Som en del af det økumeniske ledsagerprogram i Palæstina og Israel i næsten halvanden måned nu, har jeg haft mulighed for at se det liv og de strabadser, mennesker står over for i Østjerusalem og dets omgivelser under besættelsen og truslen fra israelske bosættere. De mennesker, jeg har mødt, har givet udtryk for deres syn på situationen lige fra desperation til forsigtig optimisme.
Som EAer (økumenisk ledsager) mødes jeg med lokalsamfundene og lytter til deres historier, og om nødvendigt rapporterer jeg humanitær lov- og menneskerettighedskrænkelser. I sidste ende skal disse bestræbelser bidrage til at forbedre livet og sikre rettighederne for dem, der bor her.
Østjerusalem og den gamle by
Mit team er baseret i Østjerusalem, og det betyder, at meget af min tid bliver brugt i den gamle by i Jerusalem. På dette sted er der samfund fra hele verden, og det er traditionelt opdelt i fire kvarterer: det jødiske kvarter, det kristne kvarter, det muslimske kvarter og det armenske kvarter. Her lever de tre abrahamitiske religioner side om side, men ikke altid i fred. Når du går rundt i byen, vil du bemærke kontrolposter, hvor israelske sikkerhedsstyrker er stationeret, især omkring indgangene til al-Aqsa-moskeen, hvor muslimerne tror, at profeten Muhammed fløj til himlen, og hvor muslimerne i Østjerusalem samles for at bede, især om fredagen og lørdagen.
Al-Aqsa
Disse to dage er de vigtigste for os som EA’er at være til stede, selvom vores tilstedeværelse i sig selv er ikke nok til at forhindre israelske styrker i at krænke palæstinensernes menneskerettigheder. Det er ikke længere sikkert for en EA’er at bære de genkendelige veste, da vores tilstedeværelse fastholder det internationale samfunds blik på situationen. Vi risikerer at blive eskorteret ud af den Gamle By, så vi holder os på afstand, men så tæt på at vi kan overvåge indgangene for at rapportere eventuelle menneskerettighedsovertrædelser, vi er vidne til. De israelske styrker udfører hyppige ID-tjek og taske- og kropsvisitationer, og mange palæstinensere bliver nægtet adgang til deres hellige sted. Det lyder måske ikke så voldsomt, men det er i strid med menneskerettighederne at kropsvisitere uden grund. Adgang til at udøve sin religion er også en ret under humanitær lov.
Det armenske kvarter
Et andet område, som er under pres fra bosættere, er det armenske kvarter. Jeg mødtes med den lokale kontakt og andre for at lytte til deres situation, historier og den seneste udvikling. Samfundet i det armenske kvarter er i en situation, hvor patriarken for den armenske kirke i den gamle by er blevet presset til at indgå en lejeaftale med et israelsk firma. De vil bruge et stort område af det armenske kvarter til at bygge et hotelområde. Samfundet hørte om denne fremprovokerede aftale og gennemgår nu en retssag, som de håber vil blive løst i slutningen af året. Fællesskabet i bydelen har en klar strategi i forbindelse med retssagen, som er baseret på en stor medietilstedeværelse – de er til stede på sider som facebook og Instagram som SavetheArq og giver interviews i nyhedsmedier.
Bosættervold og husnedrivninger
Ikke kun i Østjerusalem, men også rundt omkring på Vestbredden i de forskellige beduinsamfund, har jeg været vidne til den hårde situation, som mange samfund står over for. Overalt er folk i fare for at få deres hjem ødelagt på grund af manglende og uopnåelige tilladelser fra det israelske samfund. Et beduinsamfund var i fare for at få den lokale skole ødelagt. Vi fik at vide, at bosættere havde truet med at rive skolen ned for børn, da den alligevel ikke var i brug – det var i skoleferien, så de blev tvunget til at åbne en sommerskole, som er afhængig af ekstern økonomisk hjælp udefra. Det er yderligere et problem, for mange organisationer har fokuseret deres bistand på at hjælpe i Gaza.
Palæstinenserne ser samtidigt deres lokalsamfund truet af den bosætterinfrastruktur, der afskærer dem fra resten af Vestbredden, såsom veje og motorveje udelukkende for bosættere. De har ikke mulighed for at krydse disse ret mange steder og bliver således rent praktisk spærret inde i relativt små områder. De adskilles de fra de andre palæstinensiske byer og lokalsamfundets sociale og praktiske opgaver, lægehjælp, retshjælp og handel. Bosættelserne er strategisk bygget op så de begrænser palæstinensernes muligheder for bevægelse og for beduinerne særligt græsning af deres dyr.