Støt Ukraine ❤️ Giv nødhjælp til ofrene for krigen i Ukraine

I Ukraine er det børnene, der betaler den højeste pris for en krig, der nu har varet i over fire år.

5,7 millioner børn vokser op til lyden af luftsirener og eksplosioner – med frygt som en del af deres hverdag. Og situationen bliver værre for hver dag, krigen fortsætter.

En hel generation af børn vokser op uden at kende til andet end krig. Det er ikke en barndom, noget barn bør have.

Du kan hjælpe. 400 kr. kan give børn i Ukraine adgang til akut og livsvigtig hjælp.

Krigens konsekvenser

Mere end en tredjedel af alle børn i Ukraine er drevet på flugt. Mange lever i fattigdom. Og tusindvis er dræbt eller såret siden krigen startede.  

I Ukraine vokser børn op, der ikke kender andet end krig. Børn, der lige nu:

Mangler tryghed og omsorg
Har mistet deres forældre
Går sultne i seng
Sover i beskyttelsesrum i stedet for i deres egne senge

Det er en barndom, ingen bør have. Du kan gøre en forskel i dag.

Det har Ukraines børn brug for

Børnene i Ukraine ønsker det samme som alle børn: at være trygge, mætte og sammen med deres forældre. Men lige nu mangler de noget af det allervigtigste:

At være i sikkerhed

Mange børn bor stadig tæt på kampe og bombardementer
Nogle bliver adskilt fra deres familier under flugt

At få dækket helt basale behov

Mad og rent drikkevand mangler mange steder
Tøj, tæpper og hygiejneartikler er en mangelvare

At få hjælp til det, de har oplevet

Nogle har mistet forældre eller nære familiemedlemmer
Angst, søvnproblemer og konstant uro er blevet hverdag

Folkekirkens Nødhjælp har været i Ukraine siden 2022.

I løbet af de sidste fire år har vi hjulpet omkring 1,2 millioner mennesker i Ukraine med alt fra minerydning til mad, vand, husly, renovering af huse, varme tæpper og tøj.

Med din hjælp kan vi fortsætte med at redde liv og hjælpe de mennesker, der har størst behov i Ukraine. De mennesker, der ikke har ressourcerne til at flygte ud af landet og derfor er fastlåst i en krigszone på femte år. Vær med til at uddele livsvigtig hjælp til børn i Ukraine.

Ukrainske Elizaveta Chaban stod over for et hjerteskærende valg

Da kampene og bomberne rykkede tættere og tættere på hendes hjem i Shyroke, måtte hun og hendes mand træffe en beslutning, ingen forælder nogensinde bør stå overfor: at sende deres yngste søn afsted med familien, der flygtede fra byen.

I dag er Elizaveta og hendes mand genforenet med sønnen – men smerten ved det svære valg har sat dybe spor i Elizaveta.

Hvordan arbejder vi med minerydning i Ukraine?

I 2022 var Ukraine det land i verden med næstflest dræbte og sårede som følge af miner og ueksploderet ammunition, kun overgået af Syrien.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at afsøge områder for ueksploderet ammunition, så det kan blive fjernet eller bortsprængt, og arbejder målrettet med oplysning til børn og voksne, der risikerer at komme i kontakt med minerne. Under arbejdet bliver mange hektarer jord frigivet til brug igen.

Vores indsats indebærer at:

Afsøge områder for miner, ueksploderet ammunition og andre sprængstoffer i tidligere krigsområder i det sydlige Ukraine
Samarbejde med State Emergency Service i Ukraine, som sikkert bortsprænger eller fjerner ueksploderede miner eller ammunition
Undervise ukrainere i genkendelse af og korrekt adfærd over for sprængfarlige efterladenskaber
Producere informative plakater, foldere, animerede tegnefilm og brætspil
Lave online undervisning og sikkerhedsannoncer for børn og voksne

Det er svært at forestille sig krigens rædsler fra et barns perspektiv. Der er nu børn i Ukraine, der ikke kan huske andet end krig. Bombninger, utryghed og manglen på en normal hverdag begynder for alvor at forme de yngste ukrainere
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

En dag som nødhjælpsarbejder i Mykolaiv

20-årige Katia bruger hver dag på at hjælpe folk, der er ramt af krigen i Ukraine.

Følg Katia gennem en arbejdsdag

21 elever i 9. og 10. klasse har i tre uger fået undervisning om, hvordan de skal gebærde sig i områder, hvor der kan forekomme miner, ueksploderet ammunition eller andre farlige efterladenskaber fra krig. Folkekirkens Nødhjælp har holdt lignende undervisning for flere end 3.000 unge, børn og voksne i Ukraine siden august 2023.

