Hvornår er det Mors Dag?
I mange lande verden over fejrer man Mors Dag – en dag, hvor man hylder mødrenes indsats. I Danmark finder Mors Dag altid sted den 2. søndag i maj. I 2024 falder Mors Dag søndag den 12. maj.
Mangler du en gave til Mors Dag? Se tre forskellige gaver, som tre mødre ude i verden får, hvis du giver din mor en gave gennem Folkekirkens Nødhjælp.
Selvom de tre kvinder befinder sig langt fra hinanden geografisk, har de alligevel en fælles historie: de kæmper for deres børns fremtid.
1) En køkkenhave vendte op og ned på Reginas liv

Mød 36-årige Regina Ewoi Eloto, der bor i den lille landsby Naotin i det nordlige Kenya. Sammen med sin mand Charles, deres fem børn og Reginas yngre søster, bor familien bor i et område, der er hårdt ramt af klimaforandringer.
Tidligere kunne Regina planlægge høsten efter regnsæsonen, der kom regelmæssigt. Men pludselig var det umuligt at planlægge. Nogle år regner det ikke nok – eller slet ikke – mens det i nogle perioder regner så meget, at marker og husdyr i landsbyen bliver skyllet væk af pludselige oversvømmelser.
Reginas familie lever derfor et ekstremt sårbart liv i klimaforandringernes frontlinje.
Men i august 2019 fik Regina en køkkenhave af Folkekirkens Nødhjælp, og siden har den fuldstændig forandret hele familiens liv.
Meget har forandret sig. Vi spiser tre måltider om dagen, og vi går ikke i seng på tom mave.Regina Ewoi Eloto, modtog i 2019 en køkkenhave
Hjælp kvinder som Regina med at passe på sin familie ved at give din mor en gave med mening til Mors Dag.
2) Kyllingefarm gav Lucy en fast indkomst

Lucy og hendes mand levede en usikker tilværelse de første mange år som ny familie. I de år var området ramt at tørke, og i flere perioder kæmpede familien med at få mad nok på bordet.
Familien ejede en lille køkkenhave og et par køer og får, men ingen af delene gav meget overskud, og mange gange måtte de sende børnene sultne i seng.
Lucy blev en del af Folkekirkens Nødhjælps kyllingeprojekt. Her fik hun undervisning i, hvordan man opdrætter og sælger kyllinger med fortjeneste.
Kyllingefarmen har gjort en verden til forskel for Lucy og hendes familie. Nu sælger hun mellem 50 og 100 kyllinger på markedet om året. De penge, hun tjener, er nok til at sende hendes otte børn, to børnebørn og fire svigerbørn i skole.
Vil du hjælpe kvinder rundt om i verden til at starte deres egen kyllingefarm? Så giv fem kyllinger i gave til Mors Dag.
3) Grace blev forladt af sin mand – men så kom geden Mary

Den 50-årige mor og bedstemor har i mange år kæmpet for at få mad nok til familien. Ofte måtte hun sende børnene sultne i seng. Grace Peto blev forladt af sin mand for 14 år siden, lige som hun havde født parrets ottende barn.
Siden dengang har hun alene skulle sørge for familien.
Familien havde få høns og geder, men gederne gav næsten ingen kid og meget lidt mælk, og dyrene blev ofte syge. Men så fik Grace geden Mary gennem Folkekirkens Nødhjælp, som både er en mere robust og større race. Mary har formeret sig med de gamle geder, så i dag har Grace Peto en stærk gedeflok, som alle giver masser af kid og god gedemælk.
I dag kan Grace brødføde sin familie og sende alle sine børn i skole, fordi hun modtog geden Mary. Vil du sikre mad på bordet for en hel familie? Giv en gave med mening til Mors Dag.
Vi har mange flere gode gave! Se alle gaver her