© Bax Lindhardt

Nødhjælp til Ukraine

Hjælp befolkningen i Ukraine med katastrofehjælp, psykosocial støtte og minerydning.

Hjælp nu

Valgfrit beløb

Det er svært at forestille sig krigens rædsler fra et barns perspektiv. Der er nu børn i Ukraine, der ikke kan huske andet end krig. Bombninger, utryghed og manglen på en normal hverdag begynder for alvor at forme de yngste ukrainere.
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

I Ukraine længes familierne efter at vende tilbage til det liv, de havde, før krigen brød ud. Millioner er fortsat drevet på flugt fra deres hjem. Bombardementer og beskydninger er de seneste dage taget voldsomt til i grænseområderne.

Du kan være med til at hjælpe ukrainerne. Folkekirkens Nødhjælp er til stede med katastrofehjælp samt indsatser inden for minerydning og psykosocial støtte. For bare 200 kroner kan vi for eksempel give en familie på fire mad nok til en uge.


Minerydning i Ukraine

I 2022 var Ukraine det land i verden med næstflest dræbte og sårede som følge af miner og ueksploderet ammunition, kun overgået af Syrien.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at afsøge områder for ueksploderet ammunition, så det kan blive fjernet eller bortsprængt, og arbejder målrettet med oplysning til børn og voksne, der risikerer at komme i kontakt med minerne. Under arbejdet bliver mange hektarer jord frigivet til brug igen.

Vores indsats indebærer at:

  • Afsøge områder for miner, ueksploderet ammunition og andre sprængstoffer i tidligere krigsområder i det sydlige Ukraine
  • Samarbejde med State Emergency Service i Ukraine, som sikkert bortsprænger eller fjerner ueksploderede miner eller ammunition
  • Undervise ukrainere i genkendelse af og korrekt adfærd over for sprængfarlige efterladenskaber
  • Producere informative plakater, foldere, animerede tegnefilm og brætspil
  • Lave online undervisning og sikkerhedsannoncer for børn og voksne

Læs også: Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med minerydning

21 elever i 9. og 10. klasse har i tre uger fået undervisning om, hvordan de skal gebærde sig i områder, hvor der kan forekomme miner, ueksploderet ammunition eller andre farlige efterladenskaber fra krig. Folkekirkens Nødhjælp har holdt lignende undervisning for over 3.000 unge, børn og voksne i Ukraine siden August 2023.

© Rasmus Emil Gravesen

Fra bankansat til minerydder

27-årige Diana arbejder som minerydder blot 50 km fra frontlinjen i Ukraine. Hendes største ønske er at gøre en forskel for sit land og sin by.

Mød Diana

Hjælp udsatte familier

Jeres støtte gør os i stand til at hjælpe de mennesker, der har allerstørst behov i Ukraine og resten af verden. Denne side er senest opdateret 9. juli 2024.


Psykosocial støtte i Ukraine

Folkekirkens Nødhjælp afholder gruppeterapisessioner i flere landsbyer og på institutioner i Mykolaiv. Formålet er at arbejde med at kommunikere om traumer, problematikker på arbejdspladsen samt at være en del af det mentale genopbygningsarbejde.

Andre gruppeterapisessioner støtter mennesker, som har mistet nær familie i krigen, og derudover støtter Folkekirkens Nødhjælp aktiviteter for bl.a. børn, der ikke kan komme i skole eller børnehave pga. krigen.

Læs også: To år med krig i Ukraine.

Ukrainerne har gennemlevet skrækkelige ting de seneste år. Det er vigtigt at håndtere de psykiske konsekvenser, samtidig med at vi fortsat uddeler nødhjælp og arbejder med genopbygningsindsatser som minerydning. Kun på den måde kan vi støtte ukrainerne her og nu og i håbet om en bedre fremtid.
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
På en lægeklinik i Mykolaiv deltog 12 læger og sygeplejersker i deres tredje gruppeterapisession, som denne gang omhandlede kommunikation og afstresning på arbejdspladsen.

© Bax Lindhardt

Mira lyser op, når hun kommer i børnehave

Siden krigen i Ukraine brød ud, er børnehaverne ved frontlinjen blevet lukket. Men femårige Mira har fået mulighed for at komme i børnehave, og det kan man tydeligt mærke på hendes humør.

