Støt

Om NU

©Christian Nesgaard

Om Nødhjælpens Ungdom

Nødhjælpens Ungdom engagerer unge til fordel for en mere retfærdig verden. Gennem kreative kampagner, sjove aktiviteter og politiske netværk tilbyder vi handlemuligheder for enhver smag - alle skal kunne være med!

Vores målgruppe er unge i alderen 15 - 30 år, og vores aktiviteter henvender sig til efterskole- og højskoleelever samt en bred gruppe af unge i større byer. Vi holder til i henholdsvis Odense, Århus og København, hvor lokalgrupper mødes jævnligt - men mange frivillige er aktive i landsdækkende projektgrupper og udvalg.

Samtidig er vi en del af Changemaker International, en samling af ungdomsorganisationer med relation til ACT-Alliancen. I Changemaker samarbejder vi med andre unge om både kampagner og politik på tværs af Europa, Afrika og Asien ud fra fælles mål om at fremme global retfærdighed.

Se vedtægter for Nødhjælpens Ungdom.

Nødhjælpens Ungdom er Folkekirkens Nødhjælps ungdomsorganisation, og overskuddet fra vores events går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.