Støt

Nith Vanyou blev tvunget til at vise sine kønsdele

Alle mennesker har ret til at leve et værdigt liv uden diskrimination. Desværre får ikke alle lov til det alligevel. Som transkvinde i Cambodja er Nith Vanyou blevet udsat for grusomme ting. Nu bruger hun sine egne erfaringer til at hjælpe andre.

Nith Vanyou er 32 år gammel og bor i Siem Reap-provinsen i den nordlige del af Cambodja.

Vanyou blev ved sin fødsel tildelt et mandligt køn, men vidste fra en tidlig alder, at hun var anderledes. Som 12-årig indså hun, at hendes kønsidentitet og udtryk var kvindeligt. Hun identificerer sig i dag som transkvinde.

I sin opvækst mødte Vanyou mange udfordringer baseret på sin kønsidentitet. Både i hendes familie, i hendes samfund og i skolen oplevede hun forskelsbehandling og chikane.

Kort hår og offentlig udskamning

Hendes forældre var stærkt imod hendes kønsidentitet. Vanyous mor tvang hende til at klippe håret kort, og hendes far plejede at drille hende foran landsbyen ved at få hende til at tage sit tøj af foran alle, for at faderen skulle vise 'at hun ikke var en pige'.

I skolen blev Vanyou også udsat for diskrimination og chikane fra de andre studerende og lærerne. De fik hende også til at smide tøjet af for at vise 'hendes mandlige krop'. Det skete helt op til 15-års-alderen.

”Jeg har svært ved at beskrive, hvor pinligt berørt jeg var over situationen,” fortæller Vanyou.

Nith Vanyou møder stadig verbal chikane fra folk i sin landsby, men hendes forældre har nu accepteret Vanyou og hendes kønsidentitet.

Chikanen resulterede i flere selvmordsforsøg.

I desperation forsøgte Vanyou to gange at 'tvinge sig selv' til at blive en heteromand ved at opføre sig som en; ryge cigaretter, klæde sig ud og være sammen med kvinder. Men det føltes slet ikke rigtigt. Dybt inde kendte Vanyou altid sin kønsidentitet, og hun var nødt til at være tro mod sig selv.

At finde et job var også meget udfordrende for Vanyou, som ofte blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin kønsidentitet. Hun måtte klippe sit hår kort og bære herretøj for at få et ufaglært job, da arbejdsgivere ofte nægtede hende noget job som transkvinde.

Udsat for sexchikane af sin lærer

På grund af disse udfordringer besluttede Vanyou at studere til make-up-artist. Hun flyttede til Siem Reap Town for at tage kurset i håb om at skabe en fremtid for sig selv, hvor hun kan arbejde i en sektor, hvor hun kan være tro mod sin kønsidentitet.

I sin studietid oplevede hun også flere udfordringer, idet hun blev chikaneret af sin mandlige lærer, der også forsøgte at voldtage hende flere gange.

På trods af disse forfærdelige oplevelser var Vanyou stærk nok til at afslutte kurset og flyttede tilbage til sin landsby, hvor hun nu har arbejdet som make-up-artist og bryllupsplanlægger i de sidste syv år.

Hun møder stadig verbal chikane fra folk i sin landsby, men hendes forældre har nu accepteret Vanyou og hendes kønsidentitet.

Hun siger, at de har ændret deres holdning, fordi de modtog uddannelse af Folkekirkens Nødhjælps lokale partner, The Cambodian Center for Human Rights (CCHR) i menneskerettigheder, og at denne information hjalp dem med at forstå, hvad menneskerettigheder også betyder for LGBTQ-mennesker og ligestilling mellem kønnene.

I sidste ende siger Vanyou, at alle de dårlige oplevelser, hun har været udsat for på grund af sin kønsidentitet, fik hende til at føle sig modig nok til at begynde at arbejde for at fremme ligestilling og LGBTQ-rettigheder, hvilket hun har gjort siden 2006.

Skaber håb for en bedre fremtid

I dag leder Vanyou et LGBTQ-netværk i sit distrikt med 34 medlemmer. Via netværket prøver de at fremme LGBTQ-rettigheder og ligestilling mellem kønnene.

”Kønsbaseret vold har mange negative virkninger på LGBTQ-personers liv. For eksempel usikker migration, selvmord og ringe adgang til job. Det påvirker også landets menneskelige ressourceudvikling,” siger Nith Vanyou.

Derfor er hun dedikeret til at overvinde kampen og beskytte LGBTQ-rettigheder.

”LGBTQ-personer er en værdifuld menneskelig ressource og spiller en vigtig rolle i udviklingen af ​​samfundet,” siger hun.

At være LGBTQ-aktivist er en udfordring for Vanyou, fordi hendes frihed stadig er begrænset af hendes familie og samfund. Lokale myndigheder byder ikke LGBTQ-aktiviteter velkommen i hendes område.

Folkekirkens Nødhjælp støtter Nith Vanyous kamp for ligestilling i Cambodja.

Arbejdet fortsætter trods corona

Vanyou er opmærksom på, at der ikke er nogen love, der beskytter LGBTQ-rettigheder i Cambodja. Derfor opfordrer hun ofte NGO’er til at integrere LGBTQ-rettigheder i andre sammenhænge, hvor mennesker bliver uddannet i menneskerettigheder. Det ville hjælpe Vanyou i sit eget fortalerarbejdet i hendes lokalsamfund.

Selvom COVID 19-pandemien har ramt hele verden, fortsætter Vanyou sit fortalerarbejde. Siden marts 2020 har det været forbudt at mødes flere end fem personer i Cambodja, men Vanyou holder stadig små, lovlige forsamlinger for op til fem personer, mens resten af gruppen er med via telefonen eller sociale medier.

Folkekirkens Nødhjælp støtter Nith Vanyous kamp for ligestilling i Cambodja. Hun har blandt andet været med på en aktivistlejr og været en del af en fotoudstilling hos vores lokale partner Cambodian Center for Human Rights. Her fik hun muligheden for at fortælle sin historie.

Sådan hjælper vi LGBTQ-miljøet i Cambodja:

  • Vi laver støttegrupper og netværk for LGBTQ-aktivister.
  • Vi uddanner lokale autoriteter i basale menneskerettigheder.
  • Vi promoverer ligestilling via mediekampagner (i radio, tv og på nettet) og debatevents.
  • Vi giver støtte til LGBTQ-personer i nødsituationer.
  • Vi arbejder med lokale NGO’er og græsrodsgrupper, som forsøger at ændre folks fordomme.
  • Vi hjælper med at publicere artikler fra lokale borgerjournalister om LGBTQ-rettigheder.
  • Vi støtter undervisning om rettigheder i de helt små skoleklasser.