Fra bankansat til minerydder

27-årige Diana arbejder som minerydder blot 50 km fra frontlinjen i Ukraine. Hendes største ønske er at gøre en forskel for sit land og sin by.

Mød Diana

Solvogne skal hjælpe ukrainske familier med energi og vand

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine med 15,5 millioner kroner til implementeringen af såkaldte Solvogne. Solvognene kan producere op til 16.000 kilowatt bæredygtig energi og rense 28.800 liter vand i døgnet.

Målet er, at solvognene skal give strøm, varme og rent vand til skoler og sundhedsklinikker.

Nu kan vi hjælpe tusindvis af ukrainske familier tæt på frontlinjen og i landdistrikter med energi fra solpaneler og rent vand. Det er der hårdt brug for, fordi energi-infrastruktur er et strategisk mål for Rusland
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Derfor giver vi psykosocial støtte og terapi

Folkekirkens Nødhjælp afholder gruppeterapisessioner i flere landsbyer og på institutioner i Mykolaiv. Formålet er at arbejde med at kommunikere om traumer, problematikker på arbejdspladsen samt at være en del af det mentale genopbygningsarbejde.

Andre gruppeterapisessioner støtter mennesker, som har mistet nær familie i krigen.

Derudover støtter Folkekirkens Nødhjælp bl.a. aktiviteter for børn, der ikke kan komme i skole eller børnehave pga. krigen.

Læs også: Sådan har danskerne hjulpet i Ukraine.

På en lægeklinik i Mykolaiv deltog 12 læger og sygeplejersker i deres tredje gruppeterapisession.

Alina arbejder for organisationen Insight LGBTQ i Zaporizjzja, 30 kilometer fra frontlinjen. Insight tilbyder et trygt rum for mennesker, der ofte oplever stigma og diskrimination. Insight er til stede flere steder i Ukraine og en af Folkekirkens Nødhjælps partnere.

Vores værested giver folk et åndehul. Det er godt for den mentale sundhed. Vi vil gerne snart begynde at tilbyde individuelle konsultationer og sessioner med en psykolog for dem, som har brug for det.
Alina, Insight LGBTQ

Mød nogle af dem, du er med til at hjælpe

Husker Anden Verdenskrigs konsekvenser

”Jeg vil så gerne hjem. Hver dag sidder jeg her helt alene. Både min søn og datter er døde, og min familie er i udlandet eller langt væk. Så jeg er alene her. Jeg ved, at det vigtigt at have tålmodighed, men det er svært at holde håbet oppe.”

Det er ikke første gang, at 89-årige Valentyna gennemlever krig i sit hjemland. Hun husker stadig tydeligt, hvordan tyskerne henrettede modstandsfolk i massevis på en plads i Mykolaiv. Og hungersnøden i Ukraine i den tid.

Valentyna havde aldrig forestillet sig, at krig skulle komme til hendes hjem igen, men det gjorde den næsten 80 år senere. Nu bor på et indkvarteringscenter i Mykolaiv, efter hendes hus blev bombet.

”Jeg kom kun afsted med mit pas og mit sovjetiske pensionsbevis. Intet andet,” fortæller hun.

Gennem støtte fra Folkekirkens Nødhjælp får Valentyna hjælp til at genskabe sit skatteidentifikationsnummer og et nyt personcertifikat. Hun har også fået en bankkonto og et SIM-kort.

Foruden det ville Valentyna hverken have en indkomst, kontakt med sin familie i udlandet eller mulighed for at kunne få sine operationer i hoften efter sin krigsskade.

Hjælp til at få den rette hjælp

”Det har taget mig otte måneder at få en protese, men det var aldrig sket uden juridisk bistand. Det er en umulig proces at finde rundt i, når man har fået en krigsskade.”

Maxim Oleksiyovych bor i Mykolaiv i det sydlige Ukraine med sin kone Larysa og børn. For ti måneder siden blev han ramt af en bombe, som gjorde, at han mistede sit højre ben ved lysken.

Før arbejdede Maxim som mekaniker i Kherson, hvor han blandt andet reparerede ambulancer og andre køretøjer, der bruges til at hjælpe ved frontlinjen.

”Uden de rigtige stempler er det næsten umuligt at få hjælp til proteser, kørestol eller andre hjælpemidler,” fortæller han.

Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisation Right to Protection har hjulpet Maxim gennem hele processen med at udfylde alle nødvendige dokumenter for at kunne søge kompensation og status som krigsoffer.

Takket være hjælpen har Maxim nu fået sin protese og 1.700 kroner om måneden i kompensation for at have mistet sit ben og sit arbejde.

Hygiejneprodukter er med til at dække basale behov i Kharkiv

I udkanten af millionbyen Kharkiv ankommer der dagligt biler med evakuerede fra grænseområdet, hvor krigen siden april er taget voldsomt til.

