© Eugen Kotenko En lille, ukrainsk pige holder et lys ved Peace Light of Bethlehem i Kyiv.

Ukraine ramt af hård vinter

Hjælp udsatte familier gennem vinterkulden

I Ukraine længes familierne efter at vende tilbage til det liv, de havde før, at krigen brød ud for snart to år siden. Mange lever uden varme, og med temperaturer ned til minus 15 grader kan det ende helt galt.

Millioner er drevet på flugt fra deres hjem i deres eget land. Halvdelen af dem mangler varmt tøj og tæpper for at klare sig gennem kulden. Folkekirkens Nødhjælp arbejder lige nu hårdt på at skaffe tøj, husly og mad til de mest sårbare mennesker.

Du kan være med til at sikre, at familier kan komme igennem vinteren. For 380 kr. kan et barn få en varmepakke bestående af en hue, varme sokker og en sovepose.

Hjælp udsatte familier gennem vinterkulden

"*" indikerer påkrævede felter

Indtast dit CPR-nummer og få skattefradrag
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Vores arbejde i Ukraine er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker verden over, der har størst behov for bl.a. varme, mad og husly. 


© Bax Lindhardt

Bliv indsamler 10. marts

Gå en tur for mennesker, som rammes af katastrofer verden over.
Kom med på holdet og vær med til at redde liv.

Læs om årets indsamling

Minerydning i Ukraine

I 2022 var Ukraine det land i verden med næstflest dræbte og sårede som følge af miner og ueksploderet ammunition, kun overgået af Syrien.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at afsøge områder for ueksploderet ammunition, så det kan blive fjernet eller bortsprængt, og arbejder målrettet med oplysning til børn og voksne, der risikerer at komme i kontakt med minerne. Under arbejdet bliver mange hektarer jord frigivet til brug igen.

Vores indsats indebærer at:

  • Afsøge områder for miner, ueksploderet ammunition og andre sprængstoffer i tidligere krigsområder i det sydlige Ukraine
  • Samarbejde med State Emergency Service i Ukraine, som sikkert bortsprænger eller fjerner ueksploderede miner eller ammunition
  • Undervise ukrainere i genkendelse af og korrekt adfærd over for sprængfarlige efterladenskaber
  • Producere informative plakater, foldere, animerede tegnefilm og brætspil
  • Lave online undervisning og sikkerhedsannoncer for børn og voksne

Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med minerydning


Mød menneskerne, du er med til at hjælpe

Mor og far med deres 2 børn på en togstation i Lviv, Ukraine. © Antti Yrjönen
På flugt med en hjertesygdom

Ivor var 10 måneder gammel, da bomberne begyndte at sprænge omkring hans familie, som befandt sig på hospitalet i Kharkiv. Ivor har en hjertesygdom, og hans lille hjerte skulle opereres.

Familien måtte flygte i al hast. De kom til et modtagecenter i Lviv, hvor de fik mad, tøj, tandpasta og andre fornødenheder. Men også i Lviv lød bombealarmerne konstant.

Derfor var planen for familien at flygte mod Polen, Ungarn eller Tyskland. Heldigvis fik de medicin til Ivor – men det kan blive fatalt, hvis han ikke får sin operation.

© Rasmus Emil Gravesen
Løvebamse giver smil hos 2-årige Zjenja

“Det er så dejligt at se, hvor glade de er for deres nye legetøj,” siger Olga, mor til Zjenja og 4-årige storesøster Masja.

Udsatte familier i byen Kryvyi Rih får uddelt basale fornødenheder af vores lokale samarbejdspartner.

Udover mad, varme dyner og hygiejneprodukter, er der også sat en kasse frem med bløde bamser til børnene, som den løvebamse, 2-årige Zjenja har fået fat i.

Zjenjas brede smil er ikke til at tage fejl af, da han stolt viser sit kup frem til sin mor. Masja har også fået et par bamser med hjem, som de kan lege med i løbet af vinteren.

© Rasmus Emil Gravesen
Husker kulden fra Anden Verdenskrig

88-årige Raisa blev født under en sultkatastrofe i Ukraine. Hun voksede op under Anden Verdenskrigs forfærdeligheder. Nu er der igen krig uden for hendes vindue.

”Jeg husker bedst kulden under krigen. Det var så koldt, så koldt. Jeg fik 100 gram brød om dagen at leve af. Fra det hårde brød tog jeg et lille stykke og gemte det i lommen. Så havde jeg noget at spise om aftenen, når jeg blev sulten igen.”

