På en græsplæne i det sydlige Libanon står teltene sporadisk placeret. Man kan tydeligt se, at de er sat op i en fart, midt imellem evakueringsordrer og bombeangreb. For få dage siden havde familierne her et rigtigt hjem. Nu har de kun det, de kunne bære med sig, da de flygtede.
Det er ikke første gang, at Israel sender bomber ind over Libanon. Men det er uden tvivl den værste bølge af angreb, som Folkekirkens Nødhjælps programchef i Libanon, Mirna El Sabbagh, har oplevet:
De her bombardementer er værre end nogensinde før. De bomber uden varsel. De truer med at smadre infrastruktur, broer og lufthavne. De siger, at de vil ramme vores kraftværker. Intet er sikkert.
Siden den aktuelle krig i Mellemøsten brød ud i slutningen af februar, er over en million mennesker drevet på flugt i Libanon. Flere end 2.100 mennesker er såret, og mindst 886 er blevet dræbt.
På trods af situationens alvor fortsætter Folkekirkens Nødhjælp med at hjælpe mennesker, der er fordrevet af volden.
“Vi gør det bedste, vi kan, men der er virkelig mange, der har brug for vores støtte. Derfor føler jeg mig forpligtet til at gøre en forskel, når nu jeg ved, at jeg kan,” siger Mirna El Sabbagh.
Nødhjælp under bomber
Libanesere over hele landet er revet væk fra deres hverdag og kastet ind i en helt ny og tumultarisk tilværelse. Familier sover på skoler, gader eller i midlertidige teltlejre. De mangler tæpper, vand, mad – de mest basale ting.
I Folkekirkens Nødhjælp har vi indtil videre hjulpet flere end 9.000 mennesker på flugt med livsnødvendig hjælp i form af mad, rent vand og tæpper – på trods af, at vores libanesiske kollegaer arbejder under ekstremt vanskelige forhold.
Siden den 2. marts 2026 har Folkekirkens Nødhjælp uddelt:
- 491 puder
- 1205 tæpper
- 6660 varme måltider
- 544 pakker med færdiglavet mad
- 268 pakker med langtidsholdbar mad som ris og kikærter
- 387 kasser med hygiejneprodukter som tandbørster og sæbe
- 8838 liter vand
De bliver, selv når bomberne falder
Mirna El Sabbagh og hendes team er baseret i det sydlige Libanon, hvor langt størstedelen af bomberne falder.
På grund af de mange bombardementer er omkring 80 procent af Folkekirkens Nødhjælps ansatte i Libanon også selv flygtet fra deres hjem. Alligevel møder de op på arbejde hver morgen – fast besluttede på at gøre en forskel.
For få dage siden delte teamet mad ud i en landsby. Mindre end en time efter de var kørt, blev landsbyen bombet. Ingen advarsler. Ingen tid til at flygte:
Vi forsøger at bevare roen, men vores nervesystemer er selvfølgelig helt nedslidte. Jeg frygter, at flere områder skal evakueres, og at jeg også bliver tvunget på flugt. Jeg vil ikke forlade mit hjem og min familie.Mirna El Sabbagh, programchef i Libanon
Med livet som indsats
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Libanon siden 2007, hvor vi har støttet libanesiske lokalsamfund og flygtninge fra Palæstina og Syrien.
Trods den overhængende fare ved at blive i Libanon, er vores ansatte fast besluttede på at blive ved med at hjælpe familier, der er ramt af den voldelige konflikt.
“Jeg mærker et stærkt sammenhold blandt det libanesiske folk. Vi står sammen og sætter os selv og vores helbred på spil for at hjælpe hinanden. Jeg tror på, der er lys for enden af tunnelen,” siger Mirna El Sabbagh og tilføjer:
Jeg vil aldrig miste håbet. Hvis jeg mister håbet, dør jeg.
Folkekirkens Nødhjælp vil opskalere støtten til Libanon gennem for eksempel:
- Kontant støtte til familier, så de kan dække basale behov
- Uddeling af fødevarepakker
- Vand-, sanitets- og hygiejneindsatser
- Psykologisk støtte
- Tidlig genopbygningsstøtte til berørte lokalsamfund
