Mandag den 9. september var første skoledag efter sommerferien på Vestbredden. Børnene kom til skole med nye skoletasker på ryggen, sløjfer i håret og nystrøgede skoleuniformer. Et rørende syn, som vi kender det fra Danmark i begyndelsen af august. Men mange børn blev desværre ikke modtaget af deres lærer, da et stort antal veje blev spærret denne dag, så lærerne blev forhindret i at nå frem til skolen og modtage deres nye elever.
I vores EA-team i Betlehem er overvågning af sikker adgang til skole en væsentlig del af vores arbejde. Fire dage om ugen kører vi ud til skoler i forskellige områder i Betlehem, før skoledagen begynder. Vi holder øje med, om der er soldater på skolerne og med deres adfærd over for børnene. Det hænder, at børnene bliver standset og udspurgt af soldaterne, og flere steder kommer soldaterne efter skoletid, men vi har heldigvis ikke oplevet, at de er kommet i skoletiden endnu. Men vi holder øje, da det skete flere gange før ferien.
Skolerne ligger alle op ad eller tæt på stærkt trafikerede veje, hvor biler og lastbiler passerer med høj fart. Ingen af de utallige vejbump, man hver dag skal kører forsigtigt over som bilist, er placeret ud for skolerne, og der er naturligvis heller ikke hverken fodgængerfelter eller trafiklys. Så små børn med store skoletasker løber for livet, når der er hul i trafikken. Nogle steder hjælper lærere og frivillige børnene, andre steder har børnene fundet ud af at gå under veje gennem de vandrør, der leder vandet under vejene om vinteren.
I Danmark kender vi til problematikken omkring farlige skoleveje, hvor børn skal cykle eller krydse svært trafikerede hovedveje. Men på Vestbredden er der endnu et væsentligt aspekt, når vi taler farlige skoleveje. For flere steder overvåger vi sving og vejstrækninger, hvor bosættere med fuldt overlæg prøver at ramme skolebørnene med bilerne eller sprøjter peberspray ud af vinduerne, når de passerer.
En af de skoler, vi kommer til, ligger op ad en bosættelse, hvor der bor en tidligere minister. Efter hans indflytning er områderne, der støder op til bosættelsen, blevet omdannet til en militær zone, hvor det er forbudt at gå. Det betyder, at børnene fra landsbyen ikke længere kan gå i skole, men skal køres i bil ad en anden rute. I øjeblikket kører en skolebus børnene til og fra skole fire dage om ugen, men der er kun én afgang, så de store børn må hver dag gå glip af de sidste timer og køre hjem, når de yngre børn får fri fra skole.
Skolerne står over for mange udfordringer: militær tilstedeværelse tæt på skolen, blokerede veje, lukkede check points, afbrydelser af elektricitet og vand og lærerstrejker, da de i perioder kun har fået udbetalt halvdelen af deres løn. Men igen og igen understreger skoleinspektørerne, at den største udfordring er sikring af skolevejene.
