I Gunupur i det sydvestlige Nepal har Jeet Kumari B.K. fået tre geder. Med dem har hun fået råd til at bygge sit drømmehus og en stabil indtægt, der gør, at hun kan klare sig på egen hånd.
Noget af det første, man lægger mærke til, når man møder 45-årige Jeet Kumari B.K., er – udover hende stærke udstråling – det smykke, hun bærer om halsen.
En rød perlekæde med et aflangt guldsmykke i midten.
Halskæden, som kaldes en tilhari, er et traditionelt nepalesisk smykke, som har stor symbolsk betydning. Især for Jeet.
En halskæde, der skulle bringe lykke
Det er en tradition i nepalesisk kultur, at kvinder bærer en tilhari-halskæde, når de bliver gift – lidt ligesom en vielsesring. Men der hører en helt særlig historie med til Jeets halskæde.
Traditionen tro fik Jeet sin første tilhari-halskæde, da hun blev gift som bare 15-årig. Halskæden skulle symbolisere beskyttelse, lykke og overgangen til et nyt liv som en gift kvinde.
Men til trods for halskædens lykkebringende effekt, var ægteskabet langt fra en lykkelig omvæltning for Jeet.
”Hvis jeg kunne spå om fremtiden, var jeg nok aldrig blevet gift”, fortæller hun med et grin.
Jeet vænnede sig til at klare sig selv
Jeet og hendes mand fik tre børn sammen – en datter og to sønner. De boede otte mennesker sammen på utrolig lidt plads i svigerforældrenes hus.
Da børnene var små, havde familien ikke ret mange penge. Og jobmulighederne var få, når man som Jeet og hendes mand har dalit-baggrund. Derfor rejste Jeets mand til Indien for at søge arbejde. Men han kom altid tomhændet hjem til Jeet og børnene.
Han havde desuden et stigende alkoholproblem. Med tiden blev det så slemt, at Jeet sendte ham til afvænning. Men det ændrede ingenting.
Læs også: Mina kæmper for dalitkvinders rettigheder i Nepal
Fra en meget ung alder blev Jeet derfor vant til at klare sig selv. Men det var bestemt ikke nemt med tre små børn.
Jeet havde svært ved at finde arbejde, når hun samtidig skulle passe børnene og tage sig af opgaverne derhjemme. Derfor begyndte hun at lave risbrændevin, som hun solgte på markedet for at få råd til at betale for børnenes skolegang.
Da min yngste søn blev født, følte jeg, at jeg blev nødt til at gøre noget for mig selv. Det var derfor, jeg begyndte at sælge risbrændevin. Jeg brugte de penge, jeg tjente, på at sende mine børn i skole og købe papirer, blyanter og alt, hvad de havde brug for.Jeet Kumari B.K.
Men dampene fra alkoholen og osen fra bålet, som brændevinen blev lavet over, var enormt sundhedsskadelige for Jeet. Og indtægterne fra brændevinen var svingende.
Jeet følte, at hun var overladt til sig selv
Det var hårdt for Jeet at se naboernes mænd gå på arbejde og tjene penge til deres familier. Hun følte, at hun var den eneste kvinde i landsbyen, der selv tjente penge til sin familie og samtidig stod for alle opgaverne i hjemmet på egen hånd.
Hun kæmpede for at få det hele til at hænge sammen. Situationen blev absolut ikke nemmere, da hendes mand forlod hende for en anden kvinde for syv år siden.
Det var en meget svær tid for Jeet. Særligt fordi hun mærkede, at mange af naboerne så skævt til hende, nu hvor hun var alene.
I nepalesisk kultur er det svært for kvinder. Hvis du ikke har en mand, tager folk dig ikke alvorligt. Selvom det er en lettelse for mig at være alene nu, så mærker jeg stadig, at nogle mennesker ser ned på mig, fordi jeg ikke har en mand.Jeet Kumari B.K.
Men, som Jeet forklarer, var hun vant til at klare sig selv, mens hun var gift. Og det er hun også nu, hvor hun er alene.
Gederne har givet Jeet håb for fremtiden
For to år siden modtog Jeet tre geder med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp og vores partnerorganisation FEDO (Feminist Dalit Organization).
Udover selve gederne fik Jeet også 15.000 rupees til at bygge en gedestald og et kursus i at passe gederne.
Efterhånden som flokken af geder er vokset, har Jeet solgt fem gedekid, og hun har givet en ged videre til en anden kvinde i landsbyen.
Jeet er meget taknemmelig for gederne og den stabile indkomst, de har givet hende. Hun fortæller, at hun netop har solgt en ged for 7000 rupees.
De penge skal hun bruge til at betale for den traktor, hun har lejet til at pløje sine sennepsmarker. Og afføringen fra gederne bruger Jeet til at lave økologisk gødning til markerne.
Men den største fordel ved at have gederne er, at de har løftet Jeet økonomisk. I dag behøver hun ikke længere at lave sundhedsskadelig brændevin for at tjene penge. Og hun kan føle sig tryg ved, at hun altid kan sælge en ged, hvis hun kommer i pengenød.
Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Måske bliver jeg syg, men så ved jeg, at jeg kan sælge en af mine geder og bruge pengene til at betale for min behandling.Jeet Kumari B.K.
Med pengene fra gederne har Jeet også lånt penge til at bygge det hus, hun bor i i dag. Et imponerende hus, som hendes sønner har hjulpet hende med at bygge.
Før i tiden ville hun aldrig have turdet drømme om at låne penge. Hun er derfor meget taknemmelig for, at gederne har givet hende større økonomisk tryghed.
Halskæden blev et symbol på Jeets selvstændighed
Jeet har mødt mange udfordringer igennem livet. Men de mange prøvelser, hun har været igennem, har alligevel lært hende en masse.
De har lært hende at være en hårdtarbejdende og selvstændig kvinde, og de har givet hende en stærk tro på, at man skal kæmpe for at opnå sine drømme.
Da Jeets mand forlod hende, tog han hendes tilhari-halskæde med sig. Men som et symbol på sin selvstændighed valgte Jeet selv at lave en ny tilhari. Det er den, hun går med i dag.
Jeg føler, at de mange kampe, jeg har kæmpet i mit liv, har lært mig enormt meget. I dag er jeg en selvstændig og hårdtarbejdende kvinde. Og jeg mener, at man bliver nødt til at kæmpe for at opnå det, man vil her i livet.Jeet Kumari B.K.
I dag har Jeet et stærkt netværk med de andre kvinder i landsbyen. Hun har stor opbakning fra sine nærmeste naboer – heriblandt sin svigermor og svigerinde, som altid har støttet og hjulpet hende, også mens hun stadig var gift med sin eksmand.
Jeet drømmer om at give sine børn det bedste liv muligt. Hun er stolt over, at hun i dag har sit eget hus, hvor hun drømmer om, at hendes sønner en dag vil flytte ind med deres familier og bo sammen med hende.