Gennem støtte fra Folkekirkens Nødhjælp bliver der uddelt hygiejnepakker, som blandt andet indeholder menstruationsbind, tandpasta, toiletpapir og sæbe.

”Hjælpen vi får, gør en stor forskel for os. Hygiejnepakkerne er meget vigtige,” fortæller Oksana. Vi møder hende og hendes søn, 5-årige Nasar, til en uddeling, hvor omkring 100 mennesker får en hygiejnepakke med sig, som holder i en måned.

Oksana flygtede i al hast fra sit hjem ved frontlinjen i Kharkiv uden at tage andet med end de vigtigste ejendele. Derfor har en stor mangelvare for hende og de andre beboere været helt basale hygiejneprodukter.

”Mange af de evakuerede har vanskeligheder. De er gamle, har nedsat mobilitet eller andre problemer. Derfor er der brug for al den hjælp, vi kan få. Jeg deler min hygiejnepakke med min bedstemor, som også er blevet evakueret,” siger Oksana.

Fandt liget af sin søn 6 dage efter krigen brød ud

”Jeg spurgte overalt efter ham, og til sidst fik jeg at vide, at jeg skulle prøve nede ved floden, hvor der havde været kampe om en bro. Jeg tog derned, og der fandt jeg min søns lig,” siger Hanna Agapitova.

Hanna brugte to dage på at samle alle dele af hendes søns lig sammen.

”Han døde dagen før sin 23-års fødselsdag for to år siden, og i dag er det et år siden, at min datter døde af en hjertesygdom.”

Første gang Hanna fik mulighed for at bearbejde sine traumer var januar 2024, da hun mødte op til en gruppeterapisession afholdt af Folkekirkens Nødhjælp.

“Alle har brug for det. Så mange mennesker lever i frygt. Og så mange skjuler deres traumer. Vi har brug for at tale om det, lige som jeg havde brug for det.”

Blevet opmærksom på sine omgivelser

”Før vi fik undervisningen, vidste jeg ikke, hvordan landminer så ud. Jeg vidste heller ikke, hvor de kunne gemme sig. Det har jeg heldigvis lært nu.”

Som den første dukker 16-årige Natasja op i klassen og sætter sig helt forrest.

”Hvis ikke vi lærer om faren ved miner og bomber, kan vi ikke leve normalt. Vi har brug for nogle regler at følge. Det er virkelig vigtigt for os.”

Natasja går ofte tur med sin hund i skoven. Efter hun har modtaget undervisning i at færdes i områder med miner eller ueksploderet ammunition er hun blevet langt mere varsom og opmærksom på sine omgivelser.

”Min hund finder ofte ting i jorden. Det er jo virkelig farligt. Hvad nu, hvis den fandt en mine?”

Chancen for at genskabe et hjem

“Krigen er desværre stadig en stor del af vores liv. Men nu kan vi i det mindst bo uden krigens lyde.”

25-årige Julia har fået en ny chance for at genskabe deres hendes liv sammen med sin mand og sin 5-årige datter, Milana.

Familien kommer fra Melitopol, som i dag er russisk besat. Nu har Julias familie fået stillet en containerbolig til rådighed i et år.

“Da vi først flygtede fra krigen, kom vi til Kyiv.
Men det var hårdt for os med alle de nye indtryk, de mange luftalarmer og brag, da vi boede midt i Kyiv. Vi er faldet meget bedre til her,” siger Julia.

Hun fortæller, at også Milana klarer sig godt. Hun skal endda begynde i skole efter sommeren 2024.

”Vores naboer kom med suppe, te og grøntsager til os, da vi flyttede ind. Det gjorde, at vi følte os meget velkomne. Vi håber virkelig på at kunne bygge et nyt liv op her, selvom vi selvfølgelig allerhelst vil tilbage til vores landsby og vores familie.”

Mira lyser op, når hun kommer i børnehave

Siden krigen i Ukraine brød ud, er børnehaverne ved frontlinjen blevet lukket. Men femårige Mira har fået mulighed for at komme i børnehave, og det kan man tydeligt mærke på hendes humør.

Mød Mira fra Ukraine her

Store ødelæggelser på Folkekirkens Nødhjælps kontor efter missilangreb

DCA/NCA Ukraine's office in Kyiv hit by missile fragments during Russian air raid on September 2nd.

Damages to DCA/NCA Ukraine's offices after Russian missile attack on Kyiv 2 September 2024.

Mandag morgen den 2. september 2024 affyrede Rusland ballistiske og krydsermissiler mod Kyiv i Ukraine.

