© Bax Lindhardt To piger og deres mor smiler mens de samler ind til Folkekirkens Nødhjælps Indsamling 2022

Tips og Tricks

Gode råd til turen

Vi har samlet seks tips og tricks du kan bruge, når du er ude og samle ind.

1. Træd et skridt tilbage og smil

… når folk åbner døren. Sig fx:
”Hej, jeg samler ind til mennesker i verdens brændpunkter fx ofrene for jordskælvet i Syrien og familier på flugt fra krigen i Ukraine. Har du mulighed for at give et bidrag?”

2. Sig tak

… til dem, der giver et bidrag, og ”helt i orden” til dem, der ikke gør. Nogle kan godt virke lidt afvisende, men tag dig ikke af det – de fleste er flinke, og det er jo et frit valg, om man vil bidrage.

3. Ingen kontanter – intet problem!

Husk at oplyse, at man kan betale med MobilePay på nummer 114400, hvis nogen ærgrer sig over, at de ikke har kontanter.

4. Ring på alle døre på din rute

… og tag gerne en ekstra rute, hvis I er to, der går sammen.

5. Giv alle husstande en folder

… også når folk er hjemme – som tak for bidrag. Her står nemlig lidt om, hvad pengene går til. Hvis der ikke er nogen hjemme, så læg folderen helt ned i brevsprækken. Den må ikke være synlig.

6. Del din indsamling

Tag et billede af dit MobilePay-skilt og del det på sociale medier med en opfordring til at donere.

På den måde kan du nå ud til mange flere, og dine venner får også mulighed for at støtte din indsamling.

Del også meget gerne din indsamlingsdag på sociale medier med hashtagget #nødhjælp.

Rigtig god fornøjelse med at samle ind – og TAK, fordi du gør en forskel for mennesker i nød!


Valla giver 3 gode råd om at være indsamler


Du kunne også være interesseret i …