Vi skal alle gøre noget – også i Danmark

Kenya, Nepal, Tyskland, Danmark.

Klimakrisen har ikke noget hjemland.

Folkekirkens Nødhjælp hjælper dagligt mennesker, der er hårdt ramt af klimaforandringerne i bl.a. Kenya og Uganda. Men arbejdshandskerne er også på i København. Det er nemlig afgørende for klimakampen, at der bliver truffet politiske beslutninger om en retfærdig og ambitiøs dansk klimapolitik.

Det nytter at prikke til Borgen

Én af dem, der arbejder med at påvirke klimapolitikken på Christiansborg, er Folkekirkens Nødhjælps klimaekspert Mattias Söderberg. Til dagligt arbejder han med klimapolitik, hvor han bl.a. skriver debatindlæg og afholder møder med danske politikere og embedsmænd. Og det arbejde nytter.

Et eksempel på dette er den danske klimalov. I 2019 var Folkekirkens Nødhjælp medstiftere af det borgerforslag, der senere blev til Danmarks første klimalov:

”Vi fulgte processen meget tæt og brugte alle vores forskellige værktøjer – og det har jo haft en effekt. Vi har nu en klimalov, hvor Danmark skal reducere udledningerne med 70% til 2030”.

Og det er langt fra et enestående eksempel. I den nye finanslov for 2022 er der afsat 100 mio. kr. til klimahjælp oven i udviklingsbistanden. Et emne, som Folkekirkens Nødhjælp har haft som hovedfokus i flere år.

Gør det let at handle

Men det er ikke kun politikerne på Christiansborg, Folkekirkens Nødhjælp vil skubbe i den grønne retning. Mattias påpeger, at Folkekirkens Nødhjælp gør det lettere for danskerne at handle. F.eks. ved at købe overskudsvarer i Wefood-butikker eller købe genbrug i genbrugsbutikkerne.

Men han giver også udtryk for, at danskerne kan engagere sig i klimakampen på mange måder:

”Folkekirkens Nødhjælp giver muligheden for at engagere sig politisk ved at deltage i demonstrationer og dele vores opfordringer til handling på sociale medier. Det er også en måde at handle – nemlig at engagere sig i debatten og sige, hvad man synes. Det gør man ved at skrive debatindlæg, men man gør det også ved at like et opslag på Facebook”.

Det handler nemlig ikke kun om at tale med politikerne, mener Mattias:

”Det handler også om at mobilisere og skabe muligheder for handling, bygge alliancer, så man kan presse politikerne bredt”.

Kan klimakrisen løses?

Mattias svarer et rungende JA på spørgsmålet om, hvorvidt klimakrisen kan løses. Det er ikke et svar, han tager let på – for i handlemulighederne ligger i håbet:

”Man er nødt til at håbe, man er nødt til at tro, at vi kan gøre en forskel. Den dag vi mister håbet, mister vi også mulighederne for handling. Og så er krisen umulig at stoppe,” svarer han og fortsætter:

”Så vi er nødt til at håbe, og det gør vi også. Vi tror jo på et liv før døden, og det betyder, at vi tror at vi kan gøre noget ved den udvikling, vi prøver på at påvirke”.

Håb og handling går altså hånd i hånd for Mattias Söderberg og Folkekirkens Nødhjælp. Dét håb skal også ses i perspektiv, der går ud over Danmarks grænser.

En ambitiøs og retfærdig klimapolitik

Mattias mener nemlig ikke, at det er nok at sigte efter en ambitiøs klimapolitik. Den skal også være retfærdig. For klimakrisen er i sin essens en uretfærdig krise.

”Klimakrisen er meget uretfærdig. De mennesker, der blev hårdest ramt – det er også dem, der har bidraget allermindst til klimaforandringerne,” forklarer Mattias og fortsætter:

”Hvis du bor i Bangladesh og er en fattig fisker, så har du en meget, meget lille udledning af drivhusgasser. Du har ikke skabt problemet, men det er dig, der mister dit hus og din mulighed for at skabe en indtægt”.

Derfor kæmper Mattias og Folkekirkens Nødhjælp også for en retfærdig klimapolitik:

”En ambitiøs og retfærdig klimapolitik gør jo, at dem som har udledningen – dem som bidrager til problemerne og dem, som har skabt problemerne – tager ansvaret på sig og løser problemet. Og at dem, som bliver ramt, får den hjælp, som de har brug for”.

Vi bliver ved

Og Mattias er ikke i tvivl om, at hans arbejde har betydning. Han vil derfor blive ved med at presse på for en ambitiøs klimapolitik i Danmark:

”Vi bliver ved med at presse på. Vi bliver ved med at skubbe til politikerne og minde dem om, at de har et ansvar, og sikre at Danmark gør så meget som muligt”.

Mattias har ikke mistet håbet. Klimakrisen kan løses. Men det kræver, at vi alle gør noget – også i Danmark.