Find årets julegave med mening
Står du og mangler den helt rigtige julegave til dine bedsteforældre, din kæreste, mor, far eller børn? Så er du landet det rette sted!
Giv en ged har udviklet sig til en fast juletradition, hvor gaveglæden herhjemme omsættes til håb ude i verden. Geden skaber både glæde, når du giver den hjemme i stuen og for et menneske eller en familie i nød i verden, når gaven modtages. Geden er den perfekte gave for personen, der har alt, som værtindegave eller som årets mandelgave.
Når du køber en ged, får du et gavekort, som du nemt kan printe selv eller få leveret med posten.
Du kan også give en af vores andre velgørenhedsgaver, som hver især er udvalgt for at skabe størst mulig effekt. Giv en køkkenhave, en skolebænk, eller måske fem kyllinger.
Mangler du julegaveidéer?
Er du i tvivl om, hvilken julegave der passer bedst? Hvad enten du er på udkig efter en mandelgave, en julegave til din far eller blot vil have inspiration, så tag quizzen og find en gave, der gavner.
Når julegaver gør en verden til forskel
“Jeg var målløs til at begynde med. Hvad skal jeg med en ged?” Sådan spurgte Ingrid fra Struer, da hun fik en ged i gave.
Se – eller gense – beretningen om Ingrid, der rejser med sin datter og sit barnebarn til Uganda for på egen hånd at se, hvilken forskel en ged kan gøre for en familie i nød.