I Ukraine er det børnene, der betaler den højeste pris for en krig, der nu har varet i over fire år.
5,7 millioner børn vokser op til lyden af luftsirener og eksplosioner – med frygt som en del af deres hverdag. Og situationen bliver værre for hver dag, krigen fortsætter.
En hel generation af børn vokser op uden at kende til andet end krig. Det er ikke en barndom, noget barn bør have.
Du kan hjælpe. 400 kr. kan give børn i Ukraine adgang til akut og livsvigtig hjælp.
Krigens konsekvenser
Mere end en tredjedel af alle børn i Ukraine er drevet på flugt. Mange lever i fattigdom. Og tusindvis er dræbt eller såret siden krigen startede.
I Ukraine vokser børn op, der ikke kender andet end krig. Børn, der lige nu:
- Mangler tryghed og omsorg
- Har mistet deres forældre
- Går sultne i seng
- Sover i beskyttelsesrum i stedet for i deres egne senge
Det er en barndom, ingen bør have. Du kan gøre en forskel i dag.
Det har Ukraines børn brug for
Børnene i Ukraine ønsker det samme som alle børn: at være trygge, mætte og sammen med deres forældre. Men lige nu mangler de noget af det allervigtigste:
At være i sikkerhed
- Mange børn bor stadig tæt på kampe og bombardementer
- Nogle bliver adskilt fra deres familier under flugt
At få dækket helt basale behov
- Mad og rent drikkevand mangler mange steder
- Tøj, tæpper og hygiejneartikler er en mangelvare
At få hjælp til det, de har oplevet
- Nogle har mistet forældre eller nære familiemedlemmer
- Angst, søvnproblemer og konstant uro er blevet hverdag
Sådan hjælper vi i Ukraine
Folkekirkens Nødhjælp har været i Ukraine siden 2022.
I løbet af de sidste fire år har vi hjulpet omkring 1,2 millioner mennesker i Ukraine med alt fra minerydning til mad, vand, husly, renovering af huse, varme tæpper og tøj.
Med din hjælp kan vi fortsætte med at redde liv og hjælpe de mennesker, der har størst behov i Ukraine. De mennesker, der ikke har ressourcerne til at flygte ud af landet og derfor er fastlåst i en krigszone på femte år. Vær med til at uddele livsvigtig hjælp til børn i Ukraine.
Ukrainske Elizaveta Chaban stod over for et hjerteskærende valg
Da kampene og bomberne rykkede tættere og tættere på hendes hjem i Shyroke, måtte hun og hendes mand træffe en beslutning, ingen forælder nogensinde bør stå overfor: at sende deres yngste søn afsted med familien, der flygtede fra byen.
I dag er Elizaveta og hendes mand genforenet med sønnen – men smerten ved det svære valg har sat dybe spor i Elizaveta.
Hvordan arbejder vi med minerydning i Ukraine?
I 2022 var Ukraine det land i verden med næstflest dræbte og sårede som følge af miner og ueksploderet ammunition, kun overgået af Syrien.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at afsøge områder for ueksploderet ammunition, så det kan blive fjernet eller bortsprængt, og arbejder målrettet med oplysning til børn og voksne, der risikerer at komme i kontakt med minerne. Under arbejdet bliver mange hektarer jord frigivet til brug igen.
Vores indsats indebærer at:
- Afsøge områder for miner, ueksploderet ammunition og andre sprængstoffer i tidligere krigsområder i det sydlige Ukraine
- Samarbejde med State Emergency Service i Ukraine, som sikkert bortsprænger eller fjerner ueksploderede miner eller ammunition
- Undervise ukrainere i genkendelse af og korrekt adfærd over for sprængfarlige efterladenskaber
- Producere informative plakater, foldere, animerede tegnefilm og brætspil
- Lave online undervisning og sikkerhedsannoncer for børn og voksne
Det er svært at forestille sig krigens rædsler fra et barns perspektiv. Der er nu børn i Ukraine, der ikke kan huske andet end krig. Bombninger, utryghed og manglen på en normal hverdag begynder for alvor at forme de yngste ukrainereJonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
21 elever i 9. og 10. klasse har i tre uger fået undervisning om, hvordan de skal gebærde sig i områder, hvor der kan forekomme miner, ueksploderet ammunition eller andre farlige efterladenskaber fra krig. Folkekirkens Nødhjælp har holdt lignende undervisning for flere end 3.000 unge, børn og voksne i Ukraine siden august 2023.
Solvogne skal hjælpe ukrainske familier med energi og vand
Den A.P. Møllerske Støttefond støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine med 15,5 millioner kroner til implementeringen af såkaldte Solvogne. Solvognene kan producere op til 16.000 kilowatt bæredygtig energi og rense 28.800 liter vand i døgnet.
Målet er, at solvognene skal give strøm, varme og rent vand til skoler og sundhedsklinikker.
Nu kan vi hjælpe tusindvis af ukrainske familier tæt på frontlinjen og i landdistrikter med energi fra solpaneler og rent vand. Det er der hårdt brug for, fordi energi-infrastruktur er et strategisk mål for RuslandJonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Derfor giver vi psykosocial støtte og terapi
Folkekirkens Nødhjælp afholder gruppeterapisessioner i flere landsbyer og på institutioner i Mykolaiv. Formålet er at arbejde med at kommunikere om traumer, problematikker på arbejdspladsen samt at være en del af det mentale genopbygningsarbejde.
Andre gruppeterapisessioner støtter mennesker, som har mistet nær familie i krigen.