Mød Mira fra Ukraine her

Mød nogle af dem, du er med til at hjælpe

© Rasmus Emil Gravesen
Mistede sin søn, seks dage efter krigen brød ud

”Jeg spurgte overalt efter min søn. Til sidst fik jeg at vide, at jeg skulle prøve nede ved floden, hvor der havde været kampe om en bro. Jeg tog derned, og der fandt jeg min søns lig,” siger Hanna Agapita.

Hanna brugte to dage på at samle alle dele af hendes søns lig sammen.

”Han døde dagen før sin 23-års fødselsdag for to år siden.”

Første gang Hanna fik mulighed for at bearbejde sine traumer var januar 2024, da hun mødte op til en gruppeterapisession afholdt af Folkekirkens Nødhjælp.

“Alle har brug for det. Så mange mennesker lever i frygt. Og så mange skjuler deres traumer. Vi har brug for at tale om det, lige som jeg havde brug for det.”

© Rasmus Emil Gravesen
Blevet opmærksom på sine omgivelser

”Før vi fik undervisningen, vidste jeg ikke, hvordan landminer så ud. Jeg vidste heller ikke, hvor de kunne gemme sig. Det har jeg heldigvis lært nu.”

Som den første dukker 16-årige Natasja op i klassen og sætter sig helt forrest.

”Hvis ikke vi lærer om faren ved miner og bomber, kan vi ikke leve normalt. Vi har brug for nogle regler at følge. Det er virkelig vigtigt for os.”

Natasja går ofte tur med sin hund i skoven. Efter hun har modtaget undervisning i at færdes i områder med miner eller ueksploderet ammunition er hun blevet langt mere varsom og opmærksom på sine omgivelser.

”Min hund finder ofte ting i jorden. Det er jo virkelig farligt. Hvad nu, hvis den fandt en mine?”

Chancen for at genskabe et hjem

“Krigen er desværre stadig en stor del af vores liv. Men nu kan vi i det mindst bo uden krigens lyde.”

25-årige Julia har fået en ny chance for at genskabe deres hendes liv sammen med sin mand og sin 5-årige datter, Milana.

Familien kommer fra Melitopol, som i dag er russisk besat. Nu har Julias familie fået stillet en containerbolig til rådighed i et år.

“Da vi først flygtede fra krigen, kom vi til Kyiv.
Men det var hårdt for os med alle de nye indtryk, de mange luftalarmer og brag, da vi boede midt i Kyiv. Vi er faldet meget bedre til her,” siger Julia.

Hun fortæller, at også Milana klarer sig godt. Hun skal endda begynde i skole efter sommeren 2024.

”Vores naboer kom med suppe, te og grøntsager til os, da vi flyttede ind. Det gjorde, at vi følte os meget velkomne. Vi håber virkelig på at kunne bygge et nyt liv op her, selvom vi selvfølgelig allerhelst vil tilbage til vores landsby og vores familie.”

Mor og far med deres 2 børn på en togstation i Lviv, Ukraine. © Antti Yrjönen
På flugt med en hjertesygdom

Ivor var 10 måneder gammel, da bomberne begyndte at sprænge omkring hans familie, som befandt sig på hospitalet i Kharkiv. Ivor har en hjertesygdom, og hans lille hjerte skulle opereres.

Familien måtte flygte i al hast. De kom til et modtagecenter i Lviv, hvor de fik mad, tøj, tandpasta og andre fornødenheder. Men også i Lviv lød bombealarmerne konstant.

Derfor var planen for familien at flygte mod Polen, Ungarn eller Tyskland. Heldigvis fik de medicin til Ivor – men det kan blive fatalt, hvis han ikke får sin operation.

© Rasmus Emil Gravesen
Løvebamse giver smil hos 2-årige Zjenja

“Det er så dejligt at se, hvor glade de er for deres nye legetøj,” siger Olga, mor til Zjenja og 4-årige storesøster Masja.

Udsatte familier i byen Kryvyi Rih får uddelt basale fornødenheder af vores lokale samarbejdspartner.

Udover mad, varme dyner og hygiejneprodukter, er der også sat en kasse frem med bløde bamser til børnene, som den løvebamse, 2-årige Zjenja har fået fat i.

Zjenjas brede smil er ikke til at tage fejl af, da han stolt viser sit kup frem til sin mor. Masja har også fået et par bamser med hjem, som de kan lege med i løbet af vinteren.

© Rasmus Emil Gravesen
Husker kulden fra Anden Verdenskrig

88-årige Raisa blev født under en sultkatastrofe i Ukraine. Hun voksede op under Anden Verdenskrigs forfærdeligheder. Nu er der igen krig uden for hendes vindue.

