Forandringerne i klimaet er en stigende udfordring for alle. Men for mennesker, der lever i fattige og sårbare lande, er klimaforandringerne allerede nu en helt konkret forhindring for udvikling. Klimapolitik er derfor blevet en nødvendig del af udviklingspolitik, og der kan ikke skabes udvikling i verdens u-lande, hvis der ikke bliver ført en ambitiøs klimapolitik i de rige lande.
Som international bistandsorganisation får vi ofte spørgsmål om, hvorfor vi blander os i klimadebatten. Vi får at vide, at vi skal holde os til at hjælpe mennesker i de fattigste lande og ikke have holdninger til, hvad der sker herhjemme.
Men de udfordringer, som vi arbejder på at løse i u-landene, kan kun løses, hvis Danmark og andre rige lande ændrer politik. Klimaforandringerne er globale, og udslip i Danmark har en reel påvirkning på, hvordan klimaet udvikler sig på Afrikas Horn eller i Sydøstasien.
Klimaforandringer giver udfordringer
I vores arbejde ser vi dagligt, hvordan klimaforandringerne giver flere og flere udfordringer for verdens fattige. I det vestlige Nepal gror risen ikke længere, fordi regnsæsonen er blevet meget kortere, mens mængden af regn stadig er den samme. Det betyder, at regnen kommer med så voldsom kraft, at den skyller alt væk.
Afgrøder dør, og folk drukner i vandmasserne. Temperaturerne i Himalaya-regionen stiger hurtigere end på verdensplan, og det har alvorlige konsekvenser for de omkringliggende lande. Ifølge ny forskning er klimaforandringerne skyld i, at isen på Himalaya smelter, og fortsætter de øgede temperaturer, kan isen snart være fortid. Det vil medføre, at 1,8 milliarder mennesker mister deres vigtigste kilde til drikkevand. I det nordlige Kenya lever hyrdefolk, som de har gjort i hundredvis af år. Men tørke kan tvinge dem til at finde et nyt sted at bo, fordi deres kvæg dør. Det har fået FN’s klimapanel til at udtrykke stor bekymring, og det påpeges i flere rapporter, at tørken på Afrikas Horn vil fortsætte og kun blive forværret, hvis vi ikke får mindsket de globale udslip.
Hvis vi som bistandsorganisation skal hjælpe hyrderne i Kenya, er en mulighed selvfølgelig at skaffe nye kvæg. Men de vil sandsynligvis også dø på grund af tørke, og derfor er vi nødt til at tilbyde andre løsninger, som passer til den nye varmere virkelighed. Men vi er også nødt til at lytte til FN’s klimaforskere og se på, hvad der skal til for at løse klimaproblemerne
Vi lytter til vores partnere
I Folkekirkens Nødhjælp lytter vi til vores partnere. De kender de lokale behov i de lande, vi arbejder i, og de ved, hvad der gør den største forskel. Deres budskab er, at vi sammen bør gøre alt, hvad der står i vores magt for at løse den hurtigtvoksende og truende katastrofe, som klimaforandringerne udgør. Heldigvis er der noget at gøre – det er den positive besked fra forskerne. Det er nemlig ikke for sent. Hvis vi skal vende udviklingen, skal lande, som har store udslip, blive mere bæredygtige og bremse temperaturstigningerne.
Og skal hyrderne i Kenya og alle andre, der er ramt af klimaforandringerne, hjælpes nu, skal vi tilbyde løsninger, så ingen er afhængige af kun en afgrøde eller en type kvæg. Det gør vi blandt andet ved at bygge solcelledrevne vandingssystemer og anlægge dæmninger mod oversvømmelse og ved at udvikle varslingssystemer, tilbyde tørkeresistente afgrøder og udgrave kanaler.
