Appelsiner i Wefood butik

Madspild

En tredjedel af al mad produceret på verdensplan ender i skraldespanden. Samtidig sulter 800 millioner mennesker verden over. Det kan vi gøre noget ved.


Madspild er et kæmpe problem

Hvert år smider danskerne mere end 700.000 tons mad ud. Det svarer til, at hver femte indkøbsvogn ender direkte i skraldespanden. Det skader både pengepungen og klimaet.

Samtidig sulter flere end 800 millioner mennesker på verdensplan. Det er en meningsløs ubalance mellem overflod og mangel.

I 2016 åbnede Wefood – Danmarks første butik, der sælger overskudvarer. Sidenhen er det blevet til flere succesfulde Wefood-butikker i København og forskellige steder i Jylland. I 2020 solgte de mere end 353 ton mad, som ellers var blevet smidt ud.

Vi kalder det et win-win-win koncept: Wefood mindsker madspild, du køber varer, som intet fejler til en fordelagtig pris, og overskuddet går til mennesker i nød.


Bekæmp madspild

3 madspildsplakater til download
Få flotte plakater med tips

Vil du have en pæn plakat til køleskabet og samtidig hjælpe klimaet ved at handle efter sæson?
Plakaterne husker dig på, hvornår der er sæson for hvilke grøntsager og frugter og giver dig tips til at bekæmpe madspild.

Download
© Andreas Bro
Bliv frivillig i Wefood

Vær med til at bekæmpe madspild og hjælp samtidig verdens fattigste!
Som frivillig i Wefood gør du ikke kun en forskel for at mindske madspild i Danmark og bekæmpe sult i verden.
Du får også erhvervserfaring, der kan styrke dit CV og forbedre dine jobmuligheder.
Wefood er en butik under Folkekirkens Nødhjælp, som sælger overskudsvarer og giver overskuddet til mennesker i nød.

Læs mere
Red maden – Kogebog i samarbejde med Jesper Volmer

I Danmark smider en gennemsnitlig familie 20% af deres indkøb ud. Samtidig sulter 821 millioner mennesker verden over. Det vil sige, at hver femte indkøbskurv, vi fylder i et dansk supermarked, ender i skraldespanden, mens 1 ud af 10 mennesker i verden ikke får nok at spise.
Sammen med kokken Jesper Vollmer har vi lavet e-bog ‘Red maden’.

Download e-bog

Opskrifter der bekæmper madspild