Du er skaberen af din egen tilværelse. Sådan står der skrevet med håndskrift på en lyserød seddel, der hænger på væggen i Rismati Chaudharys køkken i Kanchanpur-regionen i det vestlige Nepal. Når man ser hende stå i vand til livet og fange fisk dagen lang, er man ikke i tvivl om, at det er et mantra, Rismati lever efter.
Rismati tilhører det traditionsbundne Tharu samfund, hvor de fleste kvinder bruger dagen på madlavning, rengøring og børnepasning. Men ikke Rismati. Hun er forkvinde i Kopila Fish-farming Group. En titel hun selv har erhvervet sig, fordi hun på eget initiativ har sat gang i at opdrætte fisk i en nærlæggende sø og indvilliget landsbyens kvinder i projektet.
Regnen skyller livsgrundlaget væk
Der er brug for initiativrige kvinder som Rismati i et område som Kanchanpur. Og i det hele taget i et land som Nepal. Landet er nemlig et af de steder i verden, hvor lokalbefolkninger er hårdest ramt af klimaforandringer.
Nepaleserne har traditionelt levet i harmoni med vejrfænomener som monsunregnen. Den voldsomme regn er ikke et nyt fænomen, men et fænomen der bliver mere uforudsigeligt i takt med, at klimaforandringerne tager til i styrke.
Regnskyllene kommer på halvt så mange dage som tidligere, mens nedbørsmængden er den samme. Derfor er regnskyllene ekstremt kraftige og skaber ofte oversvømmelser.
Et andet klimaproblem er, at tidspunktet for regnsæsonerne bliver sværere at forudsige. Tidligere har regnperioderne altid ligget på den samme tid på året, men nu ved nepaleserne ikke længere, hvornår regnen kommer. Det gør det næsten umuligt at dyrke for eksempel ris, som er den mest udbredte afgrøde i landet.
Nepalesernes livsgrundlag er baseret på landbrug. Og de uforudsigelige regnskyl, der lægger marker under vand, er skyld i at mange familier mister deres levebrød.
Fiskeopdræt giver håb
I takt med ændrede vejrforhold må nepaleserne finde nye måder at overleve og tjene penge på.
Det gjorde Rismati også. Trods manglende viden om fiskeopdræt, kastede hun sig ud i en ny beskæftigelse, fordi hun så potentiale i en nærliggende sø.
Vil du være med til at give klimahjælp hver dag – året rundt? Se hvordan lige her
”Jeg har ingen erfaring med at opdrætte fisk, men jeg så for mig, at jeg sammen med de andre kvinder kunne skabe en god indtægtskilde ved at benytte søen til fiskeopdræt,” fortæller hun.
Rismati samlede i fællesskab med lokalsamfundets kvinder sammen til at investere i unge fisk og fiskefoder. De skaffede sig også brændstofdrevne vandpumper, så de kunne holde vandstanden på den korrekte mængde.
I store rundkredse og med fast greb i de store fintmaskede net, var kvinderne blevet i stand til at indfange fiskene.
Der skulle dog ikke gå længe før kvindernes gå-på-mod og hårde arbejde ikke var nok til at betale de høje omkostninger, som eksempelvis benzindrevne vandpumper, har.
Solceller holder udgifter i nul
Rismati endte dog ikke med at opgive sit livsværk på grund af de høje omkostninger. Folkekirkens Nødhjælp har nemlig doneret et solenergisystem til Kopila Fish-Farming Group.
Det betyder, at de høje udgifter til benzindrevne vandpumper er sparet væk. Energien kommer nu direkte fra solen.
“Der er ingen regninger til elektricitet, udgifter til benzin og ingen skadelige gasser,” fortæller Rismati begejstret.
Når forkvinden ikke står i vand til livet og fylder nettet med fisk, plukker hun tomater og andre grøntsager, som dyrkes på de omkringliggende marker.
Rismati, og den resterende lokalbefolkning, har nemlig også anvendt solenergisystemet til andre formål end fiskeopdræt. Solcellerne har sikret dem en bedre produktion af grøntsager, fordi det anvendes som energikilde i et vandreguleringssystem, der giver afgrøderne den rette mængde vand, så de kan vokse som de skal.
Ydermere står grøntsagerne nu i læ for regn og blæst. Folkekirkens Nødhjælp har nemlig sørget for også at bygge en overdækning til grøntsagerne.
De råhvide tykke stykker stof, der nu hænger som et beskyttende tæppe over grøntsagerne, sørger også for, at sulte fugle og insekter ikke lader sig friste og æder af de afgrøder, som Rismati og den resterende lokalbefolkning skal sælge og leve af.
“Havde vi skulle dyrke grøntsager uden den overdækning, som Folkekirkens Nødhjælp har bygget, så ville grøntsagerne ikke kunne overleve klimaet” fortæller Rismati.
Temperaturen kan også være en udfordring i dyrkningen af grøntsager, men med overdækningen kan de vokse i den optimale temperatur.
Nyt indkomstgrundlag indfrier drømme
Det spås, at Nepal over de næste årtier vil opleve flere tørkedage, større udsving i monsunregnen og temperaturstigninger på mellem 1,6 og 2,2 grader.
Solenergisystemet og overdækningen til grøntsager, sikrer altså, at Rismati og resten af kvinderne fra Kopila Fish-farming Group i fremtiden kan opdrætte fisk og dyrke grøntsager. Endda på en mere klimavenlig måde, fordi al elektricitet nu udelukkende kommer fra solen.
”Nu ved jeg, at mine børn ikke kommer til at lide, ligesom jeg har gjort,” siger Rismati.
En mere sikker indkomst hjælper hende nemlig til at sørge for sine børns fremtid.
“Hvis jeg kan opfostre mine børn godt og give dem en uddannelse, er min drøm gået i opfyldelse,” fortæller Rismati med et ydmygt smil og stolthed i stemmen.
