Denne tekst er skrevet af en nuværende menneskerettighedsobservatør i Palæstina og Israel. Indtil hun er hjemme i Danmark igen, optræder hun anonymt. Her kan du læse et af de nyhedsbreve, hun skriver, mens hun er afsted.
Vil du have besøg af en tidligere menneskerettighedsobservatør?
Du kan booke et foredrag med en tidligere menneskerettighedsobservatør. Henvend dig til Sarah Ziethen på sazi@dca.dk og hør mere.
Palæstinensernes situation forværres hurtigt
Jeg har været i Palæstina i omkring to uger. Jeg skal bo i Betlehem det næste stykke tid.
Selvom jeg har været her kort tid, har jeg allerede været vidne til, at situationen for palæstinenserne forværres hurtigt. Flere landsbyer hærges dagligt af angreb fra både bosættere og soldater.
Forleden dag besøgte jeg en familie i en lille landsby uden for Betlehem. Siden den 7. oktober har alle veje undtagen én enkelt været lukket for indbyggerne.
Denne vej bliver også brugt af bosættere til at komme hen til den nærmeste bosættelse. Det udgør en stor risiko for indbyggerne i landsbyen, da bosætterne chikanerer og går med våben. Dette er en strategi fra den israelske regering for at gøre livet for palæstinensere så svært som muligt.
Truslen fra bosættere
Familien har tidligere boet i ørkenen og levet af deres får, så de kunne sælge ost og yoghurt. Nu er familien bange for at tage deres får ud at græsse. Bosætterne kan komme hvert øjeblik og true med at tage dyrene fra dem eller endda skyde dyrene.
Familien bor et i et telt. Da jeg besøger dem, serverer de kaffe og juice. Solen skinner, og det blæser ind af teltdugen. I teltet er der et jordstampet gulv og en madras på gulvet. Ved siden af teltet er der et lille halvtag, hvor familien har nogle høns, geder, får og en hest.
Under besøget leger jeg og taler med børnene i familien. Selvom jeg ikke kan arabisk, kan vi tegne sammen, lave hjerter til hinanden – og de fletter mit hår. En pige siger til mig ”I love you”. Det er utroligt hvor meget man kan sige med få ord.
I februar blev familien angrebet af 60 bosættere, som drev dem ud af deres hus. Bosætterne kom med kæppe og våben. De ødelagde huset og stjæl 50 af familiens får. Da familien klagede hos det israelske politi, skete der ingenting.
Ingen beskyttelse for palæstinenserne
Nu bor familien inde i en landsby og de er ved at bygge et nyt hus, hvor familiens fem børn skal bo. Familien er blot én blandt mange, som er blevet fordrevet fra hus og hjem.
I ørkenen boede sammen med elleve andre familier, men siden bosætterne kom og fordrev familien, er flere andre taget væk, fordi det var for farligt. Når familien ringer til det israelske politi eller militær, har de ikke fået svar.
I praksis er der ingen beskyttelse for palæstinenserne i landsbyen. Den økonomiske situation er også blevet værre, fordi det er umuligt at dyrke familiens land, som de ellers har papir på.
Militæret støtter chikanen
Chikanen og volden fra bosætterne har stået på i mange år. Dog fortæller familien, at bosætterne siden d. 7. oktober er blevet mere aggresive end før og angriber landsbyens huse og indbyggerne – selv ældre kvinder på 70 år.
Siden krigens begyndelse har udlændinge eller humanitære organisationer ikke været til stede. Familien oplever, at når der ikke er organisationer, som kommer og rapporterer om situationen, bliver bosætterne mere radikale og aggressive.
Læs også: Vestbredden frygter at blive det næste Gaza
Under vores besøg fortæller familien, at bosætterne samler sig i større bander og hærger landsbyer. Bosætterne bliver støttet og ledsaget af militæret, og militæret beskytter bosætterne, når de angriber palæstinensere. Bosætterne går straffrie fra deres vold og hærgen.
En af familiens slægtninge er for nyligt blevet angrebet af 40 voldelige bosættere, som kom med våben, kæppe og hunde til hans hus. Han blev efterfølgende anholdt af militæret og kidnappet til bosættelse, hvor han blev sat i håndjern og fik bind for øjnene.
Militærlov på Vestbredden fratager palæstinenserne civile rettigheder
På Vestbredden gælder der ikke civillov, men i stedet militærlov på grund af den militære besættelse af Vestbredden.
Militærloven betyder, at palæstinensere ikke har grundlæggende civile rettigheder, de bliver overvåget, der er permanent tilstedeværelse af militær ved checkpoints, begrænset bevægelses- og forsamlingsmuligheder og manglende ytringsfrihed.
Dystre fremtidsudsigter
Jeg oplever efter de få uger på Vestbredden, at volden fra bosættere eskalerer dag for dag. Familien fortæller os, at ingen kan stoppe dem.
Det er svært for familierne at blive boende, når de fordrives fra deres huse, når de er bange for deres børns sikkerhed, og når de ikke har økonomiske muligheder. Denne fordrivelse af palæstinenserne gør det muligt for bosættere at rykke ind i palæstinensernes huse og udvide de ulovlige bosættelser.
Når vi spørger familien om, hvordan de ser på fremtiden, siger de, at fremtiden er dårlig og sort.
Jeg kan ikke andet end at frygte det samme.