Raisa bruger meget tid på at kigge ud ad vinduet på verden udenfor, da hun ikke længere kan gå uden hjælp. Derfor har Raisa fået leveret varer til sit hus af vores partnerorganisation Iskra Volya. Nødvendige varer, som hun ellers ikke har råd til at købe på sin sparsomme pension.

© Rasmus Emil Gravesen
Evakueret uden dokumenter eller ejendele

“Mit hus blev pludselig ramt af artilleri. På bare et øjeblik blev mit hjem ødelagt. Jeg blev hårdt såret og blev evakueret fra landsbyen.”

53-årige Halyna Bila mistede en sommerdag i 2022 sit hjem og næsten alt, hvad hun ejede.

»Jeg blev evakueret uden nogen ejendele. Jeg er hjælpeløs uden mine dokumenter. Jeg kan ikke få kompensation til at genopbygge mit hus, da jeg ikke har bevis for ejerskab. Jeg kan heller ikke modtage ydelser for min krigsrelaterede skade.”

Hun modtager nu juridisk bistand fra FKN’s ukrainske partnerorganisation Right to Protection. 

© Rasmus Emil Gravesen
Ljubov forbereder sig på de næste måneder

”Før krigen brød ud, havde vi masser af planer for fremtiden. Vi havde arbejde og en fyldt kalender. Efter bombardementerne begyndte, forsvandt vores planer,” siger Ljubov.

Hun står i køen til uddeling af mad, bleer, dyner og andre nødvendige varer, som skal gøre Ljubov og hendes et-årige datter, Veronika, klar til vinteren.

”Jeg var højgravid med min datter, og jeg måtte flygte, fordi jeg ikke havde andre muligheder, når jeg skulle føde,” siger Ljubov.

“Det er en vigtig håndsrækning til os, at vi kan få dækket nogle af vores basale behov ved uddelingen her.”

© Rasmus Emil Gravesen
Naboerne Mikhajlo og Vasilij læner sig op ad hinanden

Synkront som en veløvet teaterforestilling træder de to naboer, 65-årige Mikhajlo og 80-årige Vasilij, ud ad hver deres dør.

Foran dem står frivillige, som deler madvarer ud til udsatte borgere i etageejendommen, hvor de to mænd bor. Begge mænd læner sig på hver deres stok, mens de tager imod hjælpen.

”Det er jo ikke helt nemt for os længere at kunne klare os, når vi er pensionister,” siger Mikhajlo. De to mænd har været naboer i 11 år nu.

”Vi hjælper hinanden ofte. Min kone døde for nogle år tilbage. Derfor er det rart at have Vasilij og hans kone til at hjælpe mig i hjemmet af og til,” siger Vasilij.

© Rasmus Emil Gravesen
Marina håber på en bedre vinter

Irina på syv måneder har fået en lille snemandsbamse ned ved siden af sig i sin barnevogn, som hun kan holde om på vej hjem.

Irinas mor, 42-årige Marina, har flere poser på slæb med en varm vinterdyne, sæber, bleer og meget andet, som hun har fået til vintermånederne.

”Jeg håber, at vinteren bliver bedre i år. Det er mit helt store håb. I det hele taget bliver jeg ved med at håbe på det bedste for os alle,” siger hun.

© Rasmus Emil Gravesen
Nadija kan holde varmen med nye vinduer – og en hundehvalp

Før var 66-årige Nadijas lejlighed fyldt med blomster i vindueskarmene. Hun skiftede ofte blomsterne i de mange dekorative og farverige vaser ud.

Men efter Ruslands invasion blev lejligheden forvandlet til et kaos af glasskår, som knasede ved hvert et skridt.

Hun har nu fået alle vinduerne erstattet, så hun igen kan holde varmen i lejligheden, hvor hun bor sammen med sin to uger gamle hundehvalp, som hun har fået af frivillige nødhjælpsarbejdere fra fronten.

Familien Tjebotarova © Sofia Busk
Familien Tjebotarova flygtede fra deres smadrede hjem

6-årige Diana bor på et shelter i Ukraine med sine forældre og 10-måneder gamle lillebror. Familien var nødt til at flygte fra deres hjem i Luhansk i april, fordi deres hus blev totalsmadret i kampene.

Dianas mor, Maria Tjebotarova, fortæller, at de bor i en container med elektrisk varme, men kun har seks timers el om dagen.

Sidste år var jeres hjælp med til at sikre, at familien fik en håndsrækning i vinteren.

