Emil Minana og Vibeke Rasmussen poserer foran kameraet

Wefood forener generationer

Generationskløften bliver lidt mindre, når frivillige i alle aldre melder sig til Wefood-butikkernes grønne faner. Bekæmpelse af madspild er for alle.

64 år. Så mange år er der mellem den yngste på 16 og ældste frivillige på 80 år i Wefood på Nørrebro i København. Madspildskonceptet tiltrækker med andre ord en mangfoldig sammensætning – og det baner vejen for et helt særligt fællesskab.

Madspild i Danmark

I Danmark går 814.000 ton spiselige fødevarer til spilde om året.

Kilde: Miljøstyrelsen

Dét kan 32-årige Emil Minana skrive under på. Ved siden af sit arbejde er han frivillig i butikken på Nørrebro og oplever her, at alle byder ind med noget forskelligt i kampen mod madspild.

”Wefood giver mig en god og tiltrængt adspredelse i hverdagen. I forhold til salg og kommunikation har jeg meget at byde ind med, fordi jeg er uddannet journalist og har otte års erfaring fra Føtex,” siger han.

For Emil er det helt særligt at arbejde med mennesker, som han måske aldrig ville være faldet i snak med ude i den virkelige verden.

”På overfladen har de fleste af os ikke ret meget tilfælles. Men vi har alle et ønske om at bekæmpe madspild, og derfor er vi endt her sammen.”

Vil du være Wefood-frivillig og bekæmpe madspild? Læs mere her

Wefood-butikker

Wefood afhjælper madspild ved at sælge overskudsvarer. Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps internationale udviklings- og nødhjælpsarbejde.

Der er seks butikker i Danmark. Tre af dem ligger i Storkøbenhavn, én i Aarhus, én i Vejle og én i Aalborg.

Kaffe i personalerummet

En af dem, Emil kommer godt ud af det med, er Vibeke Rasmussen. Hun er 69 år, lever et travlt pensionistliv, men har, siden butikken åbnede i 2016, mindst én gang om ugen haft en frivilligtjans. Og ofte i selskab med Emil Minana.

”Jeg kunne jo være hans mor. Alligevel er han en af dem, jeg snakker allerbedst med,” siger hun og læner sig med et tænksomt blik tilbage i stolen for at mindes deres første møde.

”Vi svingede fra første øjeblik. Vi har bare samme humor.”

Deres samtaler finder ofte sted over en kande kaffe i personalerummet, hvor de finder inspiration i hinandens mange – og knap så mange – års livserfaring:

”De yngre frivillige kan byde ind med en god forståelse for Facebook, Instagram og Mobile Pay. De er bare hurtigere i hovedet, og vi har jo brug for nogen, der kan den slags,” siger Vibeke og tilføjer med et grin:

”Jeg ser jo stadigvæk gammeldags flow-tv.”

I kraft af sine 69 års livserfaring mener hun dog også, at hun kan lære de unge en ting eller to om livet – og rengøring.

”Støvsugning og gulvvask er jo ikke ligefrem deres yndlingsbeskæftigelse. Men jeg kan også finde på at fortælle dem, hvordan de kan få grøntsagerne i butikken til at fremstå bedre – og dermed sælge bedre. For eksempel ved at pille de kedelige yderste blade af salathovedet.”


Resultat for 2019:

249,8 ton mad blev reddet, hvilket gav
1.850.000 kroner
til verdens fattigeste

Resultat for 2020:

353 ton mad blev reddet, hvilket gav
2.647.000 kroner
til verdens fattigeste

Resultat for 2021:

416 ton mad blev reddet, hvilket gav
3.105.570 kroner til verdens fattigste.


Fra hakkebøffer til take-away

Salling Group er storleverandør

Wefood har flere end 50 leverandører. Butikkernes vækst skyldes især det nære samarbejde med Salling Group, der står bag Føtex, Bilka og Netto.

Salling Group har via Salling Fondene doneret 3,41 millioner kroner til åbningen af butikker i blandt andet Aalborg og Vejle.

Den allerførste Wefood-butik åbnede på Amager i København i 2016 og byggede på folkeaktier og støtte fra Fonden Roskilde Festival.

Wefood-butikken i Aarhus åbnede i 2018 med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

Flere butikker er på vej.

Generationernes forskelligheder kan ses som tidsbilleder på de perioder, de er vokset op i. Det forklarer Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og forfatter.

”Take-away og streetfood havde slet ikke vundet indpas, da den ældre generation var børn. Derfor har de en helt anden erfaring med madlavning og husholdning, og de har en god forståelse for de råvarer, der udgør ingredienserne i maden,” siger Liselotte Lyngsø, som definerer den unge generation som dem uden børn.

Dén forklaring stemmer godt med Vibekes erindringer om sin opvækst:

”Min mor ville typisk servere hakkebøffer til aftensmad for min far, lillebror og mig, og så ville min bror og jeg få en halv hakkebøf hver, mens min mor og far ville få en hel.”

”Min oplevelse er, at madlavning fyldte mere, da jeg var barn. Jeg kan også se det på mine egne børn, der ikke har taget mine spilleregler for madspild til sig i det nødvendige omfang.”

Vi skal lære af de gamle dyder

Ifølge Liselotte Lyngsø skal vi lære af de gamle dyder, hvor vi brugte alting op og delte maden. Dén ændring er heldigvis allerede ved at ske. I kølvandet på finanskrisen er der nemlig opstået en nøjsomhedstrend, som vokser. Men der skal mere til.

”Endnu flere skal med på vognen, hvis vi for alvor skal ændre noget. Derfor er det vigtigt, at det ikke kun bliver trendy, men også nemt at mindske madspild. Vi bliver nødt til at tænke mere cirkulært og udnytte verdens ressourcer bedre,” siger hun.

Jan-Martin Mikkelsen, Wefood-ansvarlig i Folkekirkens Nødhjælp, ser madspildskonceptet som et innovativt skridt i netop dén retning.

“Med Wefood giver vi virksomheder mulighed for at tage ansvar for deres madspild. Stadig flere virksomheder kontakter os, og vi hjælper dem med at sælge varerne til nedsat pris og giver overskuddet til mennesker i nød,” siger han om overskudssupermarkedet, som han kalder ‘win-win-win’ for alle parter – også de frivillige:

“Den mangfoldige sammensætning af frivillige i Wefood er med til at sikre en udveksling af erfaringer og viden på tværs af generationer, nationaliteter og uddannelser. Dét er vi ekstremt stolte af,” slutter han.

Folkekirkens Nødhjælp: 100 år med håb og handling

Denne artikel er en del af vores jubilæumsmarkering.

Som den ældste nødhjælps- og udviklingsorganisation med danske rødder markerer vi i 2022 100 års arbejde med håb og handling.

Jubilæumsfilm: Vores historie i billeder

Twitter LinkedIn Facebook