Frugtkurve fylder på køkkenbordet, men med et par pæne brugte skåle og en gammel dug, kan du skabe hængende opbevaring og vinde mere plads til madlavningen.
Her viser genbrugsblogger Marie-Louise Rosengaard dig, hvordan du gør:
Du skal bruge:
- To skåle (f.eks. is-assietter) eller tallerkener
- Dug eller lignende stofstykke
- Saks
Sådan gør du:
- Klip eller riv nu strimpler af stoffet. Bredde 3 cm x længde 100 cm.
- Saml de ni strimler med en knude.
- Flet nu tre fletninger af ca. 40 cm og slå en knude på hele bundtet.
- Fortsæt fletningerne yderligere 40 cm og slut af med en knude.
- Lirk nu skålene på plads mellem de tre fletninger
Obs: Hvis du har børn, kan det være en god idé at udskifte glasskålene med plastik eller træ.