Støt

Vi er ikke helgener i vores husstand

©Stefan Frank Thor Straten

Connie Hedegaard synes ofte, det er besværligt at leve klimavenligt. Men den tidligere klimaminister og EU-kommissær gør, hvad hun kan - både for at nedbringe sit eget CO2-udslip og for at ruske op i de ofte fodslæbende politikere.

Af Jesper Olsen

Hvornår gik det op for dig, hvor alvorligt et problem klimaforandringerne er?

Det var nok, da jeg blev minister i 2004 og senere kommissær. Man kan læse sig til mange ting, men når man står hos en fattig bonde i Etiopien, som fortæller, at klimaforandringerne for ham er forskellen på ét eller to måltider om dagen, så tænker man: ’Hvis ikke vi, som er så privilegerede, skal være med til at løse det her, hvem er det så, vi skal kræve det af?’

Hvad ville du ønske, at alle vidste om klimaforandringerne?

Jeg ville ønske, at alle forstod, at det ikke forsvinder igen. Det er ikke sådan, at nu snakker vi lige klima i et par år og gør noget hist og her, og så går det. Der skal meget mere fundamental forandring til, og det kunne jeg godt tænke mig, at alle snart forstod. Når jeg er ude at holde foredrag, bliver jeg sommetider forbavset over, hvor mange der siger: ’Nå, jeg vidste da ikke, at det var så alvorligt!’

Har du mærket en ’klimavækkelse’ det sidste år?

Ja, men jeg har et irriterende ’men’. For i forløbet op til COP15 i København i 2009 havde vi den samme oplevelse. 100.000 mennesker demonstrerede i København, og vi tænkte: ’Hold da op, nu begynder folk virkelig at begribe det’. Og så kom der en økonomisk krise, og så skulle vi så at sige lære det én gang til. Det er derfor, jeg har et ’men’ i baghovedet. Men jeg oplever ikke mindst, at mange unge mennesker nu forstår det, og investorerne og virksomhederne er også begyndt at indse risiciene. Det bliver hele tiden lidt mere robust.

VI SAMLER IND TIL DEM, DER ER HÅRDEST RAMT AF KLIMAFORANDRINGERNE

Hvad gør du selv for klimaet?

Vi er ikke helgener i vores husstand. Vi er gået over til fjernvarme og har fået udskiftet vinduerne i vores gamle hus fra 1917. Det har nedbragt elforbruget markant. Vi har ikke nogen bil for tiden, men lejer os frem, når vi har brug for én. For et par år siden spiste vi ofte hakket oksekød og rødt kød, men det er meget sjældent i dag – ikke sådan at det aldrig forekommer, men vi har virkelig lagt om, så vi spiser meget mindre kød.

Synes du ikke, det er besværligt at leve klimavenligt?

Jo, og der kunne godt gøres mere for at gøre de klimavenlige valg synlige. Der kunne for eksempel være en trafikordning i supermarkederne med grønne, gule og røde mærker, så man vidste, hvad man gjorde. Vi skal ændre hele strukturen i samfundet, så den klimavenlige løsning bliver normalen i stedet for undtagelsen.

Er politikerne faktisk de eneste, som ikke har fattet alvoren?

Politikerne vil jo sige, at de udmærket forstår det. Deres dilemma er, at mennesket er en kompleks størrelse, så selvom vi godt forstår, at klimaet er sindssygt vigtigt, er der også alle mulige andre behov. Så længe det er lige så billigt at flyve til Aalborg som at tage toget, vil de fleste jo hellere frem på tre kvarter end på fem timer. Det skal integreres i skatte- og afgiftssystemet, så det koster noget at forurene og sløse med ressourcerne, og så det kan betale sig at vælge klimavenligt.

Vi har fokuseret meget på energi indtil nu, og nu skal vi tage fat på den offentlige transport efter næste valg, og derefter venter landbruget. Vi skal forpligte industrien til at tage deres del af ansvaret. Det kræver politisk mod og lederskab at tænke langsigtet og ikke bare lefle for, hvad man tror er populært her og nu.

Men jeg tror faktisk, at den danske befolkning ønsker forandring. Når man får anvist løsningerne, er der en åbenhed for at gøre noget andet, end man gjorde i går. Det har vi set med holdningen til oksekød, som har ændret sig hos rigtig mange mennesker inden for det sidste år.

Hvorfor skal vi gå op i klimatilpasning på den anden side af jorden?

Det, der sker på den anden side af jorden, er også vores hovedpine i en moderne verden. Afhængigt af, hvem man spørger, vil det ved århundredets midte være 150 millioner eller 200 millioner klimaflygtninge på verdensplan. Hvis mennesker ikke har udsigt til at kunne leve et fornuftigt liv, hvor de er, så sætter de sig i bevægelser. Tit er det relativt simple ting, der skal gøres, og at få spredt den viden er i sidste ende i vores egen interesse.

Meld dig ind i klimakampen

Bliv indsamler
Læs mere om indsamlingen og tilmeld dig

Jesper Theilgaard om klimakampen
"Det er mig en gåde, at nogen bare ikke vil tro på det"


Indsamlingstips
Gode råd til turen