303 mennesker blev dræbt og flere end 1.500 blev såret på bare få minutter.
Det skete da over 100 luftangreb ramte Libanon den 8. april, netop som våbenhvilen i Mellemøsten ellers var blevet offentliggjort.
På det tidspunkt var Folkekirkens Nødhjælps programchef i Libanon, Mirna El-Sabbagh, i gang med at dele varme måltider ud til mennesker på flugt.
“Tre af mine kollegaer var meget tæt på bombardementerne. Og min søn var i Beirut, hvor mange af angrebene ramte,” fortæller hun.
Mirna og hendes team søgte ly i det fælleskøkken, hvor de lige inden havde lavet maden.
“Jeg stod foran mit team og sagde til dem, at alt nok skulle gå. Men indeni var jeg rædselsslagen,” fortæller hun.
Siden den aktuelle krig i Mellemøsten brød ud i slutningen af februar, er over en million mennesker drevet på flugt i Libanon. Næsten 7.000 mennesker er såret, og mindst 2.000 er blevet dræbt.
Folkekirkens Nødhjælp fortsætter med at hjælpe mennesker, der er fordrevet af volden.
“Vi gør det bedste, vi kan, men der er virkelig mange, der har brug for vores støtte. Derfor føler jeg mig forpligtet til at gøre en forskel, når nu jeg ved, at jeg kan,” siger Mirna El Sabbagh.
Nødhjælp under bomber
Libanesere over hele landet er revet væk fra deres hverdag og kastet ind i en helt ny og tumultarisk tilværelse. Familier sover på skoler, gader eller i midlertidige teltlejre. De mangler tæpper, vand, mad – de mest basale ting.
I Folkekirkens Nødhjælp har vi indtil videre hjulpet flere end 28.000 mennesker på flugt med livsnødvendig hjælp i form af mad, rent vand og tæpper – på trods af, at vores libanesiske kollegaer arbejder under ekstremt vanskelige forhold.
Siden den 2. marts 2026 har Folkekirkens Nødhjælp uddelt:
- 1.184 puder
- 1.701 tæpper
- 77.706 varme måltider
- 1.369 pakker med færdiglavet mad
- 268 pakker med langtidsholdbar mad som ris og kikærter
- 1.000 kasser med hygiejneprodukter som tandbørster og sæbe
- 8.838 liter vand
- Undervisning af flere end 6.000 mennesker på flugt i, hvad de skal gøre, hvis de støder på miner eller ueksploderede bomber
De bliver, selv når bomberne falder
Mirna El Sabbagh og hendes team er baseret i det sydlige Libanon, hvor langt størstedelen af bomberne falder.
På grund af de mange bombardementer er en stor del af Folkekirkens Nødhjælps ansatte i Libanon også selv flygtet fra deres hjem. Alligevel møder de op på arbejde hver morgen – fast besluttede på at gøre en forskel.
Vi forsøger at bevare roen, men vores nervesystemer er selvfølgelig helt nedslidte. Jeg frygter, at flere områder skal evakueres, og at jeg også bliver tvunget på flugt. Jeg vil ikke forlade mit hjem og min familie.Mirna El Sabbagh, programchef i Libanon
Med livet som indsats
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Libanon siden 2007, hvor vi har støttet libanesiske lokalsamfund og flygtninge fra Palæstina og Syrien.
Trods den overhængende fare ved at blive i Libanon er vores ansatte fast besluttede på at blive ved med at hjælpe familier, der er ramt af den voldelige konflikt.
“Jeg mærker et stærkt sammenhold blandt det libanesiske folk. Vi står sammen og sætter os selv og vores helbred på spil for at hjælpe hinanden. Jeg tror på, der er lys for enden af tunnelen,” siger Mirna El Sabbagh og tilføjer:
Jeg vil aldrig miste håbet. Hvis jeg mister håbet, dør jeg.
Folkekirkens Nødhjælp vil opskalere støtten til Libanon gennem for eksempel:
- Kontant støtte til familier, så de kan dække basale behov
- Uddeling af fødevarepakker
- Vand-, sanitets- og hygiejneindsatser
- Psykologisk støtte
- Tidlig genopbygningsstøtte til berørte lokalsamfund
