Hvem?
FDF er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med mere end 300 lokale kredse fordelt i hele Danmark. Aktiviteterne i FDF er mangfoldige og kan variere fra den ene lokale kreds til den anden, men leg, friluftsliv og musik vil mange steder være i centrum.
I FDF får børn og unge store oplevelser og udvikler stærke sociale kompetencer og mærker. I fællesskabet med andre møder de trygge rammer til at udfordre sig selv og kigge nysgerrigt på verden omkring os.
FDFs ambition er at give børn og unge et ståsted at møde verden fra. Det ståsted, som man får med sig i FDF, er baseret på relationer, tro, leg og samfundsengagement. Kristendommen er FDFs udgangspunkt og dét, som sætter FDFere i sammenhæng med andre mennesker.
Du kan læse mere om FDF på www.fdf.dk
Hvad?
Partnerskabet mellem Folkekirkens Nødhjælp og FDF tager afsæt i vores fælles værdigrundlag, der hviler på et kristent menneskesyn med respekt for alle menneskers lige værd.
Hvert år arbejder vi sammen om at skabe engagement og deltagelse blandt børn, unge og voksne i FDF i Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling den anden søndag i marts. Dermed får børn, unge og voksne med tilknytning til FDF mulighed for at engagere sig lokalt med et globalt udsyn.
Klimakomfur: luft til livet – for alle
Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med Eventyrsport, FDF og KFUM-Spejderne om at udbrede klimakomfurer i Kenya. Lokalt drives projektet af Mwangaza Light, en kirkelig socialøkonomisk organisation, der arbejder gennem lokale kirker.
Hvor hvert klimakomfur, der sælges i Eventyrsport, går 100 kr. til Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med Mwangaza Light.
Bliv klogere på samarbejdet om klimakomfurer her: Klimakomfur