Bræt, læder, boremaskine.

Lav et serveringsbræt

Servér tapas, konfekt eller andet lækkert med stil eller giv serveringsbrættet som gave.

Træ og læder er lækre og holdbare materialer, der er oplagte at genbruge – og så klæder de hinanden godt.  

Her får du opskriften på, hvordan du kan give et gammelt skærebræt en make-over ved at sætte læderhanke på.  

Her viser genbrugsblogger Marie-Louise Rosengaard dig, hvordan du gør:

Du skal bruge
  • Skærebræt
  • Læderbælte (eller andet læderprodukt, du kan klippe remme af)
  • Boremaskine
  • Skruer
  • Saks
  • Målebånd

OBS: Hvis skærebrættet er meget slidt, kan du slibe det med fint sandpapir (ikke grovere end korn 220). Skyld efter med vand og mild sæbe og tør grundigt. Giv det herefter vindruekerneolie og lad det tørre helt, inden du sætter hankene på. Læs mere om rengøring og vedligehold af dit bræt her.

Sådan gør du:
  1. OBS: Hvis skærebrættet er meget slidt, kan du slibe det med fint sandpapir (ikke grovere end korn 220). Skyld efter med vand og mild sæbe og tør grundigt. Giv det herefter vindruekerneolie og lad det tørre helt, inden du sætter hankene på. Læs mere om rengøring og vedligehold af dit bræt her.Begynd med at klippe hankene af læderbæltet. Klip to stykker a 20 cm. 
  2. Mål op, hvor hankene skal sidde på skærebrættet. Mål kan variere afhængig af brættets størrelse og remmenes tykkelse. I vores eksempel er der otte centimeter imellem hankenes ender. 
  3. Lav to huller i hver ende af hankene med en hultang eller en boremaskine. Det bliver pænest, hvis hanken når helt ned til skærebrættets underside.  
  4. Marker hvor skruerne skal sidde ved at tegne på skærebrættet med en kuglepen gennem hankenes huller 
  5. Forbor fire huller, der passer til skruernes størrelse og længde. 
  6. Skru hankene fast.

Nu har du et trendy serveringsbræt og en rigtig god gave, der kan bruges i de fleste køkkener. 

Tip: Du kan variere hankenes størrelse og afstand alt efter, hvor stort dit skærebræt er. 


Se andre DIY projekter


Hero jeans potteskjuler

Se alle Genskab projekterne

Gå til Genskab