Bosættelserne er en barriere for fred.
Et forbud mod handel med bosættervarer bringer os et skridt nærmere en retfærdig løsning.
Handlen holder bosættelserne i gang
Israelske bosættelser på Vestbredden er ulovlige efter international ret, og ifølge FN har bosættervolden aldrig været højere.
Familier fordrives fra deres jord, hele landsbyer tømmes og olivenhøsten bliver brændt.
Samtidig vokser bosættelserne hurtigere end nogensinde. Nye boliger, veje, checkpoints og barrierer skærer Vestbredden op i isolerede enklaver.
Bosættelserne er også en økonomi, som er helt afhængig af at kunne sælge sine varer – også i Danmark.
Så længe handlen er tilladt, er den med til at holde volden og væksten i bosættelserne i gang.
Vestbredden i tal
1600+ bosætterangreb med palæstinensiske ofre eller skader på ejendom i 2026.
42.000 palæstinensere fordrevet siden januar 2025 – heraf knap 16.000 børn.
6,7 angreb om dagen i gennemsnit i 2026 – mod fem om dagen i 2025.
2,6 mia. kr. i varer fra bosættelserne importeret til EU om året, 2021–2025.
Andre lande går forrest
I EU er forhandlingerne gået i stå. Derfor har flere europæiske lande valgt at gå foran med nationale forbud.
I september skrev Danmark under på at begrænse handlen med bosættelserne.
Nu er det tid til, at Danmark tager det næste skridt og forbyder handel med ulovlige bosættelser.
- Spanien: Lovgivningen er på plads, og grænsekontrollen er strammet.
- Holland: Regeringen besluttede i maj 2026 at forbyde handel med bosættelser.
- Irland: Regeringen har vedtaget lovgivning om importforbud. Det samme har Belgien.
- Frankrig: Har varslet et importforbud sammen med Storbritannien og Canada.
Spørgsmål og svar
Hvorfor engagerer en nødhjælpsorganisation sig i handelspolitik?
Folkekirkens Nødhjælp har i årtier arbejdet sammen med palæstinensiske og israelske partnere på Vestbredden.
Vi har med egne øjne set, hvordan bosættelserne og bosættervolden i stigende grad fordriver familier, ødelægger marker og brønde og afskærer landsbyer fra jord, vand og markeder.
Hvorfor laver i denne kampagne netop nu?
Fordi reel forandring er muligt lige nu.
Et EU-forbud ikke kommer til at ske foreløbigt.
Derfor har flere og flere lande selv taget skridtet: Spanien, Holland og Irland har indført forbud, Belgien har besluttet et, og Storbritannien, Frankrig, Canada og Norge er på vej.
Flere ting gør det afgørende at reagerer nu:
– Bosættelserne udvides hurtigere end nogensinde, og FN registrerer flere bosætterangreb i 2026 end i noget tidligere år.
– Israel havde valg 27. oktober, og et dansk forbud vil sende et tydeligt signal til den kommende israelske regering om, at bosættelserne har en pris.
– Endelig har de andre lande vist, at det rent faktisk kan lade sig gøre, uden at EU-Kommissionen griber ind.
Hvad vil et dansk forbud betyde?
Et dansk forbud vil betyde, at det bliver ulovligt at importere og sælge varer, der er produceret i de israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.
Det gælder fx frugt, grønt, dadler, krydderurter, vin og kosmetik.
Varer fra Israel inden for grænserne fra før 1967 er ikke omfattet.
EU skelner allerede i dag mellem varer fra bosættelserne, som ikke får den toldfrihed, som varer fra Israel gør.
Forbuddet retter sig altså mod bosættelserne – ikke mod Israel.
Er det en opfordring til at boykotte Israel?
Nej. Forbuddet gælder kun varer fra bosættelserne i de besatte områder – ikke varer fra Israel. Det er den samme skelnen, som EU, FN og Danmark har lagt til grund i mange år.
Vil et forbud have nogen effekt?
Danmark er et lille marked, og varer fra bosættelserne udgør kun en lille del af Israels eksport.
Alligevel gør et forbud en forskel på tre måder:
– Danmark stopper med at bidrage økonomisk til bosættelserne.
– Danmark bliver en del af en voksende gruppe lande, og hvert nyt land øger presset for en fælles europæisk løsning og på israelsk bosættelsespolitik i det hele taget.
– Det sender et klart signal: Israels skarpe reaktioner på de hollandske og britiske forbud viser, at de bliver taget alvorligt.
Kan Danmark gøre det alene?
Ja. Handelspolitik er som udgangspunkt EU’s område, men EU-retten giver medlemslandene mulighed for at indføre importrestriktioner.
Spanien, Holland og Irland har allerede indført nationale forbud, og Belgien har besluttet et.
En fælles EU-løsning ville være stærkest, men EU-landene er uenige, og et dansk forbud kan være med til at skubbe EU i den rigtige retning.
Hvad mener den danske regering?
Regeringen er enig i, at bosættelserne er ulovlige, og at handlen med dem bør begrænses. Men de vil indtil videre gøre det gennem EU.
Stopper et forbud alle bosættervarer?
Ikke nødvendigvis. Derfor skal et forbud følges op af effektiv kontrol og krav om korrekt mærkning af varerne.
Til gengæld gør et forbud det klart, at handlen med bosættelserne ikke er acceptabel, og det giver myndighederne et redskab til at slå ned på den og investere de tilstrækkelige ressourcer, der skal til for at føre den nødvendige kontrol.
Er bosættelserne overhovedet ulovlige?
Ja, det er den klare internationale linje.
FN’s Sikkerhedsråd har slået fast, at bosættelserne strider mod international ret, og Den Internationale Domstol (ICJ) gentog det i en rådgivende udtalelse i juli 2024.
Domstolen pegede også på, at andre lande bør undgå handel og investeringer, der hjælper med at opretholde den ulovlige situation.
Det er også officiel dansk og EU politik, at bosættelserne er ulovlige.