Merete Beck nåede lige at snuse til tilværelsen som efterlønner i et enkelt døgn, inden hun blev genbrugsfrivillig. Trods mange års hårdt fysisk arbejde, havde hun ikke i sinde at smække benene op.
”Jeg er ikke ret god til det med at være hjemme. Så hellere bruge min tid på noget, der tjener penge ind til et godt formål,” siger hun.
Det er nu fem år siden, at 66-årige Merete havde sin første arbejdsdag i genbrugsbutikken i Algade 61 i Middelfart. Et arbejde, der skulle vise sig at blive noget af en personlig rejse.
Havde aldrig troet hun ville blive den, som andre lyttede til
Efter godt et år som frivillig overtog Merete i 2017 nemlig rollen som butiksleder.
”Da jeg startede som frivillig, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forudset, at jeg ville blive den, som andre lyttede til. Som fabriksarbejder har jeg haft den omvendte rolle, hvor jeg er blevet forklaret det nødvendige og så gjort det om og om igen.”
Dengang var det nemt for Merete at gemme sig i mængden. Og sociale arrangementer sneg hun sig helst udenom.
”Hvis der ikke var noget at stå op til, så ville nøglen i min hoveddør blive drejet en omgang mere for hver måned, der ville gå,” fortæller hun.
Men da hun blev butiksleder, kunne hun ikke gemme sig mere.
”Jeg brugte 4-5 timer for mig selv i butikken en søndag eftermiddag, fordi jeg følte trang til at forberede mig på mit første medarbejdermøde. Og jeg har nok aldrig været så nervøs i hele mit liv,” fortæller hun.
Men Merete havde intet at være nervøs over. Mødet gik godt.
Tør springe ud i nye ting
Selvom Merete har lederrollen, er det vigtigt for hende, at alle frivillige er lige og bliver hørt. Derfor praler Merete heller ikke om de succeser, hun har som frivillig. Men ros fra både kunder og kollegaer, er det der har medvirket til, at hun i dag tør springe ud i nye ting.
”Jeg har lært, at jeg har lov til at være menneske og bruge mig selv og mine ideer til noget meningsfuldt. Selv mine børn kan mærke, at jeg har forandret mig. I dag har jeg nemmere ved at tale med dem, fordi jeg ikke længere er så tilbageholdende. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle slutte mit arbejdsliv med at føle mig værdsat og gøre en forskel,” siger Merete, mens der breder sig et stolt smil på hendes ansigt.