Angrebet blev opfanget af byens luftforsvarssystem, men fragmenter af de eksploderede missiler ramte Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor. Der er ingen tilskadekommende, men bygningen er stærkt beskadiget. Omfanget af skaderne er i gang med at blive vurderet, og området omkring kontoret er lige nu afspærret.

Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt, og der er store ødelæggelser på bygningen. Men der er heldigvis kun tale om materielle skader, og alle vores medarbejdere er i god behold.
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp deler hovedkontoret med norske Kirkens Nødhjelp og arbejder i Ukraine med katastrofehjælp, genopbygning og indsatser inden for retshjælp, minerydning og psykosocial støtte.

Vil du støtte som virksomhed?

Har du spørgsmål til Folkekirkens Nødhjælps arbejde?

Har Ukraine stadig brug for hjælp fire år efter krigens begyndelse?

Siden krigen brød ud i februar 2022, er millioner af ukrainere blevet påvirket af den. Situationen i landet forværres fortsat, og der er akut brug for nødhjælp til de millioner af mennesker, der stadig befinder sig i Ukraine.

I dag har 14,6 millioner brug for nødhjælp, 3,67 millioner er på flugt inde i Ukraine, og 6,6 millioner er flygtet fra Ukraine. Omkring 30 procent af landet er forurenet med ueksploderet ammunition, og 6,7 millioner mennesker bor i eller nær områder med eksplosionsfare. I Ukraine viser 10 millioner mennesker tegn på psykiske problemer som følge af krigen, og daglige bombninger af boliger, skoler og hospitaler har efterladt 720.000 mennesker i beskadigede boliger.

Hvordan arbejder Folkekirkens Nødhjælp i Ukraine?

Vi arbejder med mennesker i nød. Det er dem, der ikke har midlerne til at flygte ud af landet. Det omfatter også mennesker der er psykisk sårbare, handicappede og ældre.

Folkekirkens Nødhjælp og norske Kirkens Nødhjelp har samlet kræfterne i én danskledet indsats i Ukraine. Gennem lokale partnere og to kontorer i landet yder vi blandt andet katastrofehjælp, minerydning og juridisk og psykologisk støtte.

Hjælper I stadig medarbejdere i verdens fattigste lande og i andre af verdens brændpunkter?

Vi fortsætter alle vores indsatser i verdens fattigste lande og i verdens brændpunkter. Vi glemmer ikke de mange andre kriser og udfordringer i verden, selvom krigen i Ukraine fylder meget hos alle lige nu.

Vores arbejde og indsatser for mennesker i nød forsætter på samme vilkår som inden krigen.

Vi hjælper for eksempel stadig både syriske og afghanske mennesker på flugt, ligesom vi hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Hvordan hjælper jeg bedst mennesker i Ukraine?

Det bedste og mest effektive er at donere penge til professionelle humanitære organisationer, der er til stede i Ukraine og i nærområderne. Du kan sende støtte til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine og i nærområderne ved at sende et valgfrit beløb på Mobilepay til 770300 eller støtte via formularen ovenfor.

Hvor kan jeg aflevere brugt tøj, soveposer og tæpper til mennesker i Ukraine?

Vi sender ikke nødhjælpskonvojer med varer indsamlet og indkøbt i Danmark afsted til Ukraine og nabolandene. Vi sender nødhjælpskontanter afsted, som vores lokale partnere bruger til at hjælpe mennesker på flugt i Ukraine. Det er meget mere effektivt, og på den måde støtter vi også de lokale markedskræfter.

Du kan altid donere genbrugstøj og genbrugsting til vores genbrugsbutikker. Det bliver solgt i Danmark, og pengene støtter vores projekter – heriblandt Ukraine.

Hvem er Folkekirkens Nødhjælp?

Siden 1922 har vi arbejdet for at skabe en bedre verden.

Folkekirkens Nødhjælp udspringer af et kristent menneskesyn, og næstekærligheden er stadig en rettesnor for vores arbejde. Vi ser det som vores pligt at hjælpe mennesker i nød – uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Sådan var det i 1922, da vi blev stiftet for at hjælpe ofrene for 1. verdenskrig – vel at mærke på begge sider af krigen. Og sådan er det i dag.

Meget har ændret sig i de forløbne år. Folkekirkens Nødhjælp er i dag en af Danmarks største, selvstændige NGO’er, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere i 25 lande. Og vores arbejde har ændret sig markant i takt med, at verden har forandret sig.

Men missionen forbliver den samme som dengang: At redde liv. At bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. At skabe en bedre verden gennem håb og handling.

Kan jeg få skattefradrag for donationer?

Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.

Du kan få skattefradrag op til 20.000 kroner, og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT. Det gælder både enkeltdonationer og faste donationer.

Gaver fra Giv en ged-kataloget i vores webshop tæller som enkeltdonationer og giver således også skattefradrag.