Har du også skabet fyldt med smukke skjorter, som du egentlig er glad for, men alligevel aldrig rigtig får brugt, måske fordi de ikke sidder helt godt? Eller har du en favorit, der bare trænger til et frisk pust og lidt fornyelse.
Så er denne workshop for dig! Emil vil undervise i, hvordan han giver sit tøj nyt liv og får det til at passe bedre til sin egen stil på kreative måder.
Emil introducerer dig for;
– smocking
– tekstile collager
– lace-up detailing med snor.
Derudover deler Emil også, hvordan han over de seneste år er blevet langt gladere for sin garderobe — og hvordan man kan få mest muligt ud af det tøj, man allerede har, samtidig med at man tager hensyn til vores klode.
Det hele foregår i et tempo, hvor alle kan være med! Vi sørger for overskudsstoffer, materialer og masser af inspiration. Medbring gerne en skjorte, du synes trænger til at blive frisket op.
Tid: mandag d. 13. april 2026, kl. 19.00–21.30 (Kom gerne 10 minutter før og find dig til rette.)
Sted: Wefood-butikken, Amagerbrogade 117, 2300 København S
Hvem kan deltage: Unge i alderen 18–30 år
Tilmeld dig (for unge mellem 18-30 år)
Prisen er 50 kr. inklusive te, kaffe og materialer. Beløbet fungerer som en donation til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for mennesker i nød verden over.
WeCraft – af unge for unge
WeCraft er et upcyclings-projekt, som udspringer af Folkekirkens Nødhjælps Ungenetværk og henvender sig til unge mellem 18 og 30 år med interesse for genbrug og design. WeCraft sætter fokus på sammenhængen mellem klimaforandringer og bæredygtig mode gennem forskellige kreative upcyclings-workshops.
Vil du være med på holdet af frivillige bag WeCraft? Udfyld formularen her
Om underviser:
Emil Møller er uddannet indenfor kunst og design på Dansk Talent Akademi. Derudover deltog han i Den store bagedyst 2024, hvor han gjorde indtryk som sæsonens yngste – og mest stilede – deltager. Udover at forvandle kager til kunst er han også skarp til design og kan både sy, strikke og hækle sine egne outfits.