”Jeg husker bedst kulden under krigen. Det var så koldt, så koldt. Jeg fik 100 gram brød om dagen at leve af. Fra det hårde brød tog jeg et lille stykke og gemte det i lommen. Så havde jeg noget at spise om aftenen, når jeg blev sulten igen.”

Raisa bruger meget tid på at kigge ud ad vinduet på verden udenfor, da hun ikke længere kan gå uden hjælp. Derfor har Raisa fået leveret varer til sit hus af vores partnerorganisation Iskra Volya. Nødvendige varer, som hun ellers ikke har råd til at købe på sin sparsomme pension.


Hjælp nu

Valgfrit beløb


Spørgsmål?

Hvorfor hjælper Folkekirkens Nødhjælp mennesker på flugt i Ukraine?

Flygtningesituationen i Ukraine er en af de største humanitære kriser siden Anden Verdenskrig. Mange familier har været tvunget til at flygte med få timers varsel og har næsten ingen ejendele med sig.

Folkekirkens Nødhjælps mandat er at hjælpe mennesker i nød, og når man er på flugt, har de fleste mennesker brug for akut hjælp. Det er uanset, hvilken krig de flygter fra.

Vi arbejder med de svageste grupper i samfundet. Det er dem, der ikke har midlerne til at flygte ud af landet. Det er også psykisk sårbare, handicappede og ældre mennesker.

Folkekirkens Nødhjælp og norske Kirkens Nødhjelp samlede i maj kræfterne i én danskledet indsats i Ukraine. Læs pressemeddelelsen fra maj her.

Hjælper I stadig mennesker i verdens fattigste lande og i andre af verdens brændpunkter?

Vi fortsætter alle vores indsatser i verdens fattigste lande og i verdens brændpunkter. Vi glemmer ikke de mange andre kriser og udfordringer i verden, selvom krigen i Ukraine fylder meget hos alle lige nu.

Vores arbejde og indsatser for mennesker i nød forsætter på samme vilkår som inden krigen.

Vi hjælper for eksempel stadig både syriske og afghanske mennesker på flugt, ligesom vi hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Hvordan hjælper jeg bedst mennesker på flugt i Ukraine?

Det bedste og mest effektive er at donere penge til professionelle humanitære organisationer, der er til stede i Ukraine og i nærområderne. Du kan sende støtte til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine og i nærområderne ved at sende et valgfrit beløb på Mobilepay til 770300 eller støtte via formularen ovenfor.

Hvor kan jeg aflevere brugt tøj, soveposer og tæpper til mennesker på flugt i Ukraine?

Vi sender ikke nødhjælpskonvojer med varer indsamlet og indkøbt i Danmark afsted til Ukraine og nabolandene. Vi sender nødhjælpskontanter afsted, som vores lokale partnere bruger til at hjælpe mennesker på flugt i Ukraine. Det er meget mere effektivt, og på den måde støtter vi også de lokale markedskræfter.

Du kan altid donere genbrugstøj og genbrugsting til vores genbrugsbutikker. Det bliver solgt i Danmark, og pengene støtter vores projekter – heriblandt Ukraine.

Hvem er Folkekirkens Nødhjælp?

Siden 1922 har vi arbejdet for at skabe en bedre verden.

Folkekirkens Nødhjælp udspringer af et kristent menneskesyn, og næstekærligheden er stadig en rettesnor for vores arbejde. Vi ser det som vores pligt at hjælpe mennesker i nød – uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Sådan var det i 1922, da vi blev stiftet for at hjælpe ofrene for 1. verdenskrig – vel at mærke på begge sider af krigen. Og sådan er det i dag.

Meget har ændret sig i de forløbne år. Folkekirkens Nødhjælp er i dag en af Danmarks største, selvstændige NGO’er, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere i 25 lande. Og vores arbejde har ændret sig markant i takt med, at verden har forandret sig.

Men missionen forbliver den samme som dengang: At redde liv. At bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. At skabe en bedre verden gennem håb og handling.

Kan jeg få skattefradrag for donationer?

Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.

Du kan få skattefradrag op til 18.300 kroner), og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT. Det gælder både enkeltdonationer og faste donationer. Gaver fra Giv en ged-kataloget tæller som enkeltdonationer og giver således også skattefradrag.


Bliv klogere på Folkekirkens Nødhjælps arbejde