Derudover støtter Folkekirkens Nødhjælp bl.a. aktiviteter for børn, der ikke kan komme i skole eller børnehave pga. krigen.
Læs også: Sådan har danskerne hjulpet i Ukraine.
Vores værested giver folk et åndehul. Det er godt for den mentale sundhed. Vi vil gerne snart begynde at tilbyde individuelle konsultationer og sessioner med en psykolog for dem, som har brug for det.Alina, Insight LGBTQ
Mød nogle af dem, du er med til at hjælpe
Store ødelæggelser på Folkekirkens Nødhjælps kontor efter missilangreb
Mandag morgen den 2. september 2024 affyrede Rusland ballistiske og krydsermissiler mod Kyiv i Ukraine.
Angrebet blev opfanget af byens luftforsvarssystem, men fragmenter af de eksploderede missiler ramte Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor. Der er ingen tilskadekommende, men bygningen er stærkt beskadiget. Omfanget af skaderne er i gang med at blive vurderet, og området omkring kontoret er lige nu afspærret.
Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt, og der er store ødelæggelser på bygningen. Men der er heldigvis kun tale om materielle skader, og alle vores medarbejdere er i god behold.Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp deler hovedkontoret med norske Kirkens Nødhjelp og arbejder i Ukraine med katastrofehjælp, genopbygning og indsatser inden for retshjælp, minerydning og psykosocial støtte.
Har du spørgsmål til Folkekirkens Nødhjælps arbejde?
Har Ukraine stadig brug for hjælp fire år efter krigens begyndelse?
Siden krigen brød ud i februar 2022, er millioner af ukrainere blevet påvirket af den. Situationen i landet forværres fortsat, og der er akut brug for nødhjælp til de millioner af mennesker, der stadig befinder sig i Ukraine.
I dag har 14,6 millioner brug for nødhjælp, 3,67 millioner er på flugt inde i Ukraine, og 6,6 millioner er flygtet fra Ukraine. Omkring 30 procent af landet er forurenet med ueksploderet ammunition, og 6,7 millioner mennesker bor i eller nær områder med eksplosionsfare. I Ukraine viser 10 millioner mennesker tegn på psykiske problemer som følge af krigen, og daglige bombninger af boliger, skoler og hospitaler har efterladt 720.000 mennesker i beskadigede boliger.
Hvordan arbejder Folkekirkens Nødhjælp i Ukraine?
Vi arbejder med mennesker i nød. Det er dem, der ikke har midlerne til at flygte ud af landet. Det omfatter også mennesker der er psykisk sårbare, handicappede og ældre.
Folkekirkens Nødhjælp og norske Kirkens Nødhjelp har samlet kræfterne i én danskledet indsats i Ukraine. Gennem lokale partnere og to kontorer i landet yder vi blandt andet katastrofehjælp, minerydning og juridisk og psykologisk støtte.
Hjælper I stadig medarbejdere i verdens fattigste lande og i andre af verdens brændpunkter?
Vi fortsætter alle vores indsatser i verdens fattigste lande og i verdens brændpunkter. Vi glemmer ikke de mange andre kriser og udfordringer i verden, selvom krigen i Ukraine fylder meget hos alle lige nu.
Vores arbejde og indsatser for mennesker i nød forsætter på samme vilkår som inden krigen.
Vi hjælper for eksempel stadig både syriske og afghanske mennesker på flugt, ligesom vi hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.
Hvordan hjælper jeg bedst mennesker i Ukraine?
Det bedste og mest effektive er at donere penge til professionelle humanitære organisationer, der er til stede i Ukraine og i nærområderne. Du kan sende støtte til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine og i nærområderne ved at sende et valgfrit beløb på Mobilepay til 770300 eller støtte via formularen ovenfor.
Hvor kan jeg aflevere brugt tøj, soveposer og tæpper til mennesker i Ukraine?
Vi sender ikke nødhjælpskonvojer med varer indsamlet og indkøbt i Danmark afsted til Ukraine og nabolandene. Vi sender nødhjælpskontanter afsted, som vores lokale partnere bruger til at hjælpe mennesker på flugt i Ukraine. Det er meget mere effektivt, og på den måde støtter vi også de lokale markedskræfter.
Du kan altid donere genbrugstøj og genbrugsting til vores genbrugsbutikker. Det bliver solgt i Danmark, og pengene støtter vores projekter – heriblandt Ukraine.
Hvem er Folkekirkens Nødhjælp?
Siden 1922 har vi arbejdet for at skabe en bedre verden.
Folkekirkens Nødhjælp udspringer af et kristent menneskesyn, og næstekærligheden er stadig en rettesnor for vores arbejde. Vi ser det som vores pligt at hjælpe mennesker i nød – uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.
Sådan var det i 1922, da vi blev stiftet for at hjælpe ofrene for 1. verdenskrig – vel at mærke på begge sider af krigen. Og sådan er det i dag.
Meget har ændret sig i de forløbne år. Folkekirkens Nødhjælp er i dag en af Danmarks største, selvstændige NGO’er, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere i 25 lande. Og vores arbejde har ændret sig markant i takt med, at verden har forandret sig.
Men missionen forbliver den samme som dengang: At redde liv. At bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. At skabe en bedre verden gennem håb og handling.
Kan jeg få skattefradrag for donationer?
Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.
Du kan få skattefradrag op til 20.000 kroner, og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT. Det gælder både enkeltdonationer og faste donationer.
Gaver fra Giv en ged-kataloget i vores webshop tæller som enkeltdonationer og giver således også skattefradrag.