Støt

Konfektopsats

Lav en nem en konfektopsats

Sådan laver du nemt en konfektopsats 

En konfektopsats er en oplagt gaveidé i julen, hvor der stilles masser af lækkerier på bordet. 

Du kan finde masser af tallerkener og glas i vores genbrugsbutikker eller måske hjemme hos dig selv.  

Se billedserien nedenfor - swipe for at se flere. 

Det kan være, de er fra en serie, der ikke længere er komplet, men til denne gave, er det netop forskelligheden, der giver charmen, og det er kun fantasien, der sætter grænser for udtrykket. 

Du skal bruge:
  • Tre tallerkener i forskellig størrelse 
  • Tre lave glas – gerne med fod
  • Universallim

Begynd med at stille din konfektopsats op, som du gerne vil have den. Så har du en klar idé om hvordan det færdige resultat bliver, og du kan vurdere, hvordan du skal vende glassene. 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lime det største glas på den største tallerken. 
  2. Lim derefter det mellemste glas på den mellemste tallerken  
  3. Nu limer du den øverste tallerken oven på det mellemste glas. 
  4. Saml nu den nederste og den øverste del. 
  5. Slut med at lime det mindste glas på den øverste tallerken (Dette kan udelades) 
  6. Lad limen hærde natten over inden du tager opsatsen i brug. 

Nu er din konfektopsats klar til juleknas og marcipangrise. 

Tip 1. Vær omhyggelig med at lime glassene fast i midten af tallerkenerne, så den færdige opsats ikke bliver skæv. 

Tip 2. Læg først et lag lim på glaskanterne og lad det størkne, dernæst lægger du endnu et lag lim på og samler delene. Det giver en bedre samling.