lederskabskompetencer
- Et unikt møde med unge, der engagerer sig lokalt – også midt i krisetider
Du vil komme til at arbejde med både hænder og hoved, dele tro og liv og mødes med andre unge hver måned online til et fælles rum for refleksion, bøn og samtale.
Vi leder efter dig, der:
- Er aktiv i en kirke, en organisation eller et lokalsamfund
- Har mod på fællesskab, ansvar og engagament
- Har lyst til at lære, dele og tage del i noget større
Du bliver en del af et trygt internationalt netværk, hvor du kan udvikle dig personligt, styrke dine evner til samarbejde og være med til at skabe forandring. Sammen tager vi skridtet ud i verden – og hjem igen – med nye perspektiver, venskaber og mod på fremtiden.


Kontakt
Konsulent for folkelige og kirkelige relationer
Sarah Krøger Ziethen
sazi@dca.dk
Tilmeld dig
"*" indikerer påkrævede felter