Er det rigtigt, du er 86 år?
Det spørgsmål fik Børge Juul Andersen stillet for et par år siden, da han var godt i færd med at renovere endnu en af Folkekirkens Nødhjælps mange genbrugsbutikker.
”Ja, det kan jeg jo ikke løbe fra,” lød svaret fra Børge til de genbrugsfrivillige. I dag er den pensionerede snedker fyldt 88 år. Han har stadig en aktiv hverdag og et helbred i god behold.
Fra han og konens dagligstue i hjemmet i Kjellerup, fortsætter Børge anekdoten fra genbrugsbutikken:
”Jeg tænkte jo ikke over, at jeg bare rejste mig op uden besvær og uden hjælp, da jeg havde gjort arbejdet på gulvet færdigt. Men det havde damerne i butikken ikke set nogen i min alder gøre.”
”Jeg gjorde jo bare sådan her,” siger Børge imens han springer op fra sofaen, sætter sig ned på knæene og ubesværet springer tilbage på begge fødder for at illustrere, hvad der fik damerne til at måbe.
Se også: Find tøjcontainer eller genbrugsbutik nær dig
Mange års frivilligt arbejde
Børger sætter sig i sofaen igen. Han læner sig frem og rækker ud efter et hvidt A4-papir, der ligger på sofabordet. ’Om forandringer og nye butikker’ står der på det. Papiret opremser linje efter linje 59 af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker. Det er nemlig antallet af butikker, han som frivillig alt-mulig-mand og håndværker siden 2007 har været med til at give en kærlig hånd eller istandsætte før åbning.
Når Børge lader blikket vandre ned over linjerne på papiret, der sort på hvidt dokumenterer 13 års frivilligt arbejde, er det et fornøjet smil, der træder frem i ansigtet på ham. Det kommer sig af, at papiret også lister navnene på de kollegaer, som Børge har rejst rundt med på de jyske og fynske landeveje. Kollegaer, som Børge stadig den dag i dag kan fortælle mindeværdige anekdoter om. For gode stunder er der mange af.
”Vi havde en tradition med at spille kort sammen om aftenen, når vi var flere kollegaer samlet og afsted på tur,” fortæller Børge, imens hans blik falder på en vilkårlig genstand i dagligstuen, som om han ser kollegaerne og de hyggelige aftener blive genafspillet for sit indre.
”Jeg prøvede dog gerne at snige mig uden om, fordi jeg altid taber, når jeg spiller,” griner han.
En viljestærk og idérig herre
De mindeværdige ture med gode kollegaer havde Børge formentlig ikke erhvervet sig, hvis ikke han selv havde insisteret på det.
Tilbage i 2007 passerede Børge nemlig af flere omgange den genbrugsbutik, som Folkekirkens Nødhjælp driver i Kjellerup, imens han alle gange tænkte, at butiksvinduerne godt kunne trænge til en opfrisker. Det blik kommer sig af, at han for at få lov at bo hjemme i sin læretid måtte give en hånd med, når butiksvinduerne i forældrenes manufakturforretning skulle dekoreres. En dag i Kjellerup, årtier efter tjansen i manufakturforretningen, kunne han ikke dy sig for at trække på den erfaring.
“Jeg tænkte, nu går jeg katme ind og spørger, om de ikke har brug for hjælp til at pynte de vinduer,” fortæller Børge med sin lunefulde jyske dialekt.
Og det gjorde han.
Med en fod inde over dørtærsklen, kunne Børge heller ikke nære sig for også lige at pointere, at butikkens facadeskilt ”så forfærdeligt ud”.
Der blev lyttet og Bent Ole, der skulle vise sig at blive Børges overordnede kollega og gode ven, fik med Børges hjælp udskiftet skiltet.
”Han kunne nok godt se, at mig ville han ikke sådan lige slippe af med,” fortæller Børge fornøjet.
Samme dag blev han ansat i Folkekirkens Nødhjælp.
Masser af minder og gode grin
”Skal jeg fortælle en bitte historien mere?” spørger Børge med en ganske kort vejrtrækningspause mellem spørgsmålet og den anekdote, der kommer.
Anekdoten handler endnu en gang om en af de mange landevejsture, som Børge har været på i selskab med sin gode makker.
”Jeg har sjældent haft det så sjovt, som da Bent Ole og jeg lå og skraldgrinede i hver vores hjørne af et komplet rosafarvet bed-and-breakfast værelse i Hobro.”
”Tænk sig, at sådan to mandfolk som os skulle ligge der, som var det en romantisk ferie, vi var på,” fortæller Børge, imens han endnu engang griner og denne gang på en sådan måde, at hans øjnene bliver våde i kanten.
”Der skal jo være noget sjov. Og det har der sandelig også været møj af,” lyder det fra Børge.
Vil ikke kede sig
Formelt set er Børge ikke længere frivillig i Folkekirkens Nødhjælp. Han valgte at stoppe i 2020. Men virkeligheden er dog, at han stadigvæk lader sig overtale, når hans tidligere kollegaer fra butikken i Kjellerup ringer og har brug for hjælp til at få strammet et bordben eller få skåret en plade til en hylde.
Det giver Børge en undskyldning for at trække ned i sit snedkerunivers, der som et Narnia-univers skjuler sig under trappen i husets kælderetage. Her gemmer der sig alverdens stemmejern, save og høvle og alt sammen i en sådan orden, at enhver håndværker ville falde bagover af bare misundelse.
”Ligesom landmændene går ud og siger godnat til deres dyr, inden de går til ro, stikker jeg hovedet herind for at se, om alt er på plads,” fortæller Børge.
For kede sig, det skal nødigt ske.
”At vågne op om morgenen og ikke vide, hvad man skal foretage sig, nej, det er ikke rart da,” siger Børge.
Derfor hjælper den lunefulde snedker stadigvæk til der, hvor der er brug for det.
Og han har da heller ikke helt sluttet fred med, at landevejseventyret er fortid.
”Det havde jo været pænt lige at runde 60 butikker,” lyder det med et glimt i øjet fra 88-årige Børge.
