Om vores genbrugsbutik
Butikken åbnede i december 2004 i det tidligere posthus og er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær.
Solbjerg-borgerne har taget godt imod genbrugsbutikken, der har opbygget en bred kreds af givere og kunder. Vi har ikke problemer med at finde varer at sælge.
Genbrugsbutikken er samlingspunkt for de ca. 30 frivillige kvinder og mænd, der står for den daglige drift.
Udvalget er stort og spænder fra tøj til børn og voksne over sko, tasker, smykker, bøger, møbler, brugskunst, billeder til el-artikler, fjernsyn og hifi-udstyr.
Der er opstillet en cContainer er opstillet ved butikken, så det er nemt at aflevere varer.
Oplevelser venter på dig i Solbjerg
Hyggen er i højsæde blandt de frivillige i genrbugsbutikken i Solbjerg. Og mens snakken går og kaffen bliver kold, opstår magien og nye venskaber.
Som frivillig bliver du også en del af det meget større fællesskab, der er Folkekirkens Nødhjælp. Du gør en god gerning, for jo flere varer butikken sælger, des flere penge er du med til at sende til mennesker i nød. Du kan læse mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde her.
Kort sagt er du med til at gør en forskel for de mennesker, der har allermest brug for det.
Det kræver ingen erfaring at blive en del af fællesskabet, men måske er du:
- købmand eller krejler af natur
- typen, der elsker kundekontakt og et godt fællesskab
- godt inde i tendenser indenfor tøj, ting og sager
- en person, der kan lide at dekorere
- god til at sortere og prissætte genbrugstøj og andre ting og sager af høj kvalitet
Som frivillig i butikkerne kan du – sammen med dine kolleger – dyste mod andre butikker, deltage i det store årsmøde og du kan møde vores gode ambassadører.
Vi har brug for dig, så meld dig til allerede i dag – det bliver superhyggeligt!
Vil du høre mere? Udfyld dine oplysninger
Vi kontakter dig hurtigst muligt for en uforpligtende snak.
"*" indikerer påkrævede felter
Find andre butikker nær dig
Vores genbrugsbutikker sælger forskellige ting. I nogle butikker finder du møbler, andre børnetøj eller bøger. Vil du se, hvilke andre butikker der ligger tæt på dig?