Hvem?
Grøn Kirke er et økumenisk netværk af kirker, kirkegårde, organisationer og skoler med kristent værdigrundlag. Grøn Kirke tager emner som klima, biodiversitet, miljø, bæredygtighed og økonomi alvorligt ud fra et kirkeligt og teologisk synspunkt
Igennem workshops, kurser, konferencer, materialer, webinarer, samarbejder, kampagner og meget mere ønsker Grøn Kirke at inspirere og motivere, at binde sammen og skabe netværk, at skubbe til og udfordre og ikke mindst bringe håb til handling.
Læs mere om Grøn Kirke her: www.grønkirke.dk
Hvorfor?
Med partnerskabet mellem Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp ønsker vi at række ud blandt kristne kirker, skoler, foreninger og organisationer i Danmark og skabe engagement og handling for en klimamæssigt bæredygtig fremtid.
Projekter og initiativer skal således motivere Grøn Kirkes medlemmer til at handle til fordel for mennesker i nød og skabe en bedre fremtid for alle.
Hvad?
Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet sammen om en række projekter dennem tiden, f.eks. denne folder om klimapilgrimsvandring.
Lige nu arbejder vi sammen om projektet Tupo Pamoja, som betyder “vi er sammen” på swahili. Tupo Pamoja har til formål at dele økoteologiske refleksioner og praktiske erfaringer med at være grønne kirker mellem Danmark og Kenya.
En gruppe af teologer har sat sig sammen i hvert land og fået det samme tema at arbejde ud fra, nemlig “mad”. Med udgangspunkt i temaet har grupperne i Danmark og Kenya udarbejdet bønner, liturgier og refleksioner, som vi deler på tværs af landene for at lære af hinanden og inspireres af hinandens tanker og teologi.