Kvinde med barn i armene står på togstationen i Lviv, Ukraine © Antti Yrjönen
Kateryna med sin lille datter Maria

De har gjort ophold i flere byer og været på farten længe. Da bomber ødelagde store dele af deres hjemby Mykolaiv, var der ingen tvivl om, at Kateryna måtte tage flugten for at redde sig selv og sin datter.

Kateryna er taknemmelig for den store hjælp, de har modtaget fra hjælpeorganisationer og fremmede mennesker. De har både fået mad, vand og bleer til lille Maria.

Nu vil mor og datter flygte ind i Polen, hvor Katerynas mand bor og arbejder. Håbet er, at de kan vende hjem til Ukraine igen på et tidspunkt.

To søskende på flugt i Ukraine © HEKS-EPER/Andras D. Hajdú
Tetiana på 22 og hendes 3-årige datter, Sofia

Tetiana flygtede med sin datter fra deres hjem i Zaporizhia-regionen, som var hårdt ramt af bombardementer. Tetiana måtte efterlade sin mand og bror, som ikke måtte forlade byen.

Efter mange måneders flugt og midlertidige løsninger, bor de i dag i et lille hus på landet sammen med Tetianas mor. Pengene er få, og de fleste bliver brugt på at holde brændeovnen i gang.

Men familien er stadig håbefulde på fremtiden, og de ser frem til at kunne vende tilbage til deres hjemby, så snart det er sikkert igen.

Varvara blev evakueret fra oversvømmelserne i Kherson © Bax Lindhardt
Varvara blev evakueret fra Kherson

Varvara mistede for nogle år tilbage sine ben af diabetes. Hun er bundet til sin kørestol, og er for nyligt blevet evakueret fra sit hjem i en landsby i Kherson.

Landsbyen ligger på en bakke og er derfor ikke blevet ramt af oversvømmelsen, som ødelæggelsen af Nova Kachovka-dæmningen er skyld i. Til gengæld både så og hørte hun eksplosionerne ved dæmningen samt de voldsomme skader, som oversvømmelserne forvoldte.

Varvara fortæller også om, hvordan hun en nat blev vækket af sin hund, hvilket fik hende op ad sengen. Hun trillede ud af sit værelse, som kort efter blev ramt af en granat. Hun blev derefter evakueret og er i dag i et genoptræningscenter støttet af Folkekirkens Nødhjælp, inden hun bliver kørt til Tyskland, hvor hun har fået et sted at bo.

© Bax Lindhardt
Mor og datter er flygtet fra bomber og oversvømmelse

53-årige Aleksandra bor på et shelter støttet af Folkekirkens Nødhjælp med sin 18-årige datter Viktoria. De er flygtet fra Kherson, som er naboregionen til Mykolaiv. På shelteret får de mad, vand og et trygt sted at bo væk fra den konstante larm af bomber.

“Vi skulle i begyndelse vende os til roen her. Vi plejede kun at sove to-tre timer om natten i Kherson på grund af de konstante beskydninger om natten. Det var enormt opslidende. Derfor har vi brugt meget tid på at sove, efter vi kom til shelteret,” fortæller Aleksandra.

Kort tid efter, at de flygtede, ramte oversvømmelserne fra Kakhovka-dæmningen, og de har mistet alt, hvad der var tilbage i den lejlighed, de flygtede fra.

© Rasmus Emil Gravesen
Masja og hendes mor Margarita bor i et ødelagt hus

Margarita bor med sin 7-årige datter, Masja, i Kherson-regionen, hvor oversvømmelserne fra den sprængte Khahovka-dæmning har ødelagt store dele af byen. Her i blandt familiens hus.

Derfor blev de nødt til at forlade deres hjem og flytte ind hos deres nabo, hvor de stadig bor.

Nu forsøger de at reparere deres eget hus, men deres økonomi er dårlig, fordi ingen i familien har arbejde. Der er intet arbejde at få i byen, fordi den ligger så tæt på krigens frontlinje.

Familien håber på, at de kan nå at reparere og isolere mindst ét rum i deres hus, inden vinteren kommer. Men de er ikke sikre på, at det kan lykkes.

Masjas børneværelse er det rum, de har prioriteret at ordne først. Her har hun lidt legetøj og en xylofon, som hun godt kan lide at spille på.

© Antti Yrjönen
Olena er på flugt med sine to børn og sin mor

Sammen er de flygtet fra det østlige Ukraine til den vestlige del af landet. Her bor de i en midlertidig indkvartering, som Folkekirkens Nødhjælp har været med til at oprette i samarbejde med vores partner HIA.

