Pige og barn flygter fra Taliban

Desperate familier er på flugt i Afghanistan

Flere end 3,5 millioner børn og voksne er lige nu tvunget på flugt i Afghanistan. Uden mad, rent drikkevand eller tag over hovedet er de flygtet.

© Samiloglu Selcuk / Abaca / Ritzau Scanpix

Flere end 3,5 millioner børn og voksne er lige nu tvunget på flugt i Afghanistan. Uden mad, rent drikkevand eller tag over hovedet er de flygtet. De er bange, de ved ikke hvad, der kommer til at ske, og situationen er desperat. De har akut brug for hjælp.

Afghanistan er et hårdt ramt land

40 år med krig, voldsomme naturkatastrofer og Covid-19-pandami har tvunget store dele af civilbefolkningen i Afghanistan ud i ekstrem fattigdom. Den seneste måned er yderligere 600.000 afghanere blevet drevet på flugt inde i landet, og det tal stiger uge for uge med Talebans fremrykning.

Millioner af børn og voksne er nu fanget uden adgang til mad, rent drikkevand og ly for vind og vejr. Om få uger vil temperaturen flere steder falde til under frysepunktet, og familierne på flugt har akut brug for tæpper, varmt tøj og telte.

Vi er til stede i Afghanistan i et samarbejde med lokale partnere. Her hjælper vi med at:

  • Sikre rent drikkevand og toiletforhold
  • Uddele sæbe og andre hygiejneartikler
  • Give varme i form af tæpper, vintertøj og telte

Du kan være med til at redde liv.

Støt ofrene for katastrofer

Giv en donation til Folkekirkens Nødhjælps katastrofearbejde

Den iskolde vinter er på vej

Lige nu haster det med hjælpen! Vinteren i Afghanistan nærmer sig, og om kort tid vil dødbringende minusgrader fylde den afghanske bjergluft både nat og dag. Uden mad, varmt tøj og husly går de mange uskyldige civile en farlig vinter i møde. 

Vi fortsætter arbejdet i Afghanistan

Som nødhjælpsorganisation er det vores mandat og pligt at hjælpe nødstedte, uanset hvor de lever, og hvem der sidder ved magten. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for hvert enkelt menneskes rettigheder uafhængigt af køn, etnicitet og religion. Vi er vant at arbejde i lande med ikke-demokratiske styreformer, og derfor er Taliban ikke en hindring for vores arbejde.

Få skattefradrag for din donation

Vidste du, at du kan få skattefradrag for din donation? Læs mere her >

Twitter LinkedIn Facebook