En iskold vinter har ramt Ukraine. Store dele af landet står uden el og varme efter de massive bombeangreb.
Situationen er desperat for de nødlidende familier på flugt.
Mere end 7 mio. mennesker er drevet på flugt i Ukraine, siden krigen brød ud. De har brug for al den hjælp, de kan få, til at klare sig gennem den iskolde vinter.
For 400 kr. kan et barn på flugt fx få en dyne til at holde sig varm gennem vinteren.
Hjælp nu
Anastisija drømmer om at se sin far igen
I en idrætshal i Lviv sover, spiser og lever 600 ukrainere lige nu side om side i ly for vinterkulden. En stor del af dem er børn.
Langs træribberne på væggene bor bl.a. Anastisija Timosjenko.
Mit største ønske er at se min far igen. Han kæmper i krigen. Jeg har ikke set ham i fem måneder.
10-årige Anastasija Timosjenko er nok ikke det eneste barn i Ukraine med det ønske for det nye år.
Anastisijas familie blev tvunget til at flygte fra deres tidligere hjem i Ukraine. Hun ved hverken, hvornår de kan vende hjem igen, eller om der overhovedet er et sted at vende hjem til.

Folkekirkens Nødhjælp kæmper på højtryk for at skaffe varmt tøj, husly og mad til de mest sårbare mennesker på flugt inde i Ukraine. Et arbejde, der kun bliver mere vigtigt, nu hvor frosten har sat ind og folk kæmper for at holde varmen.
Du kan være med til at redde liv i vinterkulden. Giv dit bidrag i dag.
Mød nogle af dem, vi har hjulpet
Hjælp familier i nød
Vores arbejde i Ukraine er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker verden over, der har størst behov for bl.a. varme, mad, og husly.
"*" indicates required fields
Vil du donere som virksomhed? Virksomheder kan få et støttelogo til digitale kanaler og et flot diplom
Mød menneskerne, du er med til at hjælpe
Hvordan hjælper vi?
Vi arbejder hårdt på at skaffe varmt tøj, husly og mad til de mest sårbare mennesker på flugt inde i Ukraine.
Vi arbejder også på at få rede penge frem til den ukrainske befolkning, og vi køber varer lokalt, så vi kan holde de naturlige markedskræfter i gang i et land, der lige nu er hårdt ramt økonomisk.
Vil du være med til at hjælpe Ukraine?
Søndag den 12. marts går tusindvis af danskere på gaden for at samle penge ind til mennesker i nød. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælps generelle arbejde i verdens mest udsatte områder. I år har vi med indsamlingen særligt fokus på sultkatastrofen på Afrikas Horn og på det akutte nødhjælpsarbejde i Ukraine.
Sidste år gik halvdelen af pengene fra vores husstandsindsamling til arbejdet i Ukraine. Hvordan fordelingen bliver fordelt i år, ved vi først, når vi kan se, hvordan 2023 udvikler sig. Pengene skal hen, hvor de gør størst gavn. Krigen i Ukraine har påvirket os alle sammen, men vi må ikke glemme de mange andre katastrofer verden over.
På længere sigt er det nemlig essentielt, at vi får skabt en hverdag for dem, der flygter fra krigens rædsler. I Folkekirkens Nødhjælp følger vi løbende krigens udvikling, så vi er sikre på, at vi uddeler den hjælp, der er mest brug for.
Lige nu: Vinterhjælp på vej til ukrainske familier
Elværker og andre former for energiforsyning er blevet ramt af angreb samtidig med, at kuldegraderne har indfundet sig.
Folkekirkens Nødhjælp sørger for at skaffe tæpper, soveposer, varmt overtøj, mad og sikkerhed for de mest sårbare familier på flugt inde i Ukraine. Et arbejde, der kun bliver mere vigtigt i takt med, at temperaturerne falder.
Sammen med lokale partnere arbejder vi både i grænseområderne og inde i Ukraine. Foruden den mest essentielle nødhjælp, sørger vi også for legetøj til det mindste børn, hjælp til skolegang for de større børn – og fælles aktiviteter for børnene på modtagecentrene – i håbet om at sprede glæde og skabe gode oplevelser i en ellers helt umenneskelig situation.
En sikker hjemkomst uden miner
De fleste ukrainske flygtninge drømmer om at kunne vende hjem. Men farerne lurer overalt. Det er særligt efterladte miner og anden ueksploderet ammunition, der kan gøre hjemkomsten til et mareridt.
Vores mineeksperter er til stede i Ukraine for at bedømme risikoen i udvalgte områder. Her har de bl.a. fundet efterladte miner, lureminer og andre eksplosive genstande i køleskabe, under tæpper og i børns legetøj.
Vi arbejder lige nu for, at ukrainerne sikkert kan vende tilbage til deres hjem.