Da vores kollegaer spurgte moren, hvordan de sidste to måneder på flugt har været, brød hun ud i tårer. Olena forklarede, at de i indkvarteringsstedet har fået en omsorgsfuld velkomst med varm mad tre gange dagligt, og alt hvad de ellers havde brug for til børnene.

Vigtigst af alt er børnene smilende og glade på trods af de hårde omstændigheder. Men familien drømmer nu stadig om at vende hjem igen.


Hjælp nu

Valgfrit beløb


Har du spørgsmål?

Hvorfor hjælper Folkekirkens Nødhjælp mennesker på flugt i Ukraine?

Flygtningesituationen i Ukraine er en af de største humanitære kriser siden Anden Verdenskrig. Mange familier har været tvunget til at flygte med få timers varsel og har næsten ingen ejendele med sig.

Folkekirkens Nødhjælps mandat er at hjælpe mennesker i nød, og når man er på flugt, har de fleste mennesker brug for akut hjælp. Det er uanset, hvilken krig de flygter fra.

Vi arbejder med de svageste grupper i samfundet. Det er dem, der ikke har midlerne til at flygte ud af landet. Det er også psykisk sårbare, handicappede og ældre mennesker.

Hjælper I stadig mennesker i verdens fattigste lande og i andre af verdens brændpunkter?

Vi fortsætter alle vores indsatser i verdens fattigste lande og i verdens brændpunkter. Vi glemmer ikke de mange andre kriser og udfordringer i verden, selvom krigen i Ukraine fylder meget hos alle lige nu.

Vores arbejde og indsatser for mennesker i nød forsætter på samme vilkår som inden krigen.

Vi hjælper for eksempel stadig både syriske og afghanske mennesker på flugt, ligesom vi hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Hvordan hjælper jeg bedst mennesker på flugt i Ukraine?

Det bedste og mest effektive er at donere penge til professionelle humanitære organisationer, der er til stede i Ukraine og i nærområderne. Du kan sende støtte til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine og i nærområderne ved at sende et valgfrit beløb på Mobilepay til 770300 eller støtte via formularen ovenfor.

Hvor kan jeg aflevere brugt tøj, soveposer og tæpper til mennesker på flugt i Ukraine?

Vi sender ikke nødhjælpskonvojer med varer indsamlet og indkøbt i Danmark afsted til Ukraine og nabolandene. Vi sender nødhjælpskontanter afsted, som vores lokale partnere bruger til at hjælpe mennesker på flugt i Ukraine. Det er meget mere effektivt, og på den måde støtter vi også de lokale markedskræfter.

Du kan altid donere genbrugstøj og genbrugsting til vores genbrugsbutikker. Det bliver solgt i Danmark, og pengene støtter vores projekter – heriblandt Ukraine.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg gerne vil hjælpe endnu mere?

Alle har ret til et trygt liv dér, hvor de vokser op. Så hvis du – ligesom os – ønsker en mere retfærdig og bæredygtig verden, er du velkommen til at støtte vores arbejde med fast et månedligt bidrag.

Støtter du fast, er du med til at sikre, at vi kan rykke ud, når katastrofen rammer, og at vi kan fortsætte vigtigt arbejde, når kameraerne slukkes. Alt sammen for at skabe en bedre fremtid for mennesker i nød.

Beløbet vælger du selv. Hver en krone tæller!

Hvem er Folkekirkens Nødhjælp?

Siden 1922 har vi arbejdet for at skabe en bedre verden.

Folkekirkens Nødhjælp udspringer af et kristent menneskesyn, og næstekærligheden er stadig en rettesnor for vores arbejde. Vi ser det som vores pligt at hjælpe mennesker i nød – uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Sådan var det i 1922, da vi blev stiftet for at hjælpe ofrene for 1. verdenskrig – vel at mærke på begge sider af krigen. Og sådan er det i dag.

Meget har ændret sig i de forløbne år. Folkekirkens Nødhjælp er i dag en af Danmarks største, selvstændige NGO’er, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere i 25 lande. Og vores arbejde har ændret sig markant i takt med, at verden har forandret sig.

Men missionen forbliver den samme som dengang: At redde liv. At bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. At skabe en bedre verden gennem håb og handling.

Kan jeg få skattefradrag for donationer?

Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.

Du kan få skattefradrag op til 17.700 kr. i 2023), og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT. Det gælder både enkeltdonationer og faste donationer. Gaver fra Giv en ged-kataloget tæller som enkeltdonationer og giver således også skattefradrag.


Du kunne også være interesseret i …