I de kommende måneder vil vi – sammen med lokale ukrainske aktører – rydde nogle af de store områder, der er dækket af miner og anden ueksploderet ammunition. Vi har nemlig stor erfaring med minerydning i verdens brændpunkter. Blandt andet har vi ryddet miner efter Balkan-krigen og gør det lige nu i DR Congo.
Der er efterladt miner, som kan eksplodere. De er i alt fra børnenes legetøj til køkkenskabene. Deres eget hjem er ikke længere sikkert.Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Det er altafgørende, at den ukrainske befolkning bliver oplyst om miner og ammunition. Vi er med til øge sikkerheden ved hjælp af træning og informationsmateriale for de mennesker, der kommer i kontakt med miner og andre eksplosive krigsefterladenskaber.
Ukrainerne skal kunne vende hjem uden at skulle bekymre sig, hver gang de åbner en skabslåge.
Har du spørgsmål?
Hvorfor hjælper Folkekirkens Nødhjælp mennesker på flugt i Ukraine?
Flygtningesituationen i Ukraine er en af de største humanitære kriser siden Anden Verdenskrig. Mange familier har været tvunget til at flygte med få timers varsel og har næsten ingen ejendele med sig.
Folkekirkens Nødhjælps mandat er at hjælpe mennesker i nød, og når man er på flugt, har de fleste mennesker brug for akut hjælp. Det er uanset, hvilken krig de flygter fra.
Vi arbejder med de svageste grupper i samfundet. Det er dem, der ikke har midlerne til at flygte ud af landet. Det er også psykisk sårbare, handicappede og ældre mennesker.
Hjælper I stadig mennesker i verdens fattigste lande og i andre af verdens brændpunkter?
Vi fortsætter alle vores indsatser i verdens fattigste lande og i verdens brændpunkter. Vi glemmer ikke de mange andre kriser og udfordringer i verden, selvom krigen i Ukraine fylder meget hos alle lige nu.
Vores arbejde og indsatser for mennesker i nød forsætter på samme vilkår som inden krigen.
Vi hjælper for eksempel stadig både syriske og afghanske mennesker på flugt, ligesom vi hjælper verdens fattigste, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.
Hvordan hjælper jeg bedst mennesker på flugt i Ukraine?
Det bedste og mest effektive er at donere penge til professionelle humanitære organisationer, der er til stede i Ukraine og i nærområderne. Du kan sende støtte til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine og i nærområderne ved at sende et valgfrit beløb på Mobilepay til 770300 eller støtte via formularen ovenfor.
Hvor kan jeg aflevere brugt tøj, soveposer og tæpper til mennesker på flugt i Ukraine?
Vi sender ikke nødhjælpskonvojer med varer indsamlet og indkøbt i Danmark afsted til Ukraine og nabolandene. Vi sender nødhjælpskontanter afsted, som vores lokale partnere bruger til at hjælpe mennesker på flugt i Ukraine. Det er meget mere effektivt, og på den måde støtter vi også de lokale markedskræfter.
Du kan altid donere genbrugstøj og genbrugsting til vores butikker. Det bliver solgt i Danmark, og pengene støtter vores projekter – heriblandt Ukraine.
Hvem er Folkekirkens Nødhjælp?
Siden 1922 har vi arbejdet for at skabe en bedre verden.
Folkekirkens Nødhjælp udspringer af et kristent menneskesyn, og næstekærligheden er stadig en rettesnor for vores arbejde. Vi ser det som vores pligt at hjælpe mennesker i nød – uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.
Sådan var det i 1922, da vi blev stiftet for at hjælpe ofrene for 1. verdenskrig – vel at mærke på begge sider af krigen. Og sådan er det i dag.
Meget har ændret sig i de forløbne år. Folkekirkens Nødhjælp er i dag en af Danmarks største, selvstændige NGO’er, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere i 25 lande. Og vores arbejde har ændret sig markant i takt med, at verden har forandret sig.
Men missionen forbliver den samme som dengang: At redde liv. At bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. At skabe en bedre verden gennem håb og handling.
Hvad går pengene til?
Pengene går vores samlede arbejde. Vi hjælper de mest udsatte mennesker i verden, og er til stede i verdens brændpunkter.
Sammen med vores lokale partnere holder vi hele tiden øje med udviklingen, for det handler om at nå så mange mennesker som muligt med den rigtige hjælp.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg gerne vil hjælpe endnu mere?
Alle har ret til et trygt liv dér, hvor de vokser op. Så hvis du – ligesom os – ønsker en mere retfærdig og bæredygtig verden, er du velkommen til at støtte vores arbejde med fast et månedligt bidrag.
Støtter du fast, er du med til at sikre, at vi kan rykke ud, når katastrofen rammer, og at vi kan fortsætte vigtigt arbejde, når kameraerne slukkes. Alt sammen for at skabe en bedre fremtid for mennesker i nød.
Beløbet vælger du selv. Hver en krone tæller!
Der er brug for din hjælp
Kan jeg få skattefradrag for donationer?
Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.
Du kan få skattefradrag op til 17.700 kr. i 2023 (17.200 i 2022